Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har i samarbejde med Økonomistyrelsen udviklet en AI-løsning, som automatisk fordeler de skriftlige henvendelser til de korrekte fagområder i Skatteforvaltningen.
Løsningen fremskynder sagernes behandling og frigiver sagsbehandlertid til behandling af de skriftlige og telefoniske henvendelser med det formål at vedligeholde det høje serviceniveau, sagsbehandlerne skal leve op til.
I 2024 har der været en stigning i skriftlige henvendelser på ca. 30 %, hvorfor den automatiske visitering har haft afgørende betydning. AI-løsningen har i 2024 visiteret mere end 270.000 henvendelser til de fagområder, som den understøtter, og kan automatisk fordele ca. 80 % af henvendelserne korrekt.
Det forventes, at den fremtidigt vil spare 5-6 årsværk, der i stedet kan bruges til at besvare skriftlige og telefoniske henvendelse fra borgere og virksomheder.
Kontor for analyse og strategi
Kontor for analyse og strategi