Informationsmøde for private virksomheder om overgangen til MitID
MitID-programmet inviterer til informationsmøde om overgangen fra NemID til MitID.
Nyhed, offentliggjort 15. juni 2021
I forbindelse med overgangen fra NemID til MitID i 2021 inviterer vi til et møde, hvor private tjenesteudbydere kan få mere viden om overgangen fra NemID til MitID.
Informationsmødet finder sted den 23. juni kl. 15:00-16:30 og foregår online.
Hvem henvender mødet sig til?
Mødet er for ikke-offentlige virksomheder, som tilbyder login med NemID, og som endnu ikke har fundet sig en broker. Det er igennem brokeren, at virksomheden får adgang til MitID og altså bliver i stand til fortsat at kunne autentificere deres brugere.
Mødets indhold
- Hvordan bliver MitID opbygget og hvorfor?
- Hvad betyder det for jer som virksomhed? Og hvordan og hvornår kommer overgangen fra NemID til MitID til at foregå?
- Hvad skal I gøre herfra?
- De certificerede brokere præsenterer sig selv.
Praktisk information
Deltagelse kræver tilmelding. Skriv til med navne og mailadresser på de, der deltager, og navnet på den virksomhed, de kommer fra. Sidste frist for tilmelding er den 17. juni kl. 14. Herefter sender vi en mail med et link til mødet.