Forpligtelser for formidlingstjenester

Digitale formidlingstjenester har forpligtelser, der bl.a. skal beskytte deres brugere mod ulovligt indhold og skjult reklame. Reglerne afhænger af, hvilken type formidlingstjeneste din virksomhed udbyder.

DSA finder anvendelse på udbydere af digitale formidlingstjenester.

Tjenester, der alene videreformidler indhold, der ikke kommer fra dens brugere, men derimod er skabt eller indkøbt af tjenesten selv, vil ikke være omfattet af DSA.

Hvad er en digital formidlingstjeneste?

En digital formidlingstjeneste kan være én eller flere af følgende:

  1. Ren videreformidling: Tjenester, der alene transmitterer information for en bruger.
  2. Caching: Tjenester, der kortvarigt opbevarer information for en bruger for at gøre transmission mere effektiv.
  3. Hosting: Tjenester, der opbevarer information for en bruger.
    Hostingtjenester, der både opbevarer og udbreder informationen til offentligheden efter anmodning fra en bruger, kaldes onlineplatforme og omfatter bl.a. sociale medier og onlinemarkedspladser.

Hvorvidt, og i hvilket omfang, din virksomhed er omfattet af reglerne afhænger bl.a. af, hvilken type formidlingstjeneste din virksomhed udbyder, men også af din virksomheds størrelse (omsætning, balancesum og antal ansatte).

 

De vigtigste forpligtelser

Hvis du har brug for konkret rådgivning om reglerne i forhold til din virksomhed, kan du søge hjælp hos en advokat eller en anden professionel rådgiver.

Særlige forpligtelser og undtagelser