Platforme til Digital Post

Borgere og virksomheder kan læse deres Digital Post fra myndigheder på flere platforme, mens myndigheder typisk læser deres Digital Post gennem et modtagersystem.

Når myndigheder, borgere og virksomheder kommunikerer med hinanden via Digital Post sendes posten sikkert gennem ét system. Posten kan derefter tilgås gennem flere platforme - det sker, fordi platformene trækker på den samme data i det bagvedliggende system.

For borgere og virksomheder

Borgere og virksomheder kan læse, besvare, slette og reagere på deres Digital Post via flere platforme:

  • Borgere kan bruge borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk
  • Virksomheder kan bruge Virk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk.

Borgere og virksomheder kan frit vælge, hvilke platforme de vil benytte til at læse deres Digital Post fra offentlige myndigheder.

Billedet viser at borgere kan læse deres Digital Post fra offentlige myndigheder på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks.dk og mit.dk
Billedet viser at virksomheder kan læse deres Digital Post fra offentlige myndigheder på virk.dk, Digital Post-appen, e-Boks.dk og mit.dk

Kort om platformene til Digital Post

For myndigheder

Myndigheder henter typisk posten ned i et eller flere modtagersystemer og tilgås herefter gennem modtagersystemer eller andre tilkoblede fagsystemer.