Beregning af it-løsningers klimaaftryk

Digitalisering rummer et stort potentiale for den grønne omstilling, men digitaliseringen har også et væsentligt klimaaftryk i sig selv. Derfor er det essentielt, at der stilles skarpt på it-løsningers energiforbrug og klimaaftryk, så digitalisering ikke ender med at blive en belastning frem for en gevinst for den grønne omstilling.

Hvorfor måle it-løsningers klimaaftryk?

Vores it-løsninger er andet og mere end noget, der ligger i ”skyen”. De kører på fysiske servere i datacentre, de udvikles og driftes, og de transmitteres til og benyttes af løsningernes brugere. For hver løsning er der altså et komplekst økosystem af energikrævende og klimabelastende aktiviteter, der til sammen udgør løsningens klimaaftryk.

Det er helt centralt, at energibesparende indsatser, der har til hensigt at nedbringe klimaaftrykket og energiforbruget i it-løsninger, er målbare og evidensbaserede, så der kan prioritereres og sættes ind, hvor der er størst effekt. Derfor er der behov for at kunne måle it-løsningers energiforbrug og CO2e-udledning. Det er imidlertid et nyt og komplekst område, og erfaringerne på området er få.

Derfor har Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet en praktisk model for beregning af it-løsningers årlige klimaaftryk, hvor hver enkelt delelement i modellen forklares, så I som virksomhed eller myndighed har mulighed for at afprøve og benytte modellen på egne løsninger.

Modellens formål og anvendelse

Modellens formål er først og fremmest at give organisationer et retvisende billede af en it-løsnings faktiske energiforbrug og klimaaftryk ud fra konkrete målinger i løsningens værdikæde, der bl.a. kan benyttes til at identificere relevante indsatsområder og afrapportere på relevant lovgivning.

Modellen medregner både den it-tekniske værdikæde og den organisatoriske værdikæde. Dermed adskiller modellen sig fra andre modeller for beregning af it-løsningers klimaaftryk, idet disse typisk kun fokuserer på den it-tekniske værdikæde og dermed overser klimaaftrykket fra de medarbejdere, der arbejder med løsningen.

Modellen kan anvendes af alle typer organisationer og kan bruges i følgende sammenhænge:

  • Beregning af it-systemers årlige klimaaftryk – herunder identifikation af grønne potentialer og beregning af grønne tiltags klimaeffekter 
  • Udarbejdelse af organisationens klimaregnskab – herunder scope 3 udledninger for organisationens it-løsninger (både up- og downstream)  
  • Lovpligtig bæredygtighedsrapportering bl.a. som følge af CSRD 
  • Årlig afrapportering til kunder/brugere på service- eller produktniveau (fx når en it-leverandør skal udregne kundens/brugerens andel af den leverede it-service/-produkts årlige udledninger)

Det har været et selvstændigt formål, at modellen kan anvendes og lette administrative byrder i forbindelse med udarbejdelse af klimaregnskab og CSRD-afrapportering (egen og som underleverandør) for både myndigheder og virksomheder, samt at anvendelsen af modellen ikke forudsætter specialistviden eller et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk.

Modellens indhold

 

For at udregne en it-løsnings årlige klimaaftryk bør man overordnet forholde sig til tre centrale dele af løsningens samlede udledning: 1) Infrastrukturen, altså det energiforbrug, der benyttes i datacentre for at holde it-løsningen kørende, 2) energiforbruget på devices (mobil, tablet, laptop mv.) og transmission som følge af brugerens brug af it-løsningen og 3) det forbrug, der er forbundet med udvikling og drift af løsningen.

I Digitaliseringsstyrelsens rapport Beregning af it-løsningers klimaaftryk - Et grønnere borger.dk og Digital Post får du hjælp og tips til anvendelse af modellen og kan bl.a. læse om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen selv har anvendt modellen til at beregne klimaaftrykket for de to it-løsninger borger.dk og Digital Post.

Rapporten kan findes i højre side under links.