Spørgsmål og svar (Q&A)

Et websted er oftest en samling af websider, som linker mellem hinanden.

I overensstemmelse med definitionen i EN 301 549 anses en webside for at være ”En ikke-indlejret ressource hentet fra en enkelt URI ved hjælp af HTTP samt enhver anden ressource, der anvendes til præsentation, eller som påtænkes at skulle præsenteres sammen med den af en brugeragent (efter WCAG 2.1)”.

En URL (Uniform Ressource Locator) er en delmængde af URI (Uniform Ressource Identifier), som netop hentes ved hjælp af HTTP (Hypertext Transfer Protocol). Når der er tale om websider i ovenstående definition, vil de altså tilgås med URL. Disse kan både eksistere på internettet og i lukkede netværk (fx en organisations intranet).

Oftest tilgås websider med en URL indsat i en dedikeret webbrowser, som fx Google Chrome og Mozilla Firefox. Der findes dog særlige tilfælde, fx i forbindelse med sags- og fagsystemer, hvor webbrowseren eksisterer som indlejret funktionalitet i andre softwareprogrammer.

Afgrænsningen af et sammenhængende og selvstændigt websted indikeres ofte af følgende parametre:

• [Domænenavn] Når websider deler samme domæne (fx digst.dk), og i nogle tilfælde på tværs af subdomæner (fx eksempel.digst.dk og subdomæne.digst.dk).
• [Design] Når websider har en visuel identitet, med gennemgående elementer såsom logo, designskabeloner, farvetema eller andre elementer, som angiver, hvem der er afsender, og at indholdet er sammenhørende.
• [Navigation] Når websider deler en konsistent navigationsstruktur – typisk i form af fælles top- og sidemenuer, og brugerne i så fald kan navigere ubesværet mellem websiderne ved brug af menuerne, brødkrummen eller interne links.
• [Funktionalitet] Når websider fx deler samme login-mulighed eller søgefunktion.

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående er indikationer på et sammenhængende og selvstændigt websted, men at det altid må bero på en konkret vurdering.

Et offentligretligt organ er et organ, der er oprettet specielt for at imødekomme almenhedens behov, og som ikke har industriel eller kommerciel karakter. Organet skal være en juridisk person, og driften af organet skal kontrolleres på én af tre måder:

• Hovedparten af driften er finansieret af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Driften er underlagt kontrol fra staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er udpeget af staten, lokale myndigheder eller offentligretlige organer

Det er op til den enkelte organisation at vurdere, hvorvidt blot én af de tre punkter er opfyldt, og derfor er omfattet som værende et offentligretligt organ eller ej. Først i det tilfælde hvor det offentligretlige organ bliver udtrukket til monitorering i tilsynsindsatsen, vil Digitaliseringsstyrelsen tage konkret stilling til dette.

Lovens § 3 stk. 2 giver en myndighed mulighed for at undlade at overholde specifikke tilgængelighedskrav, hvis den vurderer, at kravene vil være en uforholdsmæssig stor byrde.

I det offentlige organs afvejning skal omkostninger vejes op mod de potentielle ulemper, som en person med handicap måtte opleve, såfremt indholdet ikke bliver tilgængeliggjort.

Hvis en myndighed anvender undtagelsen om uforholdsmæssig stor byrde i forhold til indhold på et websted, så skal myndigheden jf. lovens § 3 stk. 3 i tilgængelighedserklæringen huske at tage stilling til, om det har været muligt anvise et tilgængeligt alternativ.

Læs mere om uforholdsmæssig stor byrde i lovens § 3 stk. 2 på retsinformation.dk

Det er både indholdets type – for eksempel dagsordner og referater – såvel som indholdets alder, som bestemmer om det kan kvalificeres som arkiv.

Indhold på websteder og i mobilapplikationer, der kan kvalificeres som arkiver, må hverken være opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019.

Udelukkende indhold på websteder og i mobilapplikationer der kvalificeres som arkiver, som hverken er opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019, kan blive undtaget. Det vil sige, at selv hvis indhold efter nævnte dato kvalificeres som arkiv, så skal dette indhold nævnte dato være tilgængeligt.

