Velbesøgt orienteringsmøde for MitID-udbuddet

Spørgsmål: Kommunikerer man som leverandør med én kunde, eller skal partnerskabet afklare spørgsmål i baglandet?

Svar: Kunden har etableret én organisation, der varetager dialogen med Leverandøren.
Det er centralt for partnerskabet, at Kundens organisation kan agere smidigt og effektivt og kan varetage de forpligtelser der følger af Kontrakten.

Spørgsmål: Vil det være muligt at se partnerskabsaftalen?

Svar: Kontrakten for MitID afspejler de aftaler den Offentlige Part og FR1 har indgået med hinanden, der er relevante for den kommende leverandør i forbindelse med at tilvejebringe den nationale autentifikationsløsning.

Spørgsmål: Skal både den offentlige part og FR 1 underskrive Kontrakten på vegne af Kunden og vil der være to CVR numre i Kontrakten?

Svar: Kontrakten underskrives både af den offentlige part og FR 1, ligesom CVR-numre for henholdsvis den offentlige part og FR 1 er angivet.

Spørgsmål: Det anføres, at MitID bliver en national ID løsning. Betyder det, at MitID bliver et monopol?

Svar: MitID vil blive stillet til rådighed som den nationale eID løsning blandt andet til brug for obligatorisk digital forvaltning og netbank, understøttet af det offentlige og pengeinstitutter. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 5 nedenfor.

Spørgsmål: Er de bagvedliggende interessenter/enheder under Partnerskabet forpligtet til at bruge denne løsning?

Svar: Interessenter/enheder under Partnerskabet er ikke pålagt en juridisk pligt til at anvende MitID løsningen.

Det understreges dog, at der er en fælles finansiering og et stærkt commitment bag Partnerskabet til at skabe én attraktiv national eID løsning, som anvendes på tværs af offentlige og private tjenester. Formålet med udbuddet er at finde en leverandør, der kan levere en løsning, der understøtter dette.

Den offentlige parts og FR1’s forpligtelser fremgår i øvrigt af Kontrakten.

Spørgsmål: Hvordan kan ordregiver garantere et vist antal transaktioner i begyndelsen af projektet?

Svar: Leverandøren er garanteret en mindstebetaling i de første driftsår, svarende til et på forhånd fastsat antal transaktioner.

Spørgsmål: Kan man tilføje flere underleverandører, efter at man er blevet prækvalificeret?

Svar: Ja, men det bemærkes, at man som udgangspunkt ikke kan ændre på den ansøgerkonstruktion, der anvendes i forbindelse med ansøgningen om prækvalifikation. Det betyder blandt andet, at støttende underleverandører, som ansøger har baseret sin ansøgning på, som udgangspunkt ikke kan udskiftes senere.

Spørgsmål: Kan man være underleverandør til flere ansøgere?

Svar: Ordregiver skal indledningsvist gøre ansøgerne opmærksomme på det i udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3) anførte, hvoraf følgende fremgår:

”I relation til punkt II.2.9) bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation”.

Bestemmelsen har til formål at sikre overholdelsen af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed.
Det vil imidlertid ikke medføre en automatisk udelukkelse, at flere ansøgere anvender samme underleverandør(er).

Dog kan ordregiver efter en konkret vurdering og efter nærmere høring af de pågældende ansøgere, jf. nedenfor, udelukke sådanne ansøgere, hvis ordregiver skønner det nødvendigt af hensyn til sikring af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, hvilket kan være tilfældet, hvis der foreligger risiko for, at der forfølges en praksis, som kan true gennemsigtigheden eller fordreje konkurrencen.

Ordregiver forventer derfor, at ansøgere, der anvender samme underleverandør(er) som andre ansøgere, er opmærksomme på dette i den videre proces, herunder sikrer at der ikke sker udveksling af oplysninger af betydning for konkurrencen mellem de enkelte ansøgere. Ordregiver forbeholder sig ret til at anmode ansøgere om en nærmere redegørelse for Partnerskabet mellem Digitaliseringsstyrelsen og Pengeinstitutterne om tilvejebringelse
og drift af MitID sådanne eventuelle forhold.

Spørgsmål: Skal den underleverandør, som man baserer sig på, afgive en støtteerklæring i forbindelse med ansøgningen?

Svar: Ordregiver har ikke i udbudsbekendtgørelsen stillet krav om, at ansøgere, der støtter sig på andre enheders kapacitet, som dokumentation skal vedlægge en støtteerklæring som led i ansøgningen.

Ansøgeren erklærer dog i ESPD’et, at ansøgeren råder over sådanne andre støttende enheders kapacitet.

