Hvad er digitaliseringsklar lovgivning?
Digitaliseringsklar lovgivning skal bidrage til at skabe et enklere regelgrundlag, der er let at administrere, og som er forståelig for alle borgere. Samtidig skal følgevirkningerne af ny lovgivning fremhæves, sådan at konsekvenserne af lovgivningen bliver mere gennemsigtige.
Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar fokuserer overordnet på, at:
- lovgivningen understøtter effektiv digitalisering
- konsekvenserne ved ny lovgivning er gennemsigtige
- digitalisering sker under ansvar
- digitaliseringsklar lovgivning vurderes obligatorisk i hele lovprocessen.
1) Lovgivningen skal være nem at gennemskue – både for borgere og dem, der skal administrere den
Lovgivningen er på nogle områder i dag så kompleks, at det kan være svært for borgere og virksomheder at gennemskue, hvilke regler der gælder. Lovgivning med mange undtagelser, uklare begreber eller mange proceskrav er også vanskelig at administrere, og kan resultere i lange sagsbehandlingstider og hindre effektiv forvaltning, der udnytter de digitale muligheder. Det er vigtigt, at der i det lovforberedende arbejde tages højde for den måde reglerne skal administreres på i det digitale samfund, Danmark er i dag.
Det betyder fx, at lovgivningen i fremtiden i videst muligt omfang skal anvende begreber, der har en klar definition på tværs af sagsområder, og at regler indrettes med henblik på hel eller delvis automatisering af sagsgange.
2) Gennemsigtighed i konsekvenserne af lovforslag
Samtidig er vigtigt at overveje, om formålet med at ændre reglerne stadig giver mening, når man ser på konsekvenserne af ændringerne. På den måde sikrer vi, at vi sætter ny lovgivning i verden med øjnene åbne for de mulige konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at organisatoriske eller it-mæssige konsekvenser fremhæves, når ny lovgivning udarbejdes. Dette kan fx gælde it-tilpasninger af eksisterende systemer eller ændringer i administrative sagsgange.
3) Digitalisering under ansvar
Digitaliseringsklar lovgivning handler om at skabe de rette betingelser for at udnytte digitale muligheder. Men det handler i lige så høj grad om at sikre en forsvarlig udvikling.
Det gør vi ved at have fokus på borgerens retssikkerhed, når vi digitaliserer. Det kan fx være i forbindelse med deling af borgernes data, ændrede sagsgange, nye krav til borgeren, hensynet til udsatte borgere osv.
Det er helt centralt, at vi er opmærksomme på, om de nye regler berører borgerne direkte – eksempelvis på arbejdsmarkedet, sundhed, skat eller det sociale område. Derfor er det også en integreret del af vurderingen af nye lovforslag, at myndigheder skal forholde sig til betydningen for borgere – fx om der stilles nye krav til, at borgerne skal benytte sig af nye selvbetjeningsløsninger, eller om borgeren vil få en hurtigere, og nemmere sagsbehandling som følge af digital understøttelse.
4) Obligatorisk vurdering af om lovgivningen er digitaliseringsklar
Det er en integreret del af det lovforberedende arbejde at vurdere, om lovgivningen er digitaliseringsklar. Det sker ved, at både lovgivere og embedsværk tænker digitalisering ind i lovarbejdet.
Det er obligatorisk at vurdere, om ny lovgivning er digitaliseringsklar. Det betyder, at lovforslaget er skrevet under hensyn til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, samt at implementeringskonsekvenserne er undersøgt og beskrevet med henblik på, hvad det betyder for offentlige myndigheder og borgere.
Det gælder både:
- Sager som forelægges centrale regeringsudvalg
- Større centrale politiske forhandlinger og reformer
- Lovforslag (i lovbemærkningerne)
På den måde bliver implementeringsmæssige spørgsmål grundigt belyst i hele beslutningskæden – fra det første udspil til det endelige lovforslag er vedtaget i Folketinget.