Mobildækning

Styrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver de forskellige metoder til at sikre god indendørs mobildækning. 

Det er vigtigt at medtænke den indendørs mobildækning ved nybyggeri og energirenovering af bygninger, da energieffektive materialer kan svække mobildækningen. Både nye og ældre bygninger må i dag forholde sig til de energieffektive standarder. 

Der er mange penge at spare på el- og varmeregningen, men de energieffektive materialer i vægge og vinduer betyder også, at den indendørs mobildækning bliver svækket.

Medtænk den indendørs mobildækning – gerne fra start

Styrelsen har i samarbejde med repræsentanter fra byggebranchen og telebranchen udarbejdet en vejledning, der beskriver forskellige metoder til at sikre den indendørs mobildækning.

Vejledningen er rettet mod dem, som professionelt beskæftiger sig med byggeri og indendørs mobildækning, som f.eks. bygningsingeniører, installatører, arkitekter mv.

Ved nybyggeri kan det økonomisk bedst betale sig at medtænke tiltagene fra start, men det er også muligt at benytte de forskellige metoder i allerede eksisterende bygninger.

I vejledningen kan du læse om:

• Small cells
• Signalforstærkere
• Distribuerede antennesystemer
• Wi-fi

Hent vejledningen

Dårlig mobildækning kan skyldes en række forhold. Styrelsen har udgivet en pjece med 11 gode råd til, hvordan man kan få bedre dækning. Sammen med KL har styrelsen endvidere lavet en guide til, hvordan man lokalt kan arbejde med at skabe bedre mobil- og bredbåndsdækning.

11 gode råd til bedre mobildækning

Dårlig mobildækning kan have flere årsager, men normalt skyldes det, at mobilsignalet er for svagt, fx fordi du befinder dig langt fra mobilmasten, eller fordi der er for mange forhindringer mellem dig og mobilmasten. Det kan fx være bakket terræn eller bygninger, der er i vejen. Er mobilnettet overbelastet, kan du også opleve dårlig dækning.

Oplever du problemer med at gennemføre en telefonsamtale eller at få adgang til internettet indendørs, kan årsagen være, at velisolerede bygninger og solafvisende vinduer dæmper mobilsignalet. Opholder du dig i bil eller tog, kan høj fart og togets konstruktion give dårligere mobildækning.

11 gode råd til bedre mobildækning

Guide til kommuner, borgere og virksomheder

Kommuner og lokale ildsjæle spiller en vigtig rolle i forhold til at styrke den lokale mobil- og bredbåndsdækning. I styrelsens guide til bedre mobil- og bredbåndsdækning kan man læse om, hvad man kan gøre for at styrke den lokale dækning – både når det drejer sig om mobildækning (tale og mobilt bredbånd), og når det drejer sig om bredbånd.

Guiden kan anvendes som et opslagsværk, der indeholder information om de forhold, man må tage stilling til i processen. Guiden indeholder også deltaljerede 'sådan gør du' vejledninger og en række eksempler på tiltag rundt om i landet.

Anlæg som forstærker mobilsignaler er som udgangspunkt ikke lovlige at anvende.

Hvad er en signalforstærker?

En signalforstærker er et anlæg, som forstærker signalerne mellem mobilselskabets mobilmaster (basisstationer) og brugernes mobiltelefoner. En signalforstærker kaldes også for en repeater eller en booster.

Det vil typisk være aktuelt at installere et sådant anlæg på steder, hvor det ellers kan være vanskeligt at opnå dækning fra mobilmasterne f.eks. indendørs i lagerhaller og ombord på skibe i f.eks. lastrum, da det vil gøre, at brugen af anlægget kan opleve en bedre mobildækning.

Kan jeg få tilladelse til at anvende et sådant anlæg?

Styrelsen kan ikke give tilladelse til at bruge en signalforstærker.

Styrelsen har udstedt tilladelse til de enkelte mobilselskaber til at anvende de frekvenser, som anlæggene bruger. Mobilselskaberne har tilladelse til at anvende frekvenserne i hele Danmark. Tilladelserne omfatter også de danske farvande. Frekvenserne er således "optagede", og det vil ikke være muligt for andre at få udstedt en tilladelse til de samme frekvenser.

En bedre mobildækning kan kun opnås ved at henvende sig til de enkelte mobilselskaber, der har tilladelse til at anvende frekvenserne, og søge problemerne løst ad den vej.

Hvad sker der hvis man anvender disse anlæg?

Mobilselskaberne i Danmark har fået tildelt hver deres frekvenser til at drive mobilnettene. Mobilnettene er opbygget på en sådan måde, at frekvenserne anvendes bedst muligt uden forstyrrelser.

