NIS 2-loven, § 3, pkt. 7: DNS-tjenesteudbyder: En enhed, der leverer a) offentligt tilgængelige rekursive domænenavnsoversættelsestjenester til internetslutbrugere, eller b) autoritative domænenavnsoversættelsestjenester til tredjepartsbrug, med undtagelse af rodnavneservere.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 32: Topdomænenavneadministrator: En enhed, der har fået uddelegeret et specifikt topdomæne, og som er ansvarlig for at administrere topdomænet, herunder registrering af domænenavne under topdomænet og den tekniske drift af topdomænet, hvilket inkluderer driften af dets navneservere, vedligeholdelsen af dets databaser og distributionen af topdomænezonefiler til navneservere, uanset om nogen af disse operationer udføres af enheden selv eller outsources, men ikke situationer, hvor topdomænenavne kun anvendes af en administrator til eget brug.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 2: Cloudcomputingtjeneste: En digital tjeneste, som muliggør on demand-administration og giver bred fjernadgang til en skalerbar og fleksibel pulje af delbare computerressourcer, herunder hvor disse ressourcer er fordelt mellem flere lokaliteter.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 5: Datacentertjeneste: En tjeneste, der omfatter strukturer eller grupper af strukturer, som er beregnet til central opbevaring, sammenkobling og drift af it- og netværksudstyr, der leverer datalagrings-, databehandlings- og datatransporttjenester, samt alle faciliteter og infrastrukturer til energidistribution og miljøkontrol.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 17: Indholdsleveringsnetværk: Et net af geografisk distribuerede servere med det formål at sikre høj tilgængelighed af, adgang til eller hurtig levering af digitalt indhold og digitale tjenester til internetbrugere på vegne af indholds- og tjenesteudbydere.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 31: Tillidstjenesteudbyder: En fysisk eller juridisk person, der udbyder en eller flere tillidstjenester, enten som en kvalificeret eller ikke-kvalificeret tillidstjenesteudbyder.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 34: Udbyder af administrerede tjenester: En enhed, der leverer tjenester i forbindelse med installation, administration, drift eller vedligeholdelse af IKT-produkter, -net, -infrastruktur, -applikationer eller andre net- og informationssystemer via assistance eller aktiv administration, der udføres enten i kundernes lokaler eller på afstand.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 33: Udbyder af administrerede sikkerhedstjenester: En udbyder af administrerede tjenester, der udfører eller yder assistance til aktiviteter vedrørende styring af cybersikkerhedsrisici.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 23: Onlinemarkedsplads: En tjenesteydelse, der gør brug af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 24: Onlinesøgemaskine: En digital tjeneste, som giver brugerne mulighed for at indtaste forespørgsler for at foretage søgninger på principielt alle websteder eller alle websteder på et bestemt sprog på grundlag af en forespørgsel om et hvilket som helst emne ved hjælp af et søgeord, en stemmesøgning, en sætning eller andet input, og som fremviser resultater i et hvilket som helst format, hvor der kan findes oplysninger om det ønskede indhold.
NIS 2-loven, § 3, pkt. 25: Platform for sociale netværkstjenester: En platform, der sætter slutbrugere i stand til at komme i forbindelse med hinanden på tværs af forskellige anordninger, navnlig via chats, opslag, videoer og anbefalinger.
Gå til NIS 2-loven på retsinformation.dk