Statistik om Digital Post

Digitaliseringsstyrelsen udarbejder statistikker og undersøgelser til kortlægning af borgere og virksomheders tilfredshed med den offentlige Digital Post såvel som myndighedernes brug af løsning.

Brugertilfredshedsundersøgelse

M.B.C. og Digitaliseringsstyrelsen foretager årligt en brugertilfredshedsundersøgelse af Digital Post.

Undersøgelsen for 2025 viser, at hele 81 pct. af de adspurgte borgere er tilfredse med Digital Post. Blandt de adspurgte virksomheder er 60 pct. tilfredse med Digital Post.

81 pct.

af de adspurgte borgere var tilfredse med Digital Post.

60 pct.

af de adspurgte virksomheder var tilfredse med Digital Post.

Forsendelser i 2025

Den kvartalsvise opgørelse over forsendelser i Digital Post viser, at der i alt blev sendt 253.774.703 Digital Post beskeder i 2025.
 

Antal tilmeldte og fritagne fra Digital Post

Opgørelsen pr. andet halvår af 2026 viser, at 4.880.886 (95.6%) danske borgere er tilmeldt Digital Post og 225.120 (4,4%) danske borgere er fritaget fra Digital Post.

Nedenstående graf viser antallet fordelt på aldersgrupper.

Note: Data i grafen omfatter udelukkende borgere med bopæl i Danmark, som er 15 år eller ældre. Antallet af tilmeldte og fritagne afspejler status i begyndelsen af hvert halvår.

Besked om ny post

Opgørelsen fra 31. august 2026 viser, at størstedelen af borgerne benytter sig af muligheden for at modtage en sms og e-mail med besked om ny Digital Post:

  • 4.196.148 borgere har tilmeldt sig e-mailadresse.
  • 3.735.756 borgere har tilmeldt sig sms.

Bemærk: Det er muligt at modtage besked om ny Digital Post på både sms og mail. Besked om ny Digital Post er ikke det samme som NemSMS. (NemSMS sender servicebeskeder som fx en påmindelse om en aftale på hospitalet, kommunen eller hos en anden offentlig myndighed).

Læs mere om NemSMS

Halvårlig statistik

De halvårlige statistikker viser, hvordan antallet af tilmeldte og fritagne i Digital Post fordeler sig på landsplan, kommuner og regioner. De geografiske data er yderligere fordelt på følgende demografiske parametre:

  • Alder
  • Køn

Statistikken for de seneste år kan downloades herunder:

Note: Pr. 1. oktober 2017 blev de midlertidige fritagelser afskaffet. Opgørelserne nedenfor omfatter herefter henholdsvis tilmeldte og tidsubegrænset fritagne i Digital Post. Statistikken er siden 1/1/2026 gået fra at være kvartalsvis til at være halvårlig.

Data fra 2., 3. og 4. kvartal i 2022 og hele 2023 udestår.