Indhold der ikke kan kvalificere som arkiver, såsom dagsordner og referater med tilhørende bilag, der er publiceret på et offentligt organs websted efter den 23. september 2018, kan ikke blive undtaget.

Baggrunden for denne vurdering er, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (til lov om webtilgængelighed), at indhold, der er nødvendigt for aktive administrative processer, ikke kan kvalificere som arkivindhold.

Dagsordner og referater fra politiske møder vil typisk være nødvendige for administrative processer og vil derfor som udgangspunkt ikke kunne kvalificere som arkivindhold.

Webtilgængelighedsloven finder ikke anvendelse på tredjepartsindhold, der hverken er finansieret, eller udviklet af eller er under kontrol af myndigheden eller det offentligretlige organ. Ved ”tredjepartsindhold” forstås altså indhold på et websted, som tilføjes af en anden part end den som ejer webstedet. Indhold, som webstedsejeren egenhændigt vælger at lægge på sit websted, anses dermed ikke som tredjepartsindhold, uagtet om indholdet produceredes af en anden part.

Undtagelsesbestemmelsen om tredjepartsindhold er altså særligt relevant for offentlige organers websteder og mobilapplikationer, hvor yderligere indhold senere kan tilføjes af andre end websteds-/mobilapplikationsejeren, som fx en blog eller andre løsninger, hvor brugere har mulighed for at kommentere og dele indhold. I denne sammenhæng vil det offentlige organ typisk være ansvarlig for tilgængeligheden af selve løsningen, brugerne skal anvende for at kunne bidrage, men ikke for tilgængeligheden af det indhold, som brugerne selv offentliggør, da dette er indhold, som ikke er under det pågældende offentlige organs kontrol.

Undtagelsesbestemmelsen om tredjepartsindhold er blevet præciseret for situationer, hvor et offentlig organ leverer indhold til et andet offentligt organ. Du kan læse mere om denne præcisering i vores Q&A under fanen Postmeddelelser i Digital Post.

Breve i digital post er omfattet af loven, men med frist den 1. juli 2023. Lovens ikrafttrædelse er sat, så myndighederne på de teknisk vanskelige områder har længere tid til at imødekomme kravene til webtilgængelighed.
Myndighederne anbefales at arbejde på en løbende implementering af tilgængeliggørelsen af breve, så borgere vil opleve en forbedring frem mod fristen, hvor alle breve i digital post er omfattet af loven. Kun hvor det er teknisk vanskeligt og kræver tilpasninger i systemer, bør myndighederne vente helt til 2023.

Hvis du som borger efter fristen i 2023 oplever ikke at kunne læse din digitale post, kan du rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen, der kan tage sagen op med den ansvarlige myndighed.

Læs mere om L 100 Forslag til lov om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at lokalråd må anses som offentligretlige organer, som er oprettet specifikt med henblik på at imødekomme almenhedens behov.

Det medfører, at deres websteder og mobilapplikationer er omfattet af lov om webtilgængelighed, uanset hvilket CMS-system, der benyttes til publicering af webstederne.

Læs mere under spørgsmålet ”Hvad er et offentligretligt organ?”

Både intra- og ekstranet skal betragtes som websteder og er omfattet af lov om webtilgængelighed.

Hvis dit intra- eller ekstranet er offentliggjort før 23. september 2019, er det undtaget lovens krav, indtil det bliver udskiftet eller undergår markante ændringer i design, interaktion, funktionalitet eller formål.

Der er ikke tale om væsentlige ændringer hvis:

• enkeltstående elementer får nyt design
• websitet får nyt logo
• der bliver udført mindre farvekorrektioner
• et eksisterende websted skifter teknisk platform, men stadig bibeholder eksisterende design, interaktion, funktionalitet og formål.

Nyt indhold, som bliver publiceret på et ældre intra- eller ekstranet, bliver først omfattet af lovens krav, når webstedet bliver omfattet.

Når et offentligt organs sags- eller fagsystem udgør et websted eller en mobilapplikation i webtilgængelighedslovens forstand, finder tilgængelighedskravene anvendelse. Tilsvarende skal de dele af et sags- og fagsystem, der indlejres på det offentlige organs websted eller mobilapplikation gøres tilgængelige.

