Grøn it
I dag offentliggøres en rapport om, hvordan man kan beregne it-løsningers klimaaftryk. Rapporten er udarbejdet med data fra to offentlige løsninger.
Digitaliseringsstyrelsen har udviklet et bud på, hvordan virksomheder og offentlige organisationer kan beregne klimaaftrykket af deres it-løsninger.
Regnemodellen udgives i Digitaliseringsstyrelsens rapport ”Beregning af it-løsningers klimaaftryk – Et grønnere borger.dk og Digital Post”.
I rapporten har Digitaliseringsstyrelsen beregnet klimaaftrykket af to offentlige digitale løsninger, borger.dk og Digital Post, og på den baggrund lavet et bud på, hvordan andre offentlige organisationer eller virksomheder selv kan beregne klimaaftrykket af deres løsninger.
Målingen af Digital Post viser, at løsningen har et årligt klimaaftryk svarende til 96 danskeres årlige klimaaftryk.
Ser man på den it-tekniske værdikæde for Digital Post, har det gennemsnitlige brev sendt via Digital Post et klimaaftryk, der er ca. 110 gange mindre end et fysisk brev. Med udgangspunkt i disse tal sparer Digital Post samfundet for ca. 6.500 ton CO2e årligt, svarende til 500 danskeres klimaaftryk.
Baselinemålingen viser desuden, at borger.dk har et klimaaftryk svarende til 29 danskeres årlige klimaaftryk, og at et gennemsnitligt besøg på borger.dk udleder 0,14 g CO2e, hvis der udelukkende kigges på den it-tekniske værdikæde.
Fordi modellen bygger på GHG-protokollen og medtager både den it-tekniske og organisatoriske værdikæde for it-løsningerne, kan den fulde model eller dele heraf benyttes af virksomheder og offentlige organisationer til afrapporting.
Herunder EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og den indirekte CSRD afrapportering, som mange SMV’er mødes med fra deres større kunder.
Foruden en praktisk gennemgang af modellen og dens anvendelse præsenterer rapporten også resultater for baselinemålingen af borger.dk og Digital Post samt 6 gode råd til grønnere it-løsninger:
Gå til informationssiden og rapporten om regnemodellen ppå Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
Digitalisering rummer et stort potentiale for den grønne omstilling, men digitaliseringen har også et væsentligt klimaaftryk i sig selv. Digitalisering har i dag et energiforbrug, der er væsentligt højere end den samlede flyindustri, hvilket forventes at vokse til det dobbelte frem mod 2030. Hvis digitaliseringen skal være en nettogevinst i den grønne omstilling er det afgørende, at der stilles skarpt på it-løsningers energiforbrug og klimaaftryk, og hvordan vi begrænser det. Dette skal bland andet sikre, at der er energi nok til at den fortsatte digitalisering af samfundet og implementering af nye teknologier, herunder kunstig intelligens.
Skal der arbejdes effektivt og systematisk med at nedbringe it-løsningers energiforbrug og klimaaftryk, kræver det imidlertid, at det er muligt at måle it-løsningers klimaaftryk og effekterne af de energibesparende indsatser, der har til hensigt at nedbringe deres klimaaftryk.
Digitaliseringsstyrelsen påbegyndte i 2024 et udviklingsprojekt med henblik på at måle klimaaftrykket for borger.dk og Digital Post, og derigennem udvikle en metode til beregning af it-løsningers klimaaftryk.
Løsningerne er udvalgt, da de er blandt de mest anvendte it-løsninger i Danmark og hver især repræsenterer en bestemt type it-løsning hhv. hjemmeside/udstillingsvindue (borger.dk) og digital infrastruktur (Digital Post). Begge løsninger ejes af Digitaliseringsstyrelsen og har samme leverandør. Projektet er gennemført i samarbejde med leverandøren. Digitaliseringsstyrelsen har en løbende dialog med forskere fra bl.a. DTU, RUC og Force Technology om udregning af it-løsningers klimabelastning.
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.