I dataforordningen er en databehandlingstjeneste defineret som en digital tjeneste, der leveres til en kunde, og som muliggør alment tilgængelig og on-demand-netværksadgang til en fælles pulje af konfigurerbare, skalerbare og elastiske databehandlingsressourcer af central, distribueret eller stærkt distribueret karakter, og som kan tilvejebringes hurtigt og stilles til rådighed med minimal administrativ indsats eller tjenesteudbyderinteraktion.
En databehandlingstjeneste gør det muligt at lagre, analysere og behandle data ved brug af tjenesten. Databehandlingstjenester dækker f.eks. over typiske cloud servicemodeller, som:
· Infrastruktur som en service (IaaS)
· Platform som en service (PaaS)
· Software som en service (SaaS)
IaaS inkluderer basal fysisk infrastruktur såsom servere, netværksudstyr og lager, der tilbydes som en service over nettet. PaaS tilbyder udviklingsværktøjer og programmeringssprog, udover den basale fysiske infrastruktur. SaaS tilbyder færdige softwareløsninger via internettet, så brugere ikke selv skal installere eller opdatere softwaren på deres egne computere.
Andre eksempler på databehandlingstjenester er f.eks. edgetjenester, fog computing, dataanalyseplatforme, outsourcing af databasedrift og visse andre former for IT-drift.