Efteranmeldelse af mindre, kortevarende gravearbejder

Vejmyndigheder har siden 2018 kunnet beslutte at indføre en efteranmeldelsesordning for mindre, korterevarende gravearbejder på visse offentlige veje og private fællesveje. Efteranmeldelse betyder, at graveaktører kan undgå at skulle søge om gravetilladelse forud for et gravearbejde på veje, der er omfattet af ordningen. Gravearbejdet skal i stedet efteranmeldes til kommunen snarest muligt, og senest én arbejdsdag efter gravearbejdet er påbegyndt.

Set fra en graveaktørs synspunkt er fordelen ved en efteranmeldelsesordning, at en graveaktør ikke først skal søge om gravetilladelse og dermed kan planlægge mere fleksibelt og spontant.

Efteranmeldelsesordningen kan bl.a. gøre en forskel for kommuner og borgere i de områder, hvor der allerede er tilsluttet bredbånd i en ”hovedvej”, men hvor flere boliger endnu ikke er tilsluttet (”homes passed”). Når bredbåndsudbyderne ikke først skal søge tilladelse, kan de reagere hurtigt på en henvendelse fra en borger, der ønsker at blive koblet på bredbånd. Selv om mange kommuner har korte sagsbehandlingstider på de forudgående gravetilladelser, kan ordningen give yderligere fleksibilitet til at lave et lille gravearbejde.

Efteranmeldelsesordningen adskiller sig fra vejlovens regler om uopsættelige reparationsarbejder, der omhandler akut opståede skader.

Dokumentet her skal give kommunerne mere viden om reglerne og de muligheder, der ligger i ordningen, herunder fx som et kommunalpolitisk redskab til at fremme udrulningen af bredbånd.

Reglerne for efteranmeldelse er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1626 af 12. december 2023 om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje på landet samt i byer og bymæssige områder (herefter gravebekendtgørelsen). Inden indførelse af ordningen bør kommunen altid orientere sig i denne bekendtgørelse.

Se også dokumentet Spørgsmål & Svar til efteranmeldelsesordningen, hvor Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) har samlet de spørgsmål, vi har modtaget i forbindelse med ordningen.

Notatet er koordineret med Vejdirektoratet, der er ressortmyndighed for reglerne.

Hvad er det efteranmeldelsesordningen indebærer for en kommune, og hvad er det vigtigste, man skal være opmærksom på? Hvad har de kommuner, der har indført efteranmeldelsesordningen gjort? Det kan I læse mere om her.

Derfor kan det give mening at indføre en efteranmeldelsesordning

• Politisk ønske i kommunen om at fremme en hurtigere og billigere udrulning af bredbånd og andre forsyningsarter til gavn for borgere og virksomheder.
• Mulighed for at nedbringe antal sager om forudgående gravetilladelser, der skal behandles.

Derfor kan en efteranmeldelsesordning godt fungere

• Kommunen bestemmer præcis på hvilke veje ordningen indføres indenfor de gældende regler. Kommunen kan altid afskaffe eller ændre ordningen igen. Det gør det nemt at lave forsøgsordninger og fortælle graveaktører, hvad de skal leve op til, hvis efteranmeldelsesordningen skal fastholdes eller udvides til flere veje.
• Reetablering og opslag i LER er stadig et krav. De indholdsmæssige krav slækkes der ikke på. Byrdelettelsen ligger i proceduren. 

Det skal kommunen huske

• Efteranmeldelsesordning på privat fællesvej kræver partshøring af vej-ejere. Det gælder indførelsen af selve ordningen på vejen generelt og ikke hvert enkelt gravearbejde. Hvis ordningen alene indføres på offentlig vej, er det ikke nødvendigt.
• Høring af politiet. Vejmyndigheden har ikke formelt pligt til at inddrage politiet, inden der træffes afgørelse om indførelse af en efteranmeldelsesordning på private fællesveje i byer og bymæssige områder. Det anbefales dog alligevel at høre politiet.
• Kommunen bør orientere politiet om, at graveaktører, der udfører gravearbejde på veje omfattet af ordningen, ikke behøver at have en gravetilladelse til brug for visning til politiet, for at undgå, at der fejlagtigt uddeles bøder.
• Det med småt. Gravebekendtgørelsen opstiller kriterierne og procedurereglerne for, hvornår en vejmyndighed kan indføre en efteranmeldelsesordning.
• Det er ikke en ren skrivebordsøvelse. Indførelse af en sådan lempelse er nemmest, hvis der er god dialog og gensidig tillid. Løbende møder med de graveaktører, der bruger ordningen, kan være med til at sikre dette. 