Da sags- og fagsystemer tilgås af en lukket gruppe personer og ikke af offentligheden som sådan, vil et omfattet sags- og fagsystem som udgangspunkt være at betragte som et intra-/ekstranet.

Det bemærkes hertil, at intra-/ekstranet, som er offentliggjort inden d. 23. september 2019, ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, indtil det undergår en væsentlig revision.

Eksempel: ”En myndighed har truffet beslutning om, at medarbejderne skal rapportere kørsel, sygdom og timeregistrering på intranettet (websted). Her skal de dele af sags- eller fagsystemet, som indlejres på intranettet, og som brugeren skal benytte for at kunne udføre den digitale selvbetjening, leve op til lovens krav om webtilgængelighed”.

Der gælder for sags- og fagsystemer, omfattet af webtilgængelighedsloven, samme regel for undtagelse efter webtilgængelighedslovens § 3, stk. 2 om uforholdsmæssig stor byrde. Det er op til den enkelte myndighed selv at foretage en indledende vurdering af, om det vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde at gøre bestemt indhold tilgængeligt, for eksempel i tilfælde hvor systemet bliver anvendt af få udvalgte medarbejdere med administrationsadgang.

Dokumentformater som er mulige at tilgå på websteder, der er omfattet af lov om webtilgængelighed, skal være tilgængelige. Eksempler på dokumentformater er PDF-filer og filer fra Word, Excel og PowerPoint.

Hvis dokumenterne er publiceret før 23. september 2018, er de undtaget loven, medmindre de er nødvendige for aktive administrative processer.

Video, podcast og andre forudindspillede tidsafhængige medier skal som udgangspunkt overholde lovens krav til webtilgængelighed.

Indhold af denne karakter er dog undtaget loven, hvis:

• Mediet er publiceret før 23. september 2020
• Mediet bliver sendt direkte i realtid (livetransmission)

Hvis lyd eller video bliver sendt som livetransmission, og efterfølgende bliver publiceret på et websted eller en mobilapplikation, skal indholdet tilgængeliggøres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter begivenheden. Væsentlige oplysninger vedrørende sundhed, velfærd og offentlig sikkerhed skal prioriteres særlig højt.

Forudindspillede tidsafhængige medier skal overholde WCAG-succeskriterierne:

• 1.2.1 Rent lydindhold (audio only) og rent videoindhold (video only)
• 1.2.2 Undertekster
• 1.2.3 Synstolkning eller mediealternativ*
• 1.2.5 Synstolkning

Det betyder:

• at der skal leveres alternativer til tidsafhængige medier, som indeholder rent lyd- eller videoindhold
• at synkroniserede medier skal have undertekster, medmindre det er et alternativ til tekst, og klart er markeret som sådan
• at synkroniserede medier skal synstolkes, såfremt lydsporet ikke indeholder al den nødvendige information.

*Bemærk: der er et overlap mellem succeskriterie ”1.2.3 Synstolkning eller mediealternativ (niveau A)” og ”1.2.5 Synstolkning (Niveau AA)”, da de begge stiller krav om synstolkning. Eftersom danske myndigheder og offentligretlige organer skal overholde succeskriterie 1.2.5, skal der altid leveres synstolkning, såfremt lydsporet ikke indeholder al den nødvendige information.

Onlinekort og kortlægningstjenester er som udgangspunkt ikke omfattet af lov om webtilgængelighed, og kort, som udelukkende fungerer som en geografisk beskrivelse, er altid undtaget krav om tilgængelighed.

Hvis du derimod publicerer kort til navigationsbrug, så skal du give væsentlige oplysninger på en anden tilgængelig digital måde (jf. § 1, stk. 5, punkt 4). Væsentlige oplysninger kan være postadresser, nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på steder eller regioner.

Et eksempel på et kort til geografisk beskrivelse kan være et kort over kommunen, der viser, hvor der er byer, veje, skove, søer og lignende.

Et eksempel på et kort til navigationsbrug kan være et digitalt kort på et kommunalt websted, der viser hvilke daginstitutioner, der er placeret i et område.

Loven omfatter ikke reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske samlinger, som ikke kan blive gjort fuldt tilgængelige på grund af uforenelighed af tilgængelighedskravene med enten konservering af den pågældende genstand eller reproduktionens autenticitet (for eksempel kontrast).

Reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske samlinger er også undtaget loven, hvis indholdet ikke kan blive gjort tilgængeligt på grund af manglende automatiserede og omkostningseffektive løsninger, der ukompliceret kan udtage teksten fra manuskripter eller andre genstande fra kulturhistoriske samlinger og omforme den til indhold, der er forenelig med tilgængelighedskravene. Det kan for eksempel gælde håndskrevne dokumenter eller dokumenter sat med ældre og svært automatisk genkendelige skrifttyper.

Som udgangspunk finder webtilgængelighedsloven ikke anvendelse på private websteder/kommercielle platforme, da loven udelukkende omfatter myndigheder og offentligretlige organers websteder/apps samt indhold derpå. Dog må det bero på en konkret vurdering, om en myndighed vurderes at have tilstrækkelig høj grad af kontrol og derved ejerskab over et eksternt websted eller løsning, således at det/den er omfattet af webtilgængelighedsloven. Dette kan fx være en tilpasning med myndighedsspecifikke funktionaliteter og/eller visuel identitet, hvor fx logo, farvetema, mv. tydeligt angiver ejerskab.

Vurderingen kan være relevant i flere tilfælde, hvor tredjeparts websteder eller løsninger bliver benyttet, fx:

• Visning af PDF-dokumenter i tredjepartsløsninger/private websteder.
• Publicering af optagede webinarer fra tredjeparts videomødeplatforme.
• Anvendelse af betalingsbelagte LMS’er (Learning Management System), hvor undervisningsinstitutionen også publicerer indhold. 
• Anvendelse af generiske apps med standardfunktionaliteter og uden specifikke myndighedskendetegn.
• Kommunikation om services og tilbud gennem sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn, Youtube), samt anvendelse af gratistjenester til jobopslag mv.

Ved brugen af tredjepartsløsninger eller kommercielle platforme anbefales det generelt:

1. at du som myndighed vurderer dit ejerskab og kontrol over en benyttet tredjepartsplatform, herunder fx om løsningen er blevet individuelt tilpasset med specifik funktionalitet og design.
2. at du som myndighed eller offentligretligt organ altid tilstræber at gøre det indhold, du offentliggør så tilgængeligt som muligt, uanset om dette er omfattet af loven eller ej.
3. at du sikrer, at indhold med ”væsentlige oplysninger om aktive administrative processer” bliver gjort tilgængeligt på dit eget websted, såfremt indholdet ikke kan gøres fuldt tilgængeligt på eksterne platforme.

Myndigheden eller det offentligretlige organ bør med andre ord sikre, at anvendelse af tredjeparts platforme samt indhold derpå, på samme måde som egne websteder, apps og indhold, kan tilgås af alle borgere uanset handicap. Og hvis det ikke er muligt, bør myndigheden altid sørge for, at information, som er afgørende for, at en borger kan/skal kunne tilgå en service eller foretage en handling over for myndigheden (oplysninger om aktive administrative processer), i stedet stilles til rådighed i et tilgængeligt format på eget websted eller app.

Det bemærkes desuden, at der i anden lovgivning kan være krav til tilgængelighed. Det er eksempelvis i udbudsloven (retsinformation.dk) anført, at ved alle indkøb, som er beregnet til anvendelse af fysiske personer, skal der være opmærksomhed på, at de tekniske specifikationer skal fastsættes under hensyntagen til adgangsmuligheder for borgere med handikap eller design for samtlige brugere.

Læs om den tekniske standard for webtilgængelighed

Når du skal vurdere tilgængeligheden af en hjemmeside eller mobilapplikation forudsætter det, at du har viden om standarden EN 301 549 og erfaring med at gennemføre systematiske tests.

Læs mere om EN 301 549 på siden ”Forstå den tekniske standard”

Vurderingen vil typisk basere sig på en kombination af automatisk, semi-automatisk og manuel test af løsningen.

Som offentlig myndighed eller offentligretligt organ kan du frit vælge, om du selv vil foretage evalueringen, eller om du vil lade en tredjepart løse opgaven. Det afgørende er, at evalueringen afdækker de forhold vedrørende webtilgængeligheden, som gør dig i stand til at offentliggøre en detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring.

Læs mere om tilgængelighedserklæringen

Når du foretager en automatisk test, så vær opmærksom på, at den giver nogle overordnede indikationer af tilgængeligheden, men ikke det fulde billede af webtilgængeligheden. Dette opnås gennem supplerende manuelle tests (fx af selvbetjeningsløsninger, formularer, videoer, pdf’er). Du kan med andre ord have en hjemmeside eller mobilapplikation, som et automatisk testværktøj ikke finder nogen fejl på, mens nogle brugere med funktionsnedsættelse alligevel ikke kan benytte eller tilgå løsningen.

Efter du har foretaget en konkret vurdering af webtilgængeligheden, skal tilgængelighedserklæringen opdateres med disse oplysninger.

Læs vejledningen om udfyldelse af tilgængelighedserklæringen

Tilgængelighedserklæringen er et dokument, der angiver i hvilket omfang, der er ikke-tilgængeligt indhold på en hjemmeside eller i en mobilapplikation, og hvad det utilgængelige indhold er.

Du kan sammenligne tilgængelighedserklæringen med en varedeklaration. Erklæringen skal også oplyse, hvordan borgeren kan komme i kontakt med den pågældende myndighed i sager, der vedrører webtilgængelighed.

Alle hjemmesider fra myndigheder og offentligretlige organer, som er omfattet af loven om webtilgængelighed, skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring.

Hvert websted skal have sin egen erklæring, som skal laves i den fælles offentlige løsning, og borgeren skal kunne tilgå erklæringen direkte gennem en særlig nemURL og gennem et link i sidefoden.

Læs mere om tilgængelighedserklæring

Du skal anvende Digitaliseringsstyrelsens løsning ”WAS-Tool”, når du laver tilgængelighedserklæringen. Kravet er beskrevet i § 1 og § 2 i bekendtgørelsen vedrørende tilgængelighedserklæringen (BEK nr. 904 af 22/08/2019).

Du skal opdatere din tilgængelighedserklæring mindst én gang om året. Hvis der sker ændringer i tilgængeligheden på hjemmesiden, før der er gået et år, skal du ajourføre oplysningerne i tilgængelighedserklæringen løbende.

Læs mere om tilgængelighedserklæring

Det er vigtigt, at alle borgere let kan finde frem til den tilgængelighedserklæring, der gælder for din hjemmeside. Derfor skal man altid kunne tilgå den på to forskellige måder – gennem et link i sidefoden og gennem den standardiserede nemURL www.navnetpåditwebstedsdomæne.dk/was.

Kravet er beskrevet i § 3 i bekendtgørelsen vedrørende tilgængelighedserklæringen (BEK nr. 904 af 22/08/2019).

Linket i sidefoden og din nemURL skal begge føre borgeren direkte til tilgængelighedserklæringen.

I sjældne tilfælde er det ikke praktisk muligt at linke til tilgængelighedserklæringen fra sidefoden. Her bør du i stedet indsætte et link til tilgængelighedserklæringen et andet synligt sted.

Kontakt din it-afdeling eller CMS-leverandør, hvis du er i tvivl om, hvordan du laver koblingen mellem din hjemmeside og din tilgængelighedserklæring i WAS-Tool.

Alle offentlige myndigheder og offentligretlige organers hjemmesider, som er omfattet af Lov om webtilgængelighed, skal have deres egen individuelle tilgængelighedserklæring. Det gælder også for mindre og/eller midlertidige subsites såfremt de er defineret som et selvstændigt websted.

Du må derfor ikke indsætte et link på din hjemmeside, der henviser til en fælles tilgængelighedserklæring og feedbackmekanisme, der er placeret på ét centralt sted.

Løsninger til digital selvbetjening bliver som udgangspunkt anset for at være sammenhørende med og en del af indholdet på et offentligt websted, og dermed er de omfattet af lov om webtilgængelighed.

Det betyder, at selvbetjeningsløsninger ikke skal have en selvstændig tilgængelighedserklæring, men indgå i tilgængelighedserklæringen for det pågældende websted.

Læs mere om den obligatoriske tilgængelighedserklæring

Webtilgængelighedslovens krav er defineret i den harmoniserede standard EN 301 549.

Alt efter hvilken type mobilapplikation (app), der er tale om, gælder forskellige krav i EN 301 549.

