Tilsyn med AI-forordningen

I Danmark varetager Digitaliseringsstyrelsen rollen som tilsynsmyndighed for EU's AI-forordning. Det betyder, at Digitaliseringsstyrelsen blandt andet koordinerer arbejdet med at holde øje med, at reglerne bliver overholdt. Det sker i samarbejde med tilsynsmyndighederne i Danmark.

Tilsynsmyndigheder holder øje med, at reglerne overholdes

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at koordinere implementeringen af AI-forordningen i Danmark.

I AI-forordningen lægges der dog op til et sektorbaseret tilsyn. Det betyder, at tilsynsmyndighed som udgangspunkt vil afhænge af, hvilket område, man som virksomhed bruger AI til.

Det er endnu uafklaret præcis, hvem der kommer til at føre tilsyn med hvad inden for høj-risiko. Men i første omgang lægges der op til, at Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet vil føre tilsyn med reglerne omkring forbudte AI-praksisser.

AI-forordningen indeholder både krav til AI-systemer, men også til AI-modeller til almen brug, som fx GPT-4 og Gemini. EU-Kommissionen vil føre tilsyn med disse. 

Siden vil løbende blive opdateret, når den endelig tilsynsmodel er afklaret