Julie Langberg Hermansen og Anne-Mette Arvad Hansen fra Københavns Kommune giver deres tanker med på vejen om, hvad workshoppen kan og har givet dem – læs mere her.
Det var vigtigt for os at få mulighed for at nedbryde digital inklusion i de seks principper, så vores kollegaer kunne få indsigt i, hvordan man kan arbejde med digital inklusion.
Det var også en motivation for os, at vi på sