Digitalisering rummer et stort potentiale for den grønne omstilling, men digitaliseringen har også et væsentligt klimaaftryk i sig selv. Derfor kan det være meningsfuldt at stille skarpt på it-løsningers energiforbrug og klimaaftryk, så digitalisering ikke ender med at blive en større belastning end gevinst for den grønne omstilling.
It-løsninger er andet og mere end noget, der ligger i ”skyen”. De kører på fysiske servere i datacentre, de udvikles og driftes, og de transmitteres til og benyttes af løsningernes brugere. For hver løsning er der altså et komplekst økosystem af energikrævende og klimabelastende aktiviteter, der til sammen udgør løsningens klimaaftryk.
Ønsker man som organisation at arbejde systematisk med at nedbringe energiforbruget og klimaaftrykket for organisationens it-løsninger, er det helt centralt, at energibesparende indsatser, er målbare og evidensbaserede, så der kan prioriteres og sættes ind, hvor der er størst effekt. I denne sammenhæng er det vigtigt at have redskaberne til at kunne måle it-løsningers energiforbrug og CO2e-udledning. Måling af it-løsningers energiforbrug og klimaaftryk er imidlertid et nyt og komplekst felt, og erfaringerne på området er få.
Derfor udarbejdede Digitaliseringsstyrelsen i 2024-2025 en praktisk model for beregning af it-løsningers årlige klimaaftryk med udgangspunkt i borger.dk og Digital Post. Modellen præsenteres og forklares i rapporten "Beregning af it-løsningers klimaaftryk - et grønnere borger.dk og Digital Post", der kan findes i højre side under links.
Formålet med udarbejdelsen af modellen har først og fremmest været at give et så retvisende billede af en it-løsnings faktiske energiforbrug og klimaaftryk som muligt ud fra konkrete målinger i løsningens værdikæde, der blandt andet kan benyttes til at udarbejde organisationens klimaregnskab, identificere relevante indsatsområder til optimering af it-løsning og afrapportere på relevant lovgivning

For at udregne en it-løsnings årlige klimaaftryk bør man overordnet forholde sig til tre centrale dele af løsningens samlede udledning: 1) Infrastrukturen, altså det energiforbrug, der benyttes i datacentre for at holde it-løsningen kørende, 2) energiforbruget på devices (mobil, tablet, laptop mv.) og transmission som følge af brugerens brug af it-løsningen og 3) det forbrug, der er forbundet med udvikling og drift af løsningen.
I Digitaliseringsstyrelsens rapport Beregning af it-løsningers klimaaftryk - Et grønnere borger.dk og Digital Post kan du læse om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen selv har anvendt modellen til at beregne klimaaftrykket for de to it-løsninger borger.dk og Digital Post.
Rapporten kan findes i højre side under links.