Hvis ansøgeren baserer sig på en underleverandørs tekniske eller faglige formåen eller økonomiske eller finansielle kapacitet, skal den støttende enhed endvidere udfylde et selvstændigt ESPD med de oplysninger, der anmodes om i del II, A og B, og del III. Herudover skal del IV og V udfyldes, når det har betydning for vurderingen af, om ansøgeren/tilbudsgiveren opfylder ordregivers minimumskrav til egnethed eller udvælgelse.

Som det fremgår af udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) og punkt III.1.3) skal den ansøger/tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, inden tildelingsbeslutningen fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD’et er korrekte.

Dette indebærer bl.a., at der indhentes dokumentation (f.eks. i form af en støtteerklæring) for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen hos de(n) støttende enhed(er), jf. hertil udbudslovens § 144, stk. 2.

Ansøger/tilbudsgiver skal dog være opmærksom på, at ordregiver i medfør af udbudslovens § 151, stk. 2, på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren kan kræve, at ansøgeren/tilbudsgiveren fremlægger dokumentationen, når dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt.

I forbindelse med anmodningen om dokumentation vil ordregiver fremsende en skabelon til en støtteerklæring, som ansøgeren/tilbudsgiveren kan vælge at benytte.

Spørgsmål: Kræves der en fysisk underskrift på ESPD?

Svar: Det er ikke et krav, at ESPD’et underskrives, jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til ESPD – Dokumentation og e-Certis (Juni, 2017), s. 45. Såfremt ansøger ønsker at underskrive sit ESPD fysisk, kan ansøger – i tillæg til den elektroniske ESPD (XML-filen) – oploade en underskrevet udgave af ESPD’et.

Spørgsmål: I ESPD’et fremgår flere steder felter, hvor ansøgeren kan angive, hvorvidt ”den relevante dokumentation er tilgængelig i elektronisk form” (Del II, A, spørgsmål (e)) og andre steder, hvorvidt de relevante ”oplysninger (er) gratis tilgængelige for myndighederne fra en EU-medlemsstats database” (Del III og Del IV). Hvad skal ansøgeren angive her?

Svar: For så vidt angår Del II, A, spørgsmål (e) vedrører dette officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering. Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til ESPD – Dokumentation og e-Certis (Juni, 2017), s. 27, som henvist til i udbudsbekendtgørelsen, at Erhvervs- og vækstministeren ikke har udnyttet sin hjemmel i udbudslovens § 156 til at udarbejde sådanne lister. Virksomheder, som er etableret i Danmark, skal derfor som udgangspunkt svare ”nej” til dette spørgsmål. Det efterfølgende spørgsmål om sådan dokumentation er tilgængelig i elektronisk form skal derfor ligeledes besvares med et ”nej”, da disse spørgsmål hører sammen.

For så vidt angår Del III og Del IV bemærkes, at disse felter relaterer sig til, hvorvidt den endelige dokumentation for de relevante oplysninger er tilgængelige i elektronisk form i en national database, jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til ESPD – Dokumentation og e-Certis (Juni, 2017), s. 33. Hvis ordregiver således kan skaffe dokumentationen elektronisk direkte igennem vederlagsfri adgang til en national database, kan ansøger oplyse dette ved at svare ”Ja” og angive den pågældende hjemmeside under ”URL”. Et eksempel er Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) via virk.dk, hvor der kan hentes centrale regnskabsoplysninger. I feltet ”Kode” angives en eventuel kode som i nogle medlemsstater anvendes for at få adgang til databasen, og i feltet ”Udsteder” anføres navnet på den relevante myndighed.

Spørgsmål: Der stilles i kontrakten krav om, at der skal indgås kontrakter med tredjemand, fx ved brug af en selvstændig certificeringsenhed. Skal disse underleverandører med i ESPD’et?

Svar: Nej, det skal de ikke, medmindre ansøgeren støtter sig herpå eller indgår i en sammenslutning med certificeringsenheden, jf. udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3).

Spørgsmål: Del V i ESPD– Skal der svares JA eller NEJ i det afsluttende spørgsmål i ESPD’et om, hvorvidt ”Den økonomiske aktør erklærer, at denne opfylder de objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler, der skal anvendes for at begrænse antallet af ansøgere på følgende måde”?”.

Svar: Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til ESPD – Dokumentation og e-Certis (Juni, 2017), s. 44, at ansøgeren kun skal udfylde feltet, når ordregiveren i udbudsmaterialet har anført, hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier, der skal anvendes med henblik på begrænsning af antallet af ansøgere. Da dette er tilfældet i nærværende udbud, skal ansøgeren svare ”Ja”, og beskrive hvordan den opfylder disse kriterier. I beskrivelsesfeltet kan ansøger henvise til beskrivelsen af referencerne, som er beskrevet i del IV, C.

