Myndigheders påbud til digitale tjenester

Myndigheder, der har hjemmel i anden lovgivning, kan efter reglerne i DSA udstede påbud til udbydere af digitale tjenester.

Myndigheder kan med hjemmel i anden lovgivning påbyde, at ulovligt indhold fjernes, eller at nødvendige oplysninger om en brugers aktivitet udleveres. Det er den relevante lovgivning – ikke DSA – der afgør, hvornår indhold er ulovligt, og hvilke oplysninger en myndighed kan kræve.

DSA gør det muligt at rette disse påbud til udbydere af digitale tjenester og fastsætter fælles regler for, hvordan påbuddene skal udformes og behandles. Reglerne gælder både for danske og udenlandske udbydere af digitale tjenester.

Læs mere om kravene til påbud og processen for at udstede dem efter DSA nedenfor, eller i skemaet for indberetning.

Download skema for indberetning til DSA-tilsynet

Proces og krav til påbud

Hvilke påbud er omfatttet?

DSA omfatter to typer af påbud: artikel 9 og 10. Disse gælder for retslige og administrative myndigheder, der i anden lovgivning har hjemmel til at udstede påbud over for både danske og udenlandske udbydere af digitale tjenester.