Digitalisering kan være et vigtigt redskab i den grønne omstilling af samfundet. Strategisk anvendelse af data og ny teknologi har potentialet til at sikre et stærkt digitalt bidrag til en grønnere fremtid.
Digitalisering, data og nye teknologier rummer et stort potentiale for at reducere udledningen af drivhusgasser og hjælpe samfundet med at tilpasse sig klimaforandringer.
Digitaliseringsstyrelsen arbejder i samspil med kommuner og regioner for at øge anvendelsen af data og nye teknologier, som kan bidrage til den grønne omstilling, herunder gennem en række signaturprojekter med nye teknologier.
Signaturprojekterne afprøver blandt andet, hvordan datadrevne løsninger kan optimere forbruget af varme og energi i offentlige bygninger. De tester også, hvordan algoritmer kan forbedre flådestyring og kørselsmønstre, og om kunstig intelligens kan understøtte varsling af oversvømmelser.
Læs mere om erfaringer fra signaturprojekterne
Digitalisering kan være et vigtigt redskab i den grønne omstilling, men digitale løsninger og data medfører også i sig selv et stigende energiforbrug. En afdækning af området viser imidlertid, at offentlige myndigheder kun i mindre grad har blik for grønne hensyn, når de køber it-systemer samt investerer i og anvender serverrum, datacentre og cloudtjenester.
Som en del af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022-25 blev initiativet ”Grøn databehandling og -opbevaring” derfor igangsat. Initiativet havde til formål at identificere, udvikle og udbrede best practice for energieffektivitet og bæredygtighed for databehandling og -opbevaring blandt andet i forhold til anskaffelse, anvendelse og drift af fysisk infrastruktur og software.
Et af initiativets vigtigste resultater er et styrket samarbejde om grønne offentlige it-indkøb. Der er blandt andet gennemført en fællesoffentlig, koordineret afprøvning af EU’s grønne indkøbskriterier (GPP-kriterier) for datacentre, serverrum og cloudtjenester.
Læs mere om initiativet "Grøn databehandling og –opbevaring"
Ønsker man at arbejde systematisk med at nedbringe it-løsningers klimaaftryk, må man først kunne måle CO2e-udledninger forbundet med it-løsningen – og effekten af de grønne tiltag, der implementeres. Klimaaftrykket fra it-systemer kan imidlertid være svært at opgøre som følge af komplekse værdikæder og mangel på bredt anvendte opgørelsesmetoder.
Digitaliseringsstyrelsen har derfor udarbejdet en model til beregning af it-løsningers klimaaftryk med udgangspunkt i udarbejdelsen af baselinemålinger af it-løsningerne borger.dk og Digital Post.
Modellen er baseret på internationale standarder og etablerede afrapporteringsregimer, herunder GHG-protokollen, hvilket medvirker til, at modellen kan anvendes til organisationers klimaregnskab og til afrapportering ifm. CSRD uden at blive pålagt uhensigtsmæssige byrder i forbindelse hermed.
Læs mere om Digitaliseringsstyrelsens model til beregning af it-løsningers klimaaftryk