Gå til den harmoniserede standard EN 301 549 på www.etsi.org

Som udgangspunkt bliver en app regnet for at være en ”native app”, hvis app’en kan hentes fra en app-butik som fx Apple App Store eller Google Play Store.

Hvis man tilgår en løsning ved at indtaste en adresse (URL) i internetbrowseren på sin smartphone eller tablet, bliver det regnet for en webbaseret løsning.

Der er forskellige krav til webbaserede apps og native apps. Relevante krav til webbaserede apps kan findes i EN 301 549 bilag A tabel A.1 og krav til native apps i tabel A.2.

Der vil forekomme situationer hvor en ”native” app bruger enkelte såkaldte web-visninger (web views). Det betyder at app’en henter indhold fra en adresse (URL), som bliver vist inde i app’en via internetbrowser-lignende funktionalitet. I disse tilfælde vil det bero på en konkret og individuel vurdering, hvilke krav der gælder.

Læs mere om den tekniske standard

For ”native” mobilapplikationer (apps), apps som bliver hentet fra en app-butik som Apple App Store eller Google Play Store, gælder kapitel 11 om ”Software” i den harmoniserede standard EN 301 549.

Gå til den harmoniserede standard EN 301 549 på www.etsi.org

Kravene for "native" apps er refereret i EN 301 549, bilag A, tabel A.2. I kapitel 11 i EN 301 549 henviser kravene til WCAG 2.1 på niveau A og AA. 

Der er dog nogle af kravene i WCAG, som ikke gælder for apps ifølge EN 301 549.

De følgende syv succeskriterier fra WCAG 2.1 gælder derfor IKKE for ”native” apps:

• 2.4.1 Spring over blokke
• 2.4.2 Sider har titler
• 2.4.5 Flere måder
• 3.1.2 Sprog, der anvendes til dele af indhold
• 3.2.3 Konsekvent navigation
• 3.2.4 Konsekvent identifikation

Der kan være andre succeskriterier, der kan blive undtaget, fordi de ikke bliver understøttet af brugeragenten, altså styresystemet og/eller hjælpemiddelteknologi på smartphonen. Det betyder, at der også kan være forskel på, hvilke krav der gælder for en Android- og en iPhone-version af den samme app.

Læs mere om den tekniske standard

For ”webbaserede” mobilapplikationer (apps), altså når løsningen bliver tilgået via en indtastet adresse (URL) i internetbrowseren på smartphone eller tablet, gælder kravene refereret i EN 301 549, bilag A, tabel A.1.

Gå til den harmoniserede standard EN 301 549 på www.etsi.org

Kravene til en webbaseret app er nøjagtig de samme krav, der gælder for et websted.

Læs mere om den tekniske standard

Fra den 23. juni 2021, hvor mobilapplikationer er omfattet af lov om webtilgængelighed, vil Digitaliseringsstyrelsen udføre tilsyn for mobilapplikationer. I 2021 bliver fire monitoreringer udført for mobilapplikationer, og de efterfølgende år monitorerer Digitaliseringsstyrelsen 12 mobilapplikationer årligt.

Monitoreringen af mobilapplikationer kommer til at foregå som en manuel test af samtlige krav, der gælder for mobilapplikationer.

Alle mobilapplikationer, som er omfattet af loven om webtilgængelighed, skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring. Mobilapplikationer, som er udformet og udviklet af eller på vegne af offentlige myndigheder eller offentligretlige organer til brug for den brede offentlighed, er omfattet af lov om webtilgængelighed. 

Hver mobilapplikation skal have sin egen erklæring, hvor borgeren skal kunne tilgå erklæringen gennem en standardiseret URL, genereret i WAS-Tool. Du skal anvende Digitaliseringsstyrelsens løsning ”WAS-Tool”, når du opretter tilgængelighedserklæringen. Kravet er beskrevet i § 1 og § 2 i bekendtgørelsen vedrørende tilgængelighedserklæringen (BEK nr. 904 af 22/08/2019).

"Webbaserede" apps skal have en erklæring på lige fod med websteder. Det vil sige, at der skal være et link til erklæringen i sidefoden og oprettes en nemURL. 

