For at sikre et trygt og pålideligt onlinemiljø har udbydere af digitale tjenester pligt til at efterleve en række regler. Reglerne følger af forordning om digitale tjenester, der på engelsk hedder 'Digital Services Act' (DSA).
Ved kongelig resolution af den 29. august 2024 er ressortansvaret for DSA-tilsynet flyttet til Digitaliseringsministeriet fra Erhvervsministeriet. DSA-tilsynet er nu placeret i Digitaliseringsstyrelsen
Udbydere af digitale tjenester skal overholde en række regler, som følger af DSA. Typen af tjeneste er afgørende for, hvilke regler din virksomhed skal følge.
Du kan klage over en digital tjeneste, hvis du mener, at den har overtrådt reglerne i DSA. Bliv klogere på, hvad du kan klage over og få overblik over processen.
Du eller din organisation kan søge om at få en særlig status som pålidelig indberetter, godkendt forsker eller tvistbilæggelsesorgan over for onlineplatforme.
DSA indeholder forpligtelser for myndigheder, der udsteder påbud til digitale tjenester om ulovligt indhold og udlevering af brugeroplysninger.
DSA-tilsynet fører tilsyn med, at digitale tjenester overholder reglerne i DSA.
Det danske DSA-tilsyn fører tilsyn med, at digitale tjenester der har hovedforretningssted i Danmark, overholder DSA. Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som DSA-tilsyn i Danmark.
Du kan kontakte os, hvis du fx har spørgsmål om DSA eller om tilsynets arbejde.
Forordninger er bindende og indfører rettigheder og pligter på lige fod med dansk lovgivning. DSA har derfor direkte virkning i EU’s medlemslande.
Læs forordning om digitale tjenester (DSA)
Europa-Kommissionen kan med hjemmel i DSA fastsætte visse regler. Dette kaldes for sekundære retsakter og omfatter delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Læs sekundære retsakter med hjemmel i DSA
Læs generel information om EU’s retsakter
En dansk lov supplerer DSA ved at udpege Digitaliseringsstyrelsen til at føre tilsyn med og håndhæve forordningen i Danmark.