Her kan du kortfattet læse om forordningen om gigabitinfrastruktur (GIA). Du kan også læse, hvad der gælder i perioden fra den 12. november 2025 og indtil den supplerende lov er vedtaget og træder i kraft.
Europa-Kommissionen ønsker hurtigt bredbånd og god mobildækning i hele EU med denne forordning. Formålet er at lette og skabe incitamenter for en nemmere og billigere etablering af net med meget høj kapacitet (VHC-net), fx fiber og 5G. Det sker ved en række foranstaltninger, der har til formål fx at fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og at muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur. Fysisk infrastruktur omfatter bl.a. telemaster, kabelføringsrør m.v., men også en lang række andre infrastrukturelementer såsom elmaster, lygtepæle og visse bygninger, hvorpå der kan opsættes antenner.
GIA afløser det tidligere infrastrukturdirektiv fra 2014, og regler i direktivet videreføres i vidt omfang i forordningen, men der er også nye regler, og dem kan I læse mere om nedenfor.
Fra den 12. november 2025 finder størstedelen af forordningen om gigabitinfrastruktur (GIA) anvendelse i EU’s medlemsstater.
Der er to sæt regler i GIA, der gælder fra senere datoer:
GIA fastsætter krav til en mere effektiv sagsbehandling og indeholder nye særlige regler for proceduren for sagsbehandling af ansøgninger om anlægstilladelser (grave-, bygge-, landzonetilladelser, dispensationer m.v.) i de tilfælde, hvor ansøgningerne handler om etablering af teleinfrastruktur (telemaster, bredbåndskabler m.v.). GIA fastsætter også krav om, at tilladelsesudstedende myndigheder stiller digitale løsninger til rådighed til brug for elektronisk indgivelse af ansøgninger om tilladelser. Disse digitale løsninger er kun et krav i GIA for ansøgninger om etablering af teleinfrastruktur, men den samme digitale løsning må gerne kunne bruges af alle andre ansøgere.
Indførelsen af forordningen har derfor betydning for håndteringen af ansøgninger om anlægstilladelse i kommuner og statslige myndigheder. Det kan betyde ændringer i sagsbehandling og af it-systemer eller hjemmesider.
GIA påvirker, hvordan masteloven og graveloven samt telelovens § 60 a skal fortolkes fra den 12. november 2025. Dansk ret tilpasses til forordningen med et lovforslag, der samler disse tre regelsæt, og som har været i offentlig høring fra d. 22. september til 21. oktober 2025. Her kan du kortfattet læse om, hvad der gælder fra den 12. november 2025 og indtil den supplerende lov er vedtaget og træder i kraft. Loven forventes p.t. at træde i kraft d. 12. maj 2026.
Fra den 12. november og indtil den nye lov træder i kraft gælder navnlig følgende:
Titel: Specialkonsulent
Område: Kontor for tele
E-mail: orsv@digst.dk
Mobil: +45 40 48 61 76
Titel: Specialkonsulent
Område: Kontor for tele
E-mail: benov@digst.dk
Mobil: +45 40 47 67 28