Rene videreformidlingstjenester er tjenester, der sender information videre på et netværk eller giver adgang til et netværk.

Det kan for eksempel være en internetudbyder, der giver brugere adgang til internettet. Det kan også være en VPN-tjeneste, som bruges til at oprette en sikker forbindelse over internettet.

Fælles for disse tjenester er, at de typisk ikke vælger eller ændrer det indhold, der bliver sendt. De hjælper først og fremmest med at transportere data fra ét sted til et andet.

Visse beskedtjenester kan også være ren videreformidling. Det afhænger dog af, hvordan tjenesten er indrettet, og hvilken rolle den har i forhold til indholdet.

Cachingtjenester er tjenester, der gemmer information i kort tid, mens informationen bliver sendt videre på et netværk.

Det kan for eksempel være, når en tjeneste midlertidigt gemmer en kopi af en side, et billede eller en video, så indholdet kan vises hurtigere for den næste bruger. Formålet er at gøre det hurtigere og mere effektivt at hente det samme indhold igen.

Caching handler derfor ikke om at gemme indhold permanent. Det handler om en teknisk og midlertidig lagring, som gør levering af indhold mere effektiv.

Et eksempel er Content Delivery Network (CDN), som er et netværk af servere, der midlertidigt gemmer kopier af fx billeder, videoer og hjemmesider. Indholdet leveres fra en server geografisk tæt på brugeren, så det kan hentes hurtigere og mere stabilt.

Hosting er tjenester, der gemmer indhold for brugere.

Det kan for eksempel være cloudtjenester, fillagring, webhoteller eller andre tjenester, hvor brugere kan gemme filer, tekst, billeder, videoer eller andre data.

Ved hosting er det brugeren, der leverer indholdet til tjenesten. Tjenesten stiller plads eller teknisk funktionalitet til rådighed, så indholdet kan blive gemt.

Nogle hostingtjenester opbevarer indhold privat på brugerens anmodning. Andre gør det muligt for brugeren at dele indhold med offentligheden. Når brugerindhold bliver delt med offentligheden, kan tjenesten være en onlineplatform.

En onlineplatform er en særlig type hostingtjeneste.

Her bliver brugerens indhold ikke kun gemt. Det kan også blive delt med andre eller gjort offentligt tilgængeligt.

Det kan for eksempel være sociale medier, debatfora, videoplatforme eller andre tjenester, hvor brugere kan lægge indhold op, som andre kan se.

Onlineplatforme har derfor en mere synlig rolle over for brugerne. Onlineplatforme gør det muligt, at brugeres indhold kan nå ud til en bredere kreds. DSA stiller særlige krav til meget store onlineplatforme (VLOP’er) og onlinesøgemaskiner (VLOSE’er). EU-Kommissionen kan udpege en tjeneste som meget stor, hvis den har mindst 45 mio. aktive brugere om måneden i EU. Kravene gælder uanset virksomhedens størrelse. Læs om de særlige krav i DSA-forordningen artikel 33.

En onlinemarkedsplads er en særlig type onlineplatform.

Her kan sælgere, for eksempel erhvervsdrivende og privatpersoner, sælge produkter og/eller tjenesteydelser.

Det kan for eksempel være markedspladser, hvor brugere kan købe varer, booke overnatning, leje ting eller finde andre tjenesteydelser.

Det særlige ved en onlinemarkedsplads er, at tjenesten ikke kun viser indhold fra brugere. Den gør det også muligt at indgå aftaler eller købe produkter og tjenester gennem platformen.