En signalforstærker kan virke meget godt lige dér, hvor den er placeret. Men når et sådant anlæg pludselig går ind og bruger en tilfældig frekvens, så kan mobilnettet blive generet af det signal, som anlægget udsender, og samlet set forringer det andres muligheder for at opnå forbindelse.

Overtrædelser

Hvis man anvender en signalforstærker uden at have en aftale om det med mobilselskaberne, overtræder man frekvensloven.

Signalforstærkere anvender frekvenser, som ifølge reglerne i frekvensloven forudsætter, at man har en tilladelse til at anvende frekvenserne. Anvendes frekvenserne uden at man har en tilladelse, vil det være en overtrædelse reglerne, som vil kunne straffes med bøde. Kravet om tilladelse til at anvende frekvenser følger af § 6 i frekvensloven.

Brug af anlæg til at forstærke mobilsignaler

Undersøgelse af antennekvalitet

Aalborg Universitet har undersøgt antennekvaliteten på 18 udvalgte mobiltelefoner for styrelsen. Der er udført tilsvarende undersøgelser i 2012, 2013, 2016 og 2018.

Læs undersøgelsen på Aalborg Universitets hjemmeside

Undersøgelsen fra Aalborg Universitet viser, at der stadigvæk er stor forskel på mobiltelefonerne, men forskellene er blevet mindre end ved tidligere undersøgelser.

Rapporten viser ikke, at én bestemt mobiltelefon skiller sig ud. Nogle mobiltelefoner er bedre end andre, når man holder dem op til øret for at tale i dem, og andre er bedst, når man holder telefonen foran sig for fx at læse, streame eller surfe på internettet.

Undersøgelsen bekræfter således, at den oplevede mobildækning ikke alene afhænger af mobilnettets dækning på det sted, hvor man befinder sig, men også af hvordan man bruger mobiltelefonen, og hvor gode antenner den har.

Vejledningen om master giver relevante myndigheder og teleudbydere et overblik over lovgivningen på området og kan derigennem lette den fremtidige dialog omkring placering af master og antennesystemer.

En introduktion til mastesager

Vejledningen om "Placering af master og antennesystemer" giver en introduktion til masteområdet og til behandling af mastesager herunder nærmere information om net, som kræver adgang til opstilling af master og antennepositioner samt hvilke hensyn, der skal tages i forbindelse med planlægning af f.eks. mobilnet.

Mastevejledning: Placering af master og antennesystemer

Relevant lovgivning

Der er i medfør af masteloven udstedt to bekendtgørelser om henholdsvis indberetning og offentliggørelse. Det bemærkes, at også fx bygge- og planlovgivningen er relevante, når man skal sætte master og antenner op.

• Bekendtgørelse (indberetningsbekendtgørelsen) om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner.
  
  
• Bekendtgørelse (offentliggørelsesbekendtgørelsen) om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner.
  
  
• Teleloven (lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester).

Derudover kan man på Folketingets hjemmeside læse om masteloven fra lovforslag til vedtaget lov. 

Mastedatabasen giver en oversigt over eksisterende og fremtidige antennepositioner

Hvordan benyttes mastedatabasen? 

Formålet med Mastedatabasen er at skabe større gennemsigtighed om placeringen af antennesystemer.

På trods af navnet indeholder Mastedatabasen ikke oplysninger om placering af master - kun oplysninger om placering af antenner. Antenner kan være placeret på såvel master som andre høje konstruktioner fx skorstene og høje bygninger.

Sådan finder du antennernes placering

I Mastedatabasen kan du søge direkte på et Danmarkskort eller ved at anvende søgefeltet. I søgefeltet kan du blandt andet få oplysninger om antenners placering på en konkret adresse. Ved anvendelse af søgefeltet er det muligt at få vist søgning på et kort eller på en liste. Søgning på Mastedatabasen er delt i to led. Først kan du angive en adresse eller et geografisk område. Herefter kan du afgrænse søgningen til en bestemt teknologi (fx mobiltelefoni/UMTS).

Mastedatabasen og indberetning af oplysninger

Indehavere af tilladelser til offentlige mobilkommunikationsnet og indehavere af tilladelser til landsdækkende radio- og tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal hvert kvartal sende en oversigt over eksisterende antennepositioner samt en oversigt over fremtidige radiodækningsplaner, der rækker minimum to år frem, til Klimadatastyrelsen.

Indberetning til mastedatabasen skal ske via import til et indberetningsmodul. Modulet findes på Virk Indberet.

Til brug for indberetningen benyttes data, som kan registreres i .csv-format eller Excel version 2003 eller 2007. Styrelsen har udarbejdet en vejledning, som beskriver indberetningsprocessen i detaljer.

Besøg Mastedatabasen

Vejledning til indberetning til mastedatabase 2012

Indberetningsskema til mastedatabasen (2007)

Indberetningsskema til mastedatabasen (2003)