Info til myndigheder

Tegnebogens potentialer for offentlige myndigheder er store

Med tegnebogen får borgerne en ny måde at dokumentere deres identitet på. Hvis I som myndighed har fysiske interaktioner med borgere, der skal identificere sig selv, kan det derfor være relevant for jer at overveje de forskellige måder, som tegnebogens legitimationsbevis og aldersbevis kan benyttes på.

Ud over at tegnebogens legitimationsbevis kan være relevant i forskellige sammenhænge, hvor identifikation af borgeren er nødvendig, vil tegnebogen også i fremtiden kunne bruges til at opbevare og dele andre beviser, som kan være relevant for jeres myndighed. Det kunne for eksempel være forskellige certifikater, diplomer, tilladelser og lignende.

Myndigheder kan udstede beviser

Som myndighed kan I være med til at afklare, hvilke beviser, tegnebogen skal indeholde.

Da potentialet for de typer beviser, som potentielt kan opbevares i tegnebogen er stort, er det vigtigt, at I som myndighed overvejer, hvorvidt I råder over beviser, dokumenter, attester eller lignende, der kan digitaliseres og udstedes til tegnebogen.

Alle myndigheder bør overveje, om de råder over beviser, der potentielt kan digitaliseres og indgå i tegnebogen.

Hvis I gerne vil høre mere, eller har en god idé til et bevis, der skal indgå i tegnebogen, så skriv til os på tegnebog@digst.dk

Har du spørgsmål eller input?

Har du feedback?

Vi vil gerne høre fra dig! Der er flere måder, hvor du kan engagere dig og bidrage til projektet:

Send os din feedback – Har du forslag eller kommentarer til projektet? Skriv til tegnebog@digst.dk.

Virtuel træffetid

Vi afholder virtuel træffetid hver 14. dag. Her kan du stille spørgsmål og få svar fra vores projektmedarbejder i Digitaliseringsstyrelsen. 

Møs os kl. 10:00 – 11:00 hver onsdag i lige uger med start i uge 18, d. 30. april.

Deltag her