Borgere og virksomheder kan få besked på sms og e-mail, når de modtager ny Digital Post fra offentlige myndigheder.
For at tilmelde sig besked om ny post skal borgere eller virksomheder registrere et mobilnummer eller en e-mailadresse i Digital Post på borger.dk, Virk, e-Boks eller mit.dk. Mobilnummeret skal være dansk og dermed have landekoden +45.
Selvom det er muligt for myndigheder at sende Digital Post på alle tider af døgnet sendes sms'er om, at der er kommet ny post til borgere og virksomheder som udgangspunkt kun fra klokken 8.00 til 18.00.
Oplever borgere eller virksomheder at modtage en sms om ny post uden for det beskrevne tidsrum, kan det skyldes:
Vi ved desværre, at svindlere ofte udgiver sig for at være en offentlig myndighed, og at de med falske SMS’er og e-mails kan forsøge at franarre dig personlige oplysninger. Derfor er der ikke klikbare links til, hvor du kan læse din Digital Post i hverken SMS’er eller e-mails om ny Digital Post. Der kan dog være enkelte undtagelser, hvor myndigheder selv vælger at indsætte et link i en e-mail eller en SMS vedrørende ny Digital Post.
Hvis du er usikker på, om en SMS eller e-mail kommer fra den afsender, der er angivet, bør du undlade at klikke på links. Husk desuden, at offentlige myndigheder ikke uopfordret vil bede om dine personlige oplysninger hverken via SMS, e-mail eller opkald.
Hvis man modtager besked om ny Digital Post for en virksomhed, fremgår det, hvilken virksomhed, beskeden vedrører. Det er særligt relevant for personer, der fx håndterer Digital Post for flere virksomheder.
Det er værd at bemærke, at besked om ny post ikke er det samme som NemSMS.
NemSMS benyttes til at sende servicemeddelelser om fx aftaler med det offentlige til borgere og virksomheder.
Har du spørgsmål til Digital Post, er du velkommen til at kontakte supporten.