Forskellige typer af telemaster – en guide til kommuner.
Netværksoperatørerne vil som udgangspunkt søge om tilladelse til at opsætte den mastetype, der radioteknisk og økonomisk er mest effektiv til at skabe den ønskede dækning i et område. Kommuner kan dog have et ønske om at kende alternativer for evt. i dialog med netværksoperatørerne at undersøge mulighederne for fx ud fra landskabshensyn at anvende en anden mastetype. Dette dokument samler derfor oplysninger om de forskellige typer telemaster.
Der findes følgende mastetyper, der beskrives nærmere i dokumentet:
Ud fra et teknisk perspektiv afhænger valg af mastetype af forskellige faktorer som forsyningssikkerhed, omgivelser og økonomi. Masten skal kunne bære de fornødne antenner, og den skal indpasses i omgivelserne og være økonomisk attraktiv for netværksoperatørerne. På denne baggrund vil operatørerne normalt foretrække en gittermast. Kommunerne kan have andre hensyn at varetage. Der findes i lyset af disse forskelligartede hensyn oftest ikke et entydigt svar på, hvilken type mast, der er den rigtige til en given beliggenhed, da der sædvanligvis vil være tale om et behov for at afveje tekniske hensyn med lokalpolitiske ønsker.
Forskellige typer af master har forskellige fordele og ulemper i forhold til dækning, placering, omkostning ved opførelse osv. Disse fordele og ulemper er beskrevet i denne vejledning. Formålet er at give kommunerne et overblik over de til- og fravalg, som forskellige typer master repræsenterer.
Nærværende dokument beskriver alene telemaster og forholder sig derfor ikke til antenner, der sættes op på eksisterende konstruktioner. Selvstændige master som beskrevet i nærværende dokument bruges typisk på placeringer, hvor der er væsentlig afstand fra den radioteknisk optimale placering til egnede eksisterende høje konstruktioner, eller hvor antenner af andre årsager (fx bæreevne) ikke kan opsættes på eksisterende strukturer.
Ud over mobildækning kan der også være behov for master til andre formål, fx IoT (Internet of Things).
Gittermaster er de ”klassiske telemaster”. Herunder ses eksempler på en barduneret (fasttøjret) gittermast, hvilket er en sjælden løsning for telemaster, og en mere almindelig fritstående gittermast.
Fordele (vilkårlig rækkefølge)
Ulemper (vilkårlig rækkefølge)
Teleskoprørsmaster kaldes også for rørmaster eller monopoler, og bruges som et alternativ til gittermaster, fx hvor der ikke er plads til at etablere en gittermast.
Fordele (vilkårlig rækkefølge)
Ulemper (vilkårlig rækkefølge)
Enkelte steder er der set eksempler på, at man har sat en falsk skorsten op i stedet for en gitter- eller rørmast. Antennerne er her kamuflereret bag en skal. Løsningen vægter æstetik højt, men har radiotekniske ulemper.
Fordele (vilkårlig rækkefølge)
Ulemper (vilkårlig rækkefølge)
Denne løsning ligner en falsk skorsten med indvendige antenner, men giver mulighed for at placere antennerne synligt uden på den falske skorsten. Dette mindsker de æstetiske gevinster ved at etablere en falsk skorsten, men imødegår nogle af de radiotekniske ulemper beskrevet for skorstensattrapper med indvendige antenner. Denne type mast anvendes dog i praksis yderst sjældent.
Fordele (vilkårlig rækkefølge)
Ulemper (vilkårlig rækkefølge)