Gravelovens regler om adgang til at grave på privat ejendom for at etablere højhastighedsnet frem til en bygning.
Især i landområder opstår der til tider udfordringer med at opnå tilladelse fra grundejere til nedgravning af bredbåndskabler på privat ejendom. Det gælder især gravning i private fællesveje i landzone, hvor kommunen ikke kan give gravetilladelse, og der i stedet er brug for vejerens/vejejernes tilladelse. I den situation kan det være nyttigt at kunne henvise til graveloven, der under visse forudsætninger forpligter ejere af privat ejendom til at give adgang til sådan gravning.
Gravelovens § 9 j, stk. 2, kan bruges af udbydere af offentlige højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, dvs. de fleste bredbåndsselskaber. Disse selskaber har med bestemmelsen mulighed for at anmode grundejere om adgang til etablering af deres net frem til en bygnings adgangspunkt. Det vil sige, at man skal have til hensigt at etablere net frem til en konkret bygning. Bestemmelsen gælder også, når man skal krydse tredjemands ejendom.
Udbyderen skal selv sende grundejer en skriftlig anmodning efter gravelovens § 9 j, stk. 2. Grundejeren kan afvise anmodningen, hvis den ikke er rimelig, efter § 9 j, stk. 3, men har ellers pligt til at give adgangen inden 2 måneder efter § 9 j, stk. 4.
Grundejeren skal imødekomme en anmodning, hvis den er rimelig. Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) kan ikke give konkrete eksempler på, hvornår den vil være rimelig eller urimelig, men nogle aspekter, der i en eventuel klagesag kan indgå i den vurdering, er, om der er realistiske alternativer til gravning på den private grund, og hvor store gener og tab gravningen kan medføre for grundejer.
Bestemmelsen gælder som en undtagelse ikke, hvis (lettere omformuleret ift. lovens ordlyd) staten allerede har sikret andre udbydere adgang til adressen via et eksisterende net. Nærmere om dette fremgår i afsnit 3.3. i en afgørelse, DIGST har offentliggjort. Som et eksempel kan dog nævnes, at hvis man som følge af en af Erhvervsstyrelsens markedsafgørelser har mulighed for at leje sig ind på et net, der når frem til adressen, kan man ikke bruge bestemmelsen til at etablere et eget fysisk net frem til adressen.
Man kan klage til DIGST, hvis ens anmodning enten bliver afvist efter § 9 j, stk. 3, eller hvis man ikke får adgang (fx slet ikke får noget svar) inden 2 måneder, jf. § 9 j, stk. 4. Det følger af gravelovens § 9 m, stk. 1, nr. 7 og nr. 9.
Vedlagt er en sammenstilling af de relevante regler, så det er nemmere at se sammenhængen.
§ 9 j. […]
Stk. 2. Ejere af privat ejendom skal imødekomme enhver rimelig anmodning fra udbydere af offentlige højhastighedsnet til elektronisk kommunikation om adgang til etablering af deres net frem til en bygnings adgangspunkt, jf. dog stk. 6. En anmodning skal indgives skriftligt og angive, hvilken privat ejendom der anmodes om adgang til.
Stk. 3. Anmodninger, der ikke er rimelige, kan afvises. Afvisning skal ske skriftligt og meddeles den udbyder, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.
Stk. 4. Adgang til adgangspunktet, jf. stk. 1, og adgang til etablering af nettet frem til en bygnings adgangspunkt, jf. stk. 2, gives på rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder hvad angår en eventuel pris, og skal skriftligt meddeles den udbyder, der anmoder om adgang, senest 2 måneder efter modtagelsen af anmodningen.
[…]
Stk. 6. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor adgang til et eksisterende net, der er tilsluttet en slutbrugers område, og som er egnet til udbud af elektroniske kommunikationstjenester over offentlige højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, er sikret enten på objektive, gennemsigtige, forholdsmæssige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser ved en afgørelse truffet i medfør af afsnit IV i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller ved regler fastsat i medfør af afsnit IV eller V i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
§ 9 m. DIGST behandler sager om
[…]
7) afvisning af en anmodning om etablering frem til en bygnings adgangspunkt eller om adgang til et adgangspunkt, jf. § 9 j, stk. 3,
[…]
9) at adgang til etablering af et offentligt højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt ikke er givet inden for 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen, jf. § 9 j, stk. 2 og 4,
[…]
Stk. 2. Sager omfattet af stk. 1 kan indbringes for DIGST af den netoperatør, der har fremsat en anmodning, eller af den netoperatør, der har modtaget en anmodning, i henhold til §§ 9 f-9 h, 9 j eller 9 k.
[…]
§ 9 n. DIGST kan i sager efter § 9 m, stk. 1, træffe afgørelse om, at
[…] 5) ejeren af en ejendom skal give adgang til etablering af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt, jf. § 9 j, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, nr. 9, og herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris, […]
