Digitaliseringsstyrelsen gennemfører sammen med de danske pengeinstitutter en markedsundersøgelse forud for det kommende udbud af drift, vedligeholdelse, videreudvikling, forvaltning og support af MitID-løsningen.
Formålet med markedsundersøgelsen er at indhente erfaringer, perspektiver og input fra markedet, så det kommende udbud kan tilrettelægges på et oplyst og kvalificeret grundlag.
De eksisterende MitID-brokere opfordres ligeledes til at deltage i markedsundersøgelsen.
Markedsundersøgelsen gennemføres i tre spor:
10. august 2026 – Offentliggørelse af markedsdialogmateriale.
24. august 2026 kl. 12.00 – Frist for tilmelding til informationsmøde.
31. august 2026 kl. 13.00 – Informationsmøde.
14. september 2026 kl. 12.00 – Frist for tilmelding til dialogmøder.
21. september 2026 kl. 12.00 – Frist for indsendelse af høringssvar til skriftlig markedsundersøgelse.
Uge 41, 43 og 44 2026 – Afholdelse af individuelle dialogmøder.
Efter afsluttet markedsdialog – Offentliggørelse af opsamlingsrapport.
På informationsmødet vil MitID Partnerskabet præsentere den eksisterende MitID-løsning, de foreløbige overvejelser om det kommende udbud samt de temaer, som ønskes drøftet med markedet under markedsundersøgelsen.
Informationsmødet afholdes den 31. august 2026 kl. 13.00 hos Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4.
Tilmelding skal ske senest den 24. august 2026 kl. 12.00 via e-mail:
mitid-markedsdialog@digst.dk
Ved tilmelding bedes virksomheden oplyse virksomhedens navn, kontaktperson (navn, stilling, mail og tlf.) samt antal deltagere.
Af praktiske hensyn kan der maksimalt tilmeldes fem personer pr. virksomhed.
Såfremt der forekommer ændringer til mødet, vil der være en orientering på denne side, og kontaktpersonen vil ligeledes blive orienteret via mail. Interesserede opfordres derfor løbende til at holde sig orienteret.
Efter informationsmødet offentliggøres:
Materialet vil blive gjort tilgængeligt på denne side.
Formålet med dialogmøderne er at indhente yderligere input og perspektiver fra markedet om blandt andet leverancemodeller, transition, sikkerhed, teknologi, omkostningsdrivere og dokumentationskrav.
Af hensyn til ressourceforbruget kan antallet af deltagere i dialogmøderne blive begrænset. Ved udvælgelsen vil der blandt andet blive lagt vægt på virksomhedernes erfaring med levering af sammenlignelige ydelser, dvs. drift, vedligeholdelse, videreudvikling, forvaltning og support af en større it-infrastrukturløsning.
Virksomheder og de eksisterende brokere, der ønsker at deltage i dialogmøderne, skal tilmelde sig senest den 14. september 2026 kl. 12.00 via e-mail:
Ved tilmelding bedes virksomheden oplyse:
Det samlede materiale til markedsundersøgelsen er tilgængeligt via den elektroniske udbudsplatform Ethics. Materialet omfatter blandt andet en beskrivelse af den eksisterende MitID-løsning, høringsbrev med spørgsmål til markedsdialogen samt svarskabelon til brug for afgivelse af skriftlige input.
Interesserede virksomheder opfordres til at gennemgå materialet inden deltagelse i informationsmødet og inden afgivelse af eventuelle høringssvar.
Adgang til materialet i udbudsportalen Ethics:
Interesserede virksomheder og de eksisterende brokere opfordres til at bidrage til markedsundersøgelsen ved at indsende skriftlige input til de spørgsmål, der fremgår af høringsbrevet.
Besvarelsen bedes udarbejdet ved anvendelse af Bilag 3 – Svarskabelon til høringsbrevet, som er tilgængelig sammen med det øvrige markedsdialogmateriale i Ethics.
Det er ikke nødvendigt at besvare alle spørgsmål. Virksomheder og de eksisterende brokere opfordres til at fokusere på de spørgsmål og temaer, hvor de har særlige erfaringer, perspektiver eller forslag, som kan bidrage til det videre arbejde med udbuddet.
Den samlede besvarelse, herunder eventuelle bilag, bedes fremsendt som ét samlet PDF-dokument.
Indsendelse af skriftlige input skal ske senest den 21. september 2026 kl. 12.00 via Ethics.
Spørgsmål vedrørende markedsundersøgelsen kan rettes til: