Hvem oplever udfordringer ved det digitale?

Hvad der er nemt for nogle borgere, kan være svært for andre – og det, man kunne i går, kan man måske ikke i morgen. Derfor er det vanskeligt at sætte præcise tal på hvor mange og hvem, der oplever udfordringer med digitaliseringen. På denne side finder du nogle af de indikatorer, som Digitaliseringsstyrelsen anvender i arbejdet med digital inklusion.

Borgere i alle aldre kan opleve vanskelige livssituationer som sygdom og skade, der kan føre til midlertidige eller varige digitale udfordringer. Omvendt kan nye digitale hjælpemidler i nogle tilfælde gøre borgere mere selvhjulpne, for eksempel blandt personer med motoriske handicap.

Grænserne er ofte flydende, og derfor er det ikke altid hensigtsmæssigt at opdele borgerne udelukkende i kategorierne ’dem, der kan’ og ’dem, der ikke kan’. Derfor angiver Digitaliseringsstyrelsen heller ikke et endeligt tal på præcis hvor mange mennesker, der er udfordrede af det digitale. På denne side kan du læse om de forskellige parametre, som anvendes til at opnå indsigt i udfordringsbilledet.

Hvor mange borgere oplever udfordringer ved at være digitale?

Antallet af borgere, der er fritaget fra Digital Post, kan være en indikator for, hvor mange borgere der af forskellige årsager har svært ved at læse deres post digitalt og derfor foretrækker at modtage den i papirform.

I april 2025 var 5,0 pct. af danske borgere med bopæl i Danmark fritaget fra Digital Post, svarende til ca. 256.000 borgere.

Gruppen af borgere, der er fritaget fra Digital Post, er fordelt over alle aldersgrupper, men består særligt af de ældste borgere.

Figur 01 viser de 95,0 pct. borgere med bopæl i Danmark, der i april 2025 var tilmeldt Digital Post, og de 5,0 pct. borgere, der var fritaget fra Digital Post, fordelt på aldersgrupper.

Figur 01 Antal tilmeldte og fritagne fra Digital Post, fordelt på alder

 

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, Kontor for Digital Post

Figur 02 Andel af borgere over 15 år, der er fritaget for Digital Post

Figur 02 herunder viser udviklingen i borgernes fritagelse for Digital Post fra 2018 til 2024.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, Kontor for Digital Post

Hvis man ikke ønsker at blive fritaget fra Digital Post, er der forskellige muligheder for at få hjælp til Digital Post i stedet. Hjælpefunktionen læseadgang giver pårørende eller andre nære hjælpepersoner mulighed for at læse Digital Post på vegne af en borger.

Antallet, som har tildelt læseadgang til en hjælper, indikerer ligeledes udfordringer med at benytte offentlige digitale løsninger.

I oktober 2024 var der i alt ca. 250.000 borgere, der havde tildelt en anden læseadgang til deres Digital Post, svarende til ca. 4 pct. af de borgere, der er tilmeldt Digital Post.

Find de seneste tal og statistik om Digital Post her

Læse- skriveadgang

I november 2024 blev en ny hjælpefunktion tilføjet til Digital Post: læse- og skriveadgang. Denne funktion gør det muligt for borgere at give en betroet hjælper tilladelse til ikke blot at læse deres Digital Post, men også til at skrive og besvare meddelelser på deres vegne.

Læs mere om læse- og skriveadgang her

3,4 pct. af den danske befolkning over 15 år havde ikke et aktivt MitID i juni 2025.

I figur 03 nedenfor ses andelen af det fulde befolkningstal som havde MitID i juni 2025 fordelt på alder.

Figur 03: Andel borgere af det fulde befolkningsantal med MitID fordelt på alder

Kilde: Data fra MitID pr. 31. oktober 2024 og Danmarks Statistik.pr. 1. november 2024

Grafen viser, at de borgere, som ikke har et MitID, hovedsageligt er at finde blandt de ældre grupper fra 69 år og opefter.

Find de seneste tal og statistik om MitID her

Ovenstående indsigter om MitID og Digital Post er dog ikke udtømmende for, hvor mange borgere der oplever digitale udfordringer, da nogle måske er aktive brugere af begge løsninger, men alligevel finder det vanskeligt at anvende dem eller andre offentlige digitale systemer uden hjælp.

Offentlige digitale løsninger og behov for hjælp

Undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen september 2024 viser blandt andet, at i 2024 følte 18,1 pct. af befolkningen, at de delvist eller slet ikke var i stand til at være digitale i deres kontakt med den offentlige sektor – heraf 2,9 pct. slet ikke. Se figur 04.

Figur 04: Føler du dig overordnet i stand til at være digital i din kontakt med den offentlige sektor?

Kilde: IT-anvendelse i befolkningen 2024.

Mange får hjælp til det digitale af deres omgangskreds eller frivillige. I september 2024 angav lidt over halvdelen af dem, der havde behov for hjælp det seneste år, at behovet opstod fordi kontakten til myndigheden var digital. Samlet havde 10 pct. af dem, som anvender offentlige digitale løsninger, således haft brug for hjælp til at anvende løsningerne, specifikt fordi kontakten med det offentlige var digital. Se figur 05 og 06.

Figur 05: Har du inden for de sidste 12 måneder haft brug for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller Digital Post?

Note: Procentmæssig fordeling af svar

Figur 06. Har du behov for andres hjælp, fordi kontakten til det offentlige er digital, eller ville du også have behov for hjælp, hvis kontakten ikke var digital?

Note: Procentmæssig fordeling af svar

Kilde: IT-anvendelse i befolkningen 2024.

Blandt de borgere, der i september 2024 havde prøvet at anvende offentlige digitale løsninger og haft behov for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller Digital Post inden for de seneste 12 måneder, havde:

58 pct.

fået hjælp fra en person i familien eller vennekredsen.

28 pct.

fået hjælp fra myndigheders support på telefon eller chat.

22 pct.

fået hjælp i borgerservice eller på et bibliotek.

13 pct.

fået online hjælp fra fx Google eller chatforums.

Hvis man har brug for hjælp til det digitale fra fx en pårørende, findes der flere muligheder for at få den nødvendige støtte.

Læs mere om hvordan man kan hjælpe digitalt her

Hvad kendetegner dem, som har behov for hjælp?

De borgere, der oplever udfordringer med at navigere i offentlige digitale løsninger, udgør en mangfoldig gruppe med varierende kompetencer afhængigt af, hvilket digitalt ærinde de skal udføre.

Dog ses det, at behovet for hjælp blandt andet hænger sammen med to forhold: alder og uddannelse.

Figur 07 og 08 viser andelen i de forskellige aldersgrupper og uddannelsesgrupper, der i september 2024 havde oplevet at have brug for hjælp inden for de sidste 12 måneder.

Figur 07: Har du inden for de seneste 12 måneder haft brug for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller Digital Post?

Note: Procentmæssig fordeling af svar i forhold til alder.

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2024

Figur 08: Har du inden for de seneste 12 måneder haft brug for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller Digital Post?

Note: Procentmæssig fordeling af svar i forhold til uddannelse.

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2024

Figur 09 - befolkningens tekniske færdigheder fordelt på alder 2024

Jeg har de nødvendige tekniske færdigheder til at bruge offentlige digitale løsninger.

Note: Procentmæssig fordeling af svar i forhold til uddannelse.

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2024

Figur 10 - befolkningens administrative færdigheder fordelt på alder 2024

Jeg ved, hvad forskellige offentlige myndigheder kan hjælpe mig med som borger.

Note: Procentmæssig fordeling af svar i forhold til uddannelse.

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2024

Uddannelse, alder, geografi og kendskab

Figurerne viser samlet en tendens til, at borgere, der er ældre end 75 år og har grundskoleuddannelse eller ingen uddannelse, oftest oplever at have behov for hjælp til at anvende offentlige digitale løsninger.

Omvendt ses det, at borgere, som er mellem 35-44 år og har en længere videregående uddannelse i mindre grad oplever at have behov for hjælp til at anvende offentlige digitale løsninger.

Der er et overlap mellem disse to karakteristika, idet uddannelsesniveauet generelt er højere blandt de yngre end blandt de ældste aldersgrupper. Også geografi har dog betydning for borgernes behov for hjælp, idet der bor relativt flere ældre (65 år eller ældre) i Region Nordjylland og særligt i Region Sjælland sammenlignet med i fx Region Hovedstaden.

Det ses desuden, at gruppen af 15-24-årige også oplever udfordringer. Dog udspringer de i højere grad af deres ringere kendskab til den offentlige sektors administrative indretning, jf. figur 09. Sammenholdes figur 09 og 10 kan det udledes, at den yngre gruppe ikke oplever at have svært ved det digitale, men derimod har vanskeligheder ved at navigere i den offentlige sektor. Omvendt kan man se, at borgere ældre end 75 år oplever udfordringer med afsæt i deres begrænsede tekniske færdigheder, og at de i mindre grad end de unge, oplever udfordringer med at navigere i det offentlige.