De mindre, korterevarende gravearbejder, der kan omfattes af efteranmeldelsesordningen, skal være arbejder på vej, vejudstyr og ledninger i og over vejareal, der opfylder følgende kriterier: 

• Gravearbejdet er afsluttet senest 48 timer efter arbejdets påbegyndelse.
• Udgravningen må ikke være længere end 10 meter og bredere end 2 meter samt have et randareal på 1 meter for hver ende og 1 meter langs den ene side af udgravningen.
• Udgravningen må ikke være dybere end 1 meter.
• Højst tilladte hastighed på vejen er 50 km/t og trafikken skal kunne opretholdes i mindst én retning.
• Kun gravning. Der skal altid søges om forudgående gravetilladelse ved jordfortrængning, boring og indvendig foring.
• Gravearbejder skal efteranmeldes til vejmyndigheden snarest muligt, dog senest én arbejdsdag efter gravearbejdet er påbegyndt.
• Der skal altid indhentes ledningsoplysninger i LER forud for gravearbejdet.

Der er ikke i gravebekendtgørelsen noget til hinder for, at kommuner inden for ovennævnte kriterier kan stille andre, mere restriktive krav til de omfattede gravearbejder. Kommuner kan dog ikke stille mere lempelige krav. Kommunerne kan fastsætte nogle standardvilkår i deres beslutning om at indføre ordningen. Kommunerne kan fx selv bestemme, hvilke dokumentationskrav, der skal være, og hvilke saglige oplysninger, der skal afgives i forbindelse med efteranmeldelsen.

Teleforliget fra 2018 og Teleaftalen fra 2021 bygger på visionen om, at Danmark skal have den bedste europæiske udrulning af og de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af digital infrastruktur. Bl.a. skal rammerne for private investeringer være enkle, klare og forudsigelige, og samtidig skal byrder for private investeringer i den digitale infrastruktur reduceres.

Som et initiativ i Teleaftalen foreslås det at øge anvendelsen af efteranmeldelsesordningen. En indførelse af efteranmeldelsesordningen kan bidrage til en hurtigere og mere fleksibel udrulning, herunder i forhold til at nå de områder, hvor der fortsat ikke er adgang til 100/30 Mbit/s (restgruppen). Ved den seneste bredbåndskortlægning var der ca. 49.000 bolig- og virksomhedsadresser i restgruppen (medio 2023).

Ordningen kan indføres på offentlige veje samt på private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t. Kommunen bestemmer selv – indenfor de dele af vejnettet, der efter reglerne kan omfattes af en efteranmeldelsesordning – om ordningen skal gælde for alle veje eller kun for udvalgte dele. Kommunen kan overveje at indføre ordningen målrettet i områder, hvor der forventes at være et større antal mindre gravearbejder fx til bredbåndsstikledninger i en periode – fx til eventuelle restgruppeområder. Det er ligeledes en mulighed at dele kommunen ind i områder, så der ikke er mulighed for ”spontan gravning” i områder, der ofte benyttes i forbindelse med arrangementer og aktiviteter på veje og pladser. Kommunen kan omvendt evt. frigive sådanne områder i en begrænset periode uden for aktivitetssæson.

Kommunen skal offentliggøre på deres hjemmeside hvilke veje, der er omfattet af ordningen på sin hjemmeside.

Når ledningsejerne kan efteranmelde gravearbejder frem for at skulle indgive graveansøgninger, kan det lette de administrative byrder for dem. Det kan give dem en mere smidig og fleksibel og dermed hurtigere udrulning af bredbånd og andre forsyningsarter bl.a. fordi graveaktørerne kan udnytte tilstedeværende ressourcer i et område bedre. Dette kan fx være relevant ift. stikledninger ind til de enkelte adresser, hvor hovedledningen allerede er etableret i vejen.

For kommunen kan der være potentiale for færre graveansøgninger, da graveaktøren kun skal efteranmelde gravearbejdet og ikke ansøge om forudgående gravetilladelse. Kommunens sagsbehandling kan dermed fokuseres på de større gravearbejder, der fortsat kræver en gravetilladelse, og hvor kommunens vurdering af forholdene er vigtigst.

