Der er nu en vejledningspakke med seks vejledninger om de former for brug af kunstig intelligens, der er forbudt som følge af AI-forordningen.
EU har i AI-forordningen fastlagt, hvad virksomheder og borgere ikke må bruge kunstig intelligens til. Digitaliseringsstyrelsen har nu lavet vejledninger, der skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at navigere indenfor forbuddene. Det skal være lettere at forstå i en dansk kontekst.
Vejledningsmaterialet er inden for det område Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med. De skal læses i sammenhæng med EU-Kommissionens retningslinjer om forbudte former for praksis vedrørende kunstig intelligens.
Vejledningerne indeholder:
Vejledningerne har fiktive cases, som kan bruges til at vurdere, hvorvidt en konkret praksis er forbudt.
Digitaliseringsstyrelsen er ikke alene om at føre tilsyn med de forbudte former for AI-praksis.
Datatilsynet har ansvaret for at føre tilsyn med to forbudte former for AI-praksis, der omhandler dels AI-systemer, der anvendes til at foretage risikovurderinger af fysiske personer for at vurdere eller forudse risikoen for, at en fysisk person begår en strafbar handling, dels AI-systemer, der anvendes til biometrisk kategorisering (artikel 5, stk. 1, litra d og g).
Derudover skal Domstolsstyrelsen føre tilsyn med de forbudte former for AI-praksis i forhold til domstolenes brug af AI-systemer, når de ikke handler i deres egenskab af domstol. I sager, som omhandler domstolenes brug af AI-systemer, træffes afgørelserne af de respektive retter.
Du er velkommen til at henvende dig til Digitaliseringsstyrelsen (v. AIA-teamet) via vores hovedpostkasse: aia@digst.dk, hvis du har spørgsmål til denne nyhed eller øvrige spørgsmål til AI-forordningen.
Er du journalist og har et spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060. Du kan også sende en e-mail til presse@digst.dk