Når sporingsteknologier bruges i et kommercielt henseende til at målrette annoncer til dig, er der tale om markedsføringscookies.
Markedsføringssporingsteknologier indsamler oplysninger ved at følge os på de enkelte hjemmesider, på samme måde som personaliserede sporingsteknologier gør. Markedsføringssporingsteknologier er derfor også ”trackingcookies”. De indsamlede oplysninger bruges til at skabe et overblik over vores interesser, vaner og aktiviteter for at vise relevante annoncer for ting, vi tidligere har kigget på.
Det er for eksempel markedsføringssporingsteknologier, der indsamler oplysninger, som bruges til at huske de sko, den koncert eller den boremaskine, du kiggede på for et par dage siden.
På grund af de informationer disse former for sporingsteknologier indsamler, kan de ses som at have stor betydning for din private sfære.
En hjemmeside skal informere om og indhente samtykke, når der bruges markedsføringssporingsteknologier.