Undervisningsmateriale

""

De forskellige materialer kan anvendes til at undervise og vejlede i offentlig digitalisering, og bidrage til at ruste borgeren til at begå sig i det digitale Danmark.

Demomiljøet demo.borger.dk

demo.borger.dk er et demomiljø henvendt til blandt andet undervisere. 

Demo.borger.dk er et demomiljø, som frit kan anvendes af alle til hjælp og undervisning i MitID, Digital Post og Digital Fuldmagt.

demo.borger.dk skal understøtte og forbedre indsatsen over for de borgere, der har behov for hjælp til at kommunikere digitalt med det offentlige.

På den måde kan borgerne blive mere trygge og fortrolige med, hvordan MitID, Digital Post og Digital Fuldmagt fungerer.

Særlig indsats for de unge

Der er meget at lære, når man som ungt menneske begynder at stifte bekendtskab med den digitale offentlige sektor.

Digital Start består blandt andet af en quiz, der tester den enkelte elevs viden om blandt andet MitID, borger.dk og Digital Post. Undervejs i quizzen er der mu-lighed for at stoppe op og reflektere over det, man har lært, med øvelser. Når man har gennemført quizzen, får man en score inden for de tre kategorier.

Digital start er i 2023 opdateret med nye spørgsmål om blandt andet MitID og med et udvidet og forbedret undervisningsmateriale, der også rummer forslag til opfølgende øvelser.

Digitaliseringsstyrelsen ønsker at gøre en særlig indsats for at hjælpe de unge godt i gang med deres digitale medborgerskab. Derfor har vi udarbejdet plat-formen Digital Start – en digital begynderguide og et undervisningsmateriale målrettet 15-18-årige.

Digital ambassadør – en håndbog

Illustration fra håndbogen Digital ambassadør

Håndbogen er til dig, der hjælper andre med at blive digitale.

Digital ambassadør er en håndbog henvendt til dig, der vejleder og hjælper andre til at kunne selv digitalt.

Håndbogen er inddelt i kapitler, så du nemt kan finde frem til det, du har brug for, når du hjælper. Du kan fx læse om, hvordan du kan finde den vigtigste viden og de digitale færdigheder, man skal bruge som digital medborger.

Digitaliseringsstyrelsen har i et partnerskab med Fonden for Socialt ansvar udviklet håndbogen, der er målrettet dig, der hjælper andre borgere med at være eller blive digitale.

Undervisningsmaterialet er udviklet til et forløb hos Bydelsmødre og Baba, hvor borgere med etnisk minoritetsbaggrund bliver uddannet til at hjælpe til selvhjælp.

Samtalesalon om digital økonomi

illustration fra samtalesalonen

Pengene er blevet digitale, og det kan gøre det sværere for nogle borgere at overskue økonomien på den måde.

Samtalesalonen er et redskab til at styrke unges kompetencer i forbindelse med digital økonomi. Samtalesalonen skaber dialog om, hvordan digital økonomi påvirker hverdagen, og hvilke udfordringer dette kan skabe for den unge.

Digitaliseringsstyrelsen har sammen med Ligeværd udviklet samtalesalon.

Materialet er udviklet særligt til de unge, men kan også anvendes af andre aldersgrupper.