Spørgsmål: Kan en ansøger, der prækvalificeres alene, efterfølgende basere sit tilbud på, at dele af kontrakten gives i underleverance til underleverandører, som ansøgeren ikke baserer sig på?

Svar: Ja. En ansøger kan i sin ansøgning godt angive at deltage alene med sin egen virksomhed, og i sit tilbud tilføje underleverandører, som dele af kontrakten skal udføres af. Der henvises til udbudsmaterialet og bilag 12 for nærmere om angivelse af underleverandører i forbindelse med tilbuddet.

Spørgsmål: Kan en ansøger, der prækvalificeres alene, senere danne et konsortium til at afgive et tilbud?

Svar: Man skal som udgangspunkt fastholde den organisation, der ansøges med. Der kan inden for udbudslovens rammer i særlige tilfælde være mulighed for at udskifte en deltager i et konsortium.

Som udgangspunkt kan ordregiver derfor ikke acceptere ændringer i en ansøgers organisationsform. Det skal derfor som udgangspunkt være den samme juridiske enhed, som er blevet prækvalificeret, der afgiver tilbuddet.

Udbudslovens § 147 giver dog enkelte muligheder for, at ordregiveren kan acceptere sådanne efterfølgende ændringer.

Spørgsmål: Vil alle de ansøgere som bliver prækvalificeret deltage igennem hele forhandlingsforløbet?

Svar: Alle ansøgere, som bliver prækvalificeret, vil være en del af den samlede efterfølgende udbudsproces, eftersom der i udbuddet ikke er indført short-listing af tilbudsgivere.

Spørgsmål: Hvordan foretages vurderingen af referencer, og vurderes det, hvordan referencerne tilsammen supplerer hinanden?

Svar: Det fremgår af udbudsbekendtgørelsens punkt II.2.9) om relevansvurderingen af ansøgernes referencer, at ordregiver ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante referencer, vurderer alle referencer, således at det vurderes, hvorvidt referencerne tilsammen dokumenterer en høj grad af relevant erfaring.

Spørgsmål: Vil der blive lagt vægt på at ansøgerne dokumenterer erfaring med hovedydelserne hele vejen rundt?

Svar: Begrænsning af ansøgere sker efter vurdering af, hvilke ansøgere som har dokumenteret de mest relevante leverancer jf. udbudsbekendtgørelsens punkt II.2.9) vedrørende den udbudte kontrakt, beskrevet i punkt II.1.4) og II.2.4).

Relevansvurderingen foretages på baggrund af, hvorvidt og i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af ydelser, der behovs- og volumenmæssigt er sammenlignelige med de hovedydelser som kontrakten omfatter jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).

Spørgsmål: I forbindelse med angivelse af den økonomiske værdi af leverancen, kan denne være underlagt en evt. fortrolighedsklausul, eller den økonomisk værdi kan være svær at opgøre præcist. Hvordan skal man forholde sig til dette?

Svar: Den økonomiske værdi skal angives så præcist som muligt, men i det tilfælde at dette ikke er muligt, vil det være nødvendigt at angive et cirka beløb. I forbindelse med en evt. fortrolighedsklausul bedes ansøger angive den økonomiske værdi så præcist som muligt, jf. sin forpligtigelse i forhold til fortrolighed.

Spørgsmål: I udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) fremgår i forbindelse med ”Økonomisk og finansiel kapacitet”, at følgende skal angives: ”Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves”. Hvordan skal dette forstås?

Svar: Udbudsbekendtgørelsen er baseret på en skabelon udarbejdet af EU Kommissionen, hvori der er en række faste standardformuleringer, som ikke kan ændres i udbudsbekendtgørelsen. Den formulering, der henvises til, er en sådan standardformulering, men det ændrer ikke på, at de angivne mindstekrav i udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) er mindstekrav til henholdsvis positiv egenkapital og omsætning i det seneste disponible regnskabsår.

Spørgsmål: Skal man selv udfylde udbudsbekendtgørelsens nummer i ESPD’et?

Svar: Ordregiver har opdateret ESPD’et, dvs. XML-filen, den 3. januar 2018, således at den automatisk indeholder udbudsbekendtgørelsens nummer, således at dette punkt i ESPD del I er udfyldt for ansøgeren. Hvis en ansøger har downloadet XML-filen tidligere end denne dato, bedes ansøger selv angive nummeret på udbudsbekendtgørelsen (nr. 2017/S 244-509896) øverst i ESPD’et, del I.