Analyse: Brugerperspektivet er centralt i arbejdet med digital inklusion

I et digitaliseret samfund er det vigtigt at have øje for de udfordringer, som nogle borgere kan have. Ny analyse tegner et billede af de syv største barrierer for digital inklusion.

For de fleste er digitale kompetencer ubevidste og ligger på rygraden. Den digitalt kompetente borger skifter ubesværet mellem forskellige platforme, selvbetjeningsløsninger og husker et utal af koder. Men hvad der er nemt for nogle borgere, kan være svært for andre.

Analysen Digital inklusion i det digitaliserede samfund tegner et billede af de forskellige digitale udfordringer, som borgerne møder i deres hverdag. Selv om borgerne kommer med meget forskellige digitale forudsætninger, peger analysen på, at digital inklusion har flere fællesnævnere.

Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Signe Caspersen udtaler:

Digital inklusion er komplekst, fordi borgerne har meget forskellige kompetencer. Nogle kan håndtere sociale medier, men ikke Digital Post. Andre kan have svært ved at huske mange koder. Der er få konkrete data, og området er endnu forholdsvis ubeskrevet. Med analysen har vi samlet viden fra borgere, interesseorganisationer og frontpersonale om deres oplevelser og de erfaringer, de gør sig i en digital hverdag.

På baggrund af indsamlede erfaringer, spørgeskemaer og fokusinterviews identificerer analysen de største barrierer for de borgere, der har svært ved at begå sig i et digitalt Danmark. Barriererne kan handle om hvilke devices, borgeren har til rådighed, deres sprogfærdigheder og deres forståelse for it og digital sikkerhed. Men også andre manglende færdigheder spiller en rolle, fx i form af begrænset kendskab til den offentlige sektor. Endelig spiller manglende mulighed for fysisk og digital assistance fra pårørende eller støttepersoner ind.

Analysen præsenterer også fem fokuspunkter, der kan være afsæt for fremtidige indsatser inden for digital inklusion – både i det offentlige og i det private.