Læs mere om tilgængelighedserklæring

Myndigheden skal leve op til krav om, at tilgængelighedserklæringen kan tilgås i enten applikationsbutikken eller på myndighedens websted. Du kan som myndighed derfor vælge, hvor du vil lægge link til tilgængelighedserklæring.

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler desuden, at tilgængelighedserklæringen kan findes i mobilapplikationen, da denne placering er den mest tilgængelige for borgeren.

I medfør af lov nr. 429 af 16. marts 2021 om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer er der foretaget en justering af § 1, stk. 5, nr. 5 om tredjepartsindhold.

Ændringsloven præciserer, at indhold på et offentligt organs websted eller mobilapplikation, som er leveret af et andet offentligt organ, og som udvikles, finansieres eller er under kontrol af dette organ, ikke er at anse for tredjepartsindhold.

For breve i Digital Post fastsætter ændringsloven, at Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for, at selve løsningen er tilgængelig, men at de enkelte myndigheder/offentligretlige organer, som benytter løsningen, har ansvaret for, at de konkrete postmeddelelser er tilgængelige efter de krav, der følger af webtilgængelighedsloven.

Ændringsloven træder i kraft den 1. juli 2023.

Private visningsklienter, såsom Mit.dk og E-boks, er ikke omfattet af webtilgængelighedsloven, men i henhold til tilslutningsaftalen, skal løsningerne være tilgængelige i overensstemmelse med webtilgængelighedslovens krav.

Afgørende for om webtilgængelighedsloven finder anvendelse er dermed, hvorvidt fx en mail eller et dokument, udgør indhold på en myndigheds eller et offentligretligt organs websted eller mobilapplikation.

Gå til ændringsloven

Gå til lovforslaget

Postmeddelelser skal være tilgængelige i overensstemmelse med de krav, der følger af webtilgængelighedsloven. I henhold til bekendtgørelse nr. 2180 af 26. november 2021 om fastsættelse af standard for tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, anses myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer for at være i overensstemmelse med kravet om tilgængelighed i lovens § 3, stk. 1, hvis de opfylder den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 V3.2.1 (2021-03).

Standardens bilag A beskriver, hvordan standarden relaterer sig til det europæiske webtilgængelighedsdirektiv og derfor også den danske webtilgængelighedslov. Kapitel 10 indeholder kravene til dokumenter (non-web documents) og har direkte referencer til WCAG 2.1.

Digitaliseringsstyrelsen modtager ofte spørgsmål til sammenhængen mellem WCAG og PDF/UA.

PDF/UA er en standard, der specifikt retter sig imod at opnå tilgængelighed i PDF-filer og kan derfor anses som en teknisk ækvivalent til WCAG, da den baserer sig på de samme principper. Det er dog væsentligt at bemærke, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem PDF/UA og WCAG, da PDF/UA på den ene side går mere i dybden med emner såsom skrifter, skrifters opbygning, unicode, og på den anden side ikke håndterer de tilfælde, hvor en PDF har implementeret video, lyd eller lignende.

Endvidere skal det bemærkes, at brug af farver, herunder farvekontraster, ikke er dækket af PDF/UA, hvorved man skal konsultere WCAG. PDF/UA er derved et godt udgangspunkt til at gøre PDF-dokumenter tilgængelige, men kan ikke stå alene, da de samlede krav til dokumenter fremgår af standarden EN 301 549 v.3.2.1. med de klausuler i kapitel 10, der er optaget i listen i standardens bilag A.

Læs mere om den tekniske standard her

Gå til EN 301 459 v.3.2.1

Gå til WCAG 2.1 [dansk]

For breve i Digital Post sondres der ikke mellem om postmeddelelsen er rettet mod en afgrænset gruppe af modtagere. Det betyder, at fx post til en myndigheds medarbejdere, herunder lønsedler, er omfattet af tilgængelighedskravene.

Ligeledes vil tilgængelighedskravene finde anvendelse for hele postmeddelelsens indhold, herunder også eventuelle bilag eller andet materiale, der følger med postmeddelelsen.

Ændringsloven udgør en præcisering af bestemmelsen om tredjepartsindhold i webtilgængelighedslovens § 1, stk. 5, nr. 5 og ændrer derved ikke ved udgangspunktet om, at en myndighed eller et offentligretligt organ, der vælger at medtage indhold på et websted, eller i en postmeddelelse i Digital Post, vurderes at have kontrol over indholdet.

Postmeddelelser i Digital Post vil som den klare hovedregel skulle overholde lovens tilgængelighedskrav, og som hovedregel er afsenderen ansvarlig for tilgængeligheden af det samlede indhold i postmeddelelsen.

Som udgangspunkt kan indhold i postmeddelelser i Digital Post ikke undtages efter principperne om uforholdsmæssig stor byrde i webtilgængelighedslovens § 3, stk. 2, da meddelelserne ofte henvender sig direkte til et større antal borgere.

Kun i særlige situationer vil reglen om uforholdsmæssig stor byrde kunne anvendes for postmeddelelser i Digital Post. Myndigheden eller det offentligretlige organ skal opveje fordelene ved ikke at gøre indholdet tilgængeligt i forhold til de potentielle ulemper, som en person med handicap måtte opleve, såfremt indholdet ikke bliver tilgængeliggjort.

Som eksempler på, hvornår en myndighed eller et offentligretligt organ kan overveje at anvende undtagelsesmuligheden, kan blandt andet nævnes situationer, hvor myndigheden eller det offentligretlige organ ikke har mulighed for, eller ret til, at tilgængeliggøre materiale, der er medtaget i postmeddelelsen. Tilsvarende kan det tale for en undtagelse efter princippet om uforholdsmæssig stor byrde, hvis en postmeddelelse indeholder en større mængde materiale, og modtageren ikke er afhængig af, at fx bilagene tilgængeliggøres i overensstemmelse med lovens krav.

I henhold til ændringsloven behandles postmeddelelser som indhold på Digital Post, og det er derfor ikke lovpligtigt, at postmeddelelser i Digital Post har en selvstændig tilgængelighedserklæring.

Da postmeddelelser, som andet indhold på websteder og i mobilapplikationer omfattet af loven, kan blive underlagt tilsyn, er det dog vigtigt, at myndigheden/det offentligretlige organ har overblik over eventuelle tilgængelighedsudfordringer.

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at myndigheder og offentligretlige organer, dokumenterer eventuelle tilgængelighedsudfordringer for de postmeddelelser, de er ansvarlige for. Dokumentationen kan fx omfatte en deklarering af indholdets overholdelsesstatus, oplysninger om evalueringsmetode, initiativer til at opnår en højere grad af tilgængelighed, mv. Det er ikke et krav, og oplysningerne skal ikke publiceres, men de bør som minimum kunne forelægges ved anmodning fra tilsynet.

Såfremt Digitaliseringsstyrelsen modtager oplysninger om utilgængeligt indhold i postmeddelelserne i Digital Post, vil Digitaliseringsstyrelsen rette henvendelse til afsenderen. I den forbindelse anbefales det, at tilsluttede myndigheder/offentligretlige organer, i den påkrævede kontaktstruktur til Digital Post, også opretter et kontaktpunkt vedrørende tilgængelighed i postmeddelelser, således at Digitaliseringsstyrelsen eller borgere kan orientere myndigheden/det offentligretlige organ om eventuelle mangler.

Læs mere om kontaktstrukturen i Digital Post her

Digital Post-løsningen ændrer ikke ved distributionen i forsendelsens oprindelige format og opmærkning. Digitaliseringsstyrelsen oplever ofte, at tilgængelighedsudfordringer er forårsaget af, at myndighedens/det offentligretlige organs afsendersystem ikke bevarer dokumentets tilgængelighed. Det kan derfor være nødvendigt at teste postmeddelelsernes tilgængelighed efter afsendelse.

I Testportalen kan man som systemleverandør eller myndighed/offentligretligt organ oprette testdata i form af testpostkasser, testborgere, testmedarbejdere og testmeddelelser til fx at teste egne afsender- og modtagersystemer op imod Digital Post-løsningen.

Myndigheder/offentligretlige organer, der har mulighed for at sende testdata, kan anvende Testportalen til at sikre, at postmeddelelsen er tilgængelig i sin endelige form.

Hent 'Vejledning til Digital Post Testportal' her

Der findes desuden en række vejledninger om, hvordan man som myndighed eller leverandør benytter systemerne til Digital Post