Fire leverandører skal nu konkurrere om MitID
Et bredt ansøgerfelt tegner lovende for MitID – fremtidens digitale identitets- og autentifikationsløsning i Danmark, der skal afløse NemID.
Pressemeddelelse, udsendt 5. februar 2018
Ni leverandører har søgt om at blive prækvalificeret til MitID-udbuddet, og fire af dem er nu inviteret til at gå videre til tilbudsfasen.
De fire prækvalificerede leverandører er:
Hovedleverandør | Samarbejdspartner/e |
CSC Danmark A/S |
Entreprise Services Belgium BVBA og Worldline France |
Gemalto Danmark A/S |
Gemalto AB, Gemalto Oy, Gemalto Middle East, Gemalto Inc. og NNIT A/S
|
KMD A/S |
Nexus Technology GmbH og Nexus Technology SAS |
Nets DanID A/S |
Nets Danmark A/S |
”Markedet har vist stor interesse for MitID-udbuddet, og projektet har tiltrukket sig opmærksomhed fra både internationale og danske leverandører. Det har været vores mål at skabe størst mulig konkurrence om løsningen, og jeg er glad for, at det tegner godt med de fire tilbudsgivere. Vi går virkelig en spændende tid i møde,” siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Adam Lebech.
De fire leverandører er udvalgt ud fra deres faglige tyngde i form af relevante referencer og erfaringer. Gode idéer er ikke nok. Partnerskabet bag MitID stiller af gode grunde høje krav til innovation og fremtidssikring, såvel som løsningens stabilitet og sikkerhed.
”Vi har nu fire stærke leverandører, der gerne vil bidrage til at skabe en solid løsning på MitID, som er både brugervenlig og moderne. Det er fire leverandører med relevant erfaring, som er kompetente til at bidrage til det unikke samarbejde, MitID er, hvor det offentlige og private går sammen om at sikre den nationale, digitale infrastruktur,” siger digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, Michael Busk-Jepsen.
Processen fremover
Der er deadline for modtagelse af indledende tilbud 6. april 2018, hvorefter partnerskabet går i forhandling med tilbudsgiverne. Herefter følger en periode med tilretning af udbudsmateriale og til sidst endeligt tilbud.
Ifølge planen bliver kontrakten i februar 2019 underskrevet med den leverandør, der har det bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Få mere at vide om MitID-udbuddet
Læs mere om udbuddet
Læs referatet fra orienteringsmødet 4. januar 2018
Læs pressemeddelelsen fra offentliggørelsen af udbuddet
Læs om fremtidens digitale infrastruktur i Danmark