Alle ejere af en privat fællesvej skal partshøres, inden ordningen kan indføres for den pågældende vej. Derimod vil vejberettigede grundejere, som ikke er vejejere, kun skulle partshøres, hvis de konkret er særligt intensivt berørt i retlig forstand af den pågældende ordning. Det vil fx sige, at kommunen er bekendt med, at der er forhold, hvorfor adgangsforholdene er særligt vigtige for denne vejberettigede.

Kommunerne bør ved samme lejlighed gøre opmærksom på, at en liste eller et kort over de berørte private fællesveje ligger offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. Hvis vejejerne synes, at det er en dårlig idé, at ordningen indføres på deres vej, kan kommunen overveje at gå i dialog med vejejerne om baggrunden. I den forbindelse skal de administrative fordele ved ordningen og den hurtigere udrulning vejes op imod eventuelle ulemper og modargumenter imod ordningen. Eventuelt kan ordningen tilrettelægges med justeringer, der imødekommer vejejernes bekymringer.

Kommunen skal være opmærksom på, at hvis to tredjedele af de vedligeholdelsespligtige grundejere ønsker det, skal kommunen tage den pågældende private fællesvej af listen over veje, hvor efteranmeldelsesordningen er indført. Dette kan både ske som led i høringen af ejerne af en privat fællesvej i forbindelse med overvejelser om at indføre ordningen på en privat fællesvej og på ethvert senere tidspunkt. Se Gravebekendtgørelsens § 8, stk. 5.

Kommuner kan altid afskaffe efteranmeldelsesordningen igen. Kommuner kan derfor overveje at indføre efteranmeldelsesordningen som en forsøgsordning – fx i udvalgte områder (se nærmere under partshøring i FAQ’en nedenfor). Kommunen kan i den forbindelse gå i dialog med lokale bredbåndsudbydere og andre relevante graveaktører for at forventningsafstemme rammerne for en sådan forsøgsordning, herunder at efteranmeldelsesordningen skal evalueres.

Graveaktøren har også ved gravning efter reglerne for efteranmeldelse pligt til at reetablere vejarealet, herunder arbejdsareal og erstatte enhver form for skade ved gravearbejdets udførelse. Tilsvarende skal graveaktøren fortsat indhente ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret (LER), inden der graves, for at undgå graveskader på andre ledninger i vejen.

Som udgangspunkt gælder koordineringspligten i vejloven også for gravearbejder, der efteranmeldes. Der er dog en mulighed i gravebekendtgørelsens § 7 for at undtage visse gravearbejder fra kravet om koordinering af gravearbejder med henblik på samgravning. De gravearbejder, der kan undtages fra koordineringskravet, er bl.a. etablering af en udgravning, der ikke er længere end 10 meter og bredere end 2 meter samt har et randareal på 1 meter for hver ende og 1 meter langs den ene side af udgravningen. Det gælder dog ikke gravearbejder omfattet af gravebekendtgørelsens § 9, stk. 4., der omhandler gravearbejder, der kræver jordfortrængning, underboring og indvendig foring. Det vil flugte godt med hensigten med efteranmeldelsesordningen mht. fleksibilitet og hurtig udrulning af bredbånd at udnytte denne mulighed. Potentialet for samgravning ved så små arbejder vil desuden ofte være begrænset.

Det følger af gravebekendtgørelsens § 8, stk. 2, at kommunen skal offentliggøre på sin hjemmeside, hvilke veje, der er omfattet af efteranmeldelsesordningen.

Nedenfor er der indsat link til kommuner, der har indført ordningen, hvor der kan søges inspiration og viden, herunder til hvordan de pågældende kommuner fx definerer omfanget af gravearbejdet, og hvordan de på forskellig vis udstiller de veje, ordningen er indført på. Listen er ikke udtømmende, og der kan være kommuner, der har indført ordningen uden DIGST’s kendskab.

Frederikshavn Kommune

Hjørring Kommune

Kerteminde Kommune

Lejre Kommune

Aalborg Kommune

Disse kommuner har oplyst, at de har indført den som forsøgsordning:

Brønderslev Kommune

Horsens Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Odense Kommune