Region Hovedstaden har implementeret en AI-løsning, der hjælper med at vurdere screeningsmammografier for at identificere tilfælde af brystkræft.
Den nye løsning blev indført som svar på mangel på speciallægeressourcer til vurdering af screeningsmammografier og blev indført mhp. en lægelig arbejdsreduktion ved vurdering af de titusindvis af screeningsmammografier.
AI-løsningen har derudover vist sig ikke alene at fastholde den høje faglige kvalitet, men også at forbedre den. Algoritmen understøtter lægernes arbejde ved at inddele mammografierne efter risiko.
Dette sikrer, at godt 70 % af mammografierne udelukkende behøver aflæsning af en enkelt radiolog, hvilket afhjælper det høje arbejdspres. AI-teknologien identificerer også flere tilfælde af brystkræft, især de små invasive kræftformer, hvilket har betydning for kvindens sandsynlighed for at blive helbredt.
Kontor for analyse og strategi
Kontor for analyse og strategi