Digitaliseringsstyrelsen skal fremover føre tilsyn med, at virksomheder og myndigheder overholder dele af reglerne om forbudte former for AI-praksis
Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som tilsynsmyndighed for fem udvalgte bestemmelser i AI-forordningen. Styrelsen er dermed en såkaldt 'markedsovervågningsmyndighed'.
Digitaliseringsstyrelsen skal føre tilsyn med forbudte former for brug af kunstig intelligens, som er listet i artikel 5 i AI-forordningen. Det drejer sig nærmere bestemt om regler om AI-systemer, der anvendes til:
De forbudte former for AI-praksis vurderes at udgøre en uacceptabel risiko for sundhed, sikkerhed og borgernes grundlæggende rettigheder. Disse former for AI-praksis kategoriseres derfor som forbudte inden for EU’s grænser.
Digitaliseringsstyrelsen er ikke alene om at føre tilsyn med de forbudte former for AI-praksis.
Datatilsynet får ansvaret for at føre tilsyn med to forbudte former for AI-praksis. Den ene handler om AI-systemer, der anvendes til at foretage risikovurderinger af fysiske personer for at vurdere eller forudse risikoen for, at en fysisk person begår en strafbar handling. Den anden handler om AI-systemer, der anvendes til biometrisk kategorisering (artikel 5, stk. 1, litra d og g).
Derudover skal Domstolsstyrelsen føre tilsyn med de forbudte former for AI-praksis i forhold til domstolenes brug af AI-systemer, når de ikke handler i deres egenskab af domstol. I sager, som omhandler domstolenes brug af AI-systemer, træffes afgørelserne af de respektive retter.
Digitaliseringsstyrelsen varetager også rollen som nationalt koordinerende myndighed for AI-forordningen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til Digitaliseringsstyrelsen (v. AIA-teamet) via aia@digst.dk, hvis du har spørgsmål til AI-forordningen.
Er du journalist og har et spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060. Du kan også sende en e-mail til presse@digst.dk