Underretningskrav ved AI-system til følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering
For idriftsættere af et system til følelsesgenkendelse eller et system til biometrisk kategorisering, gælder en underretningspligt. De personer, der udsættes for sådanne systemer, skal informeres om systemets funktion og om behandlingen af deres personoplysninger, alt efter hvad der er relevant. Underretningen skal ske senest på tidspunktet for personernes første interaktion med eller eksponering af AI-systemet.
Reglerne herom fremgår af AI-forordningens artikel 50, stk. 3.
Et system til følelsesgenkendelse er et AI-system, der har til formål at genkende eller udlede fysiske personers følelser eller hensigter på grundlag af deres biometriske data. Biometriske data er personoplysninger som følge af specifik teknisk behandling vedrørende en fysisk persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika som f.eks. ansigtsbilleder eller fingeraftryksoplysninger.
Et system til biometrisk kategorisering er et AI-system, der har til formål at placere fysiske personer i bestemte kategorier på grundlag af deres biometriske data, medmindre de understøtter en anden kommerciel tjeneste og er strengt nødvendige af objektive tekniske årsager.
Det bemærkes, at det efter AI-forordningens artikel 5, stk. 1, litra g, er forbudt at anvende systemer til biometrisk kategorisering af fysiske personer, når kategoriseringen sker på grundlag af deres biometriske data med henblik på at udlede deres race, politiske anskuelser, fagforeningsmedlemskab, religiøse eller filosofiske overbevisning, seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Forbuddet retter sig således mod biometrisk kategorisering baseret på de særligt beskyttede kategorier af oplysninger.
For AI-systemer, der anvender biometrisk kategorisering i andre sammenhænge, hvor forbuddet ikke finder anvendelse, gælder gennemsigtighedsforpligtelsen i artikel 50, stk. 3. Det indebærer, at de berørte personer skal underrettes om, at de udsættes for biometrisk kategorisering. Afhængigt af anvendelsen kan sådanne systemer desuden være omfattet af kravene til højrisikosystemer.
|
Oplysningskrav ved AI-genererede ”deepfakes”
Idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en ”deepfake”, skal oplyse, at indholdet er blevet genereret kunstigt eller manipuleret. Oplysningen skal ske senest på tidspunktet for personernes første interaktion med eller eksponering af AI-systemet.
Reglerne herom fremgår af forordningens artikel 50, stk. 4, første afsnit.
En ”deepfake” udgør et ved hjælp af AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt.
Hvis indholdet er en del af et oplagt kunstnerisk, kreativt, satirisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller program, er gennemsigtighedsforpligtelserne i dette stykke begrænset til oplysning om eksistensen af sådant genereret eller manipuleret indhold på en passende måde, der ikke er til gene for visningen eller nydelsen af værket.
Oplysningskrav ved AI-systemer, der skaber eller manipulerer tekst til offentlig brug
Hvis et AI-system genererer eller manipulerer tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, skal idriftsættere af et sådan AI-system tydeligt oplyse, at teksten er kunstigt genereret eller manipuleret.
Reglerne herom fremgår af forordningens artikel 50, stk. 4, andet afsnit.
Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, hvis det AI-genererede indhold har gennemgået en proces med menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og hvis en fysisk eller juridisk person har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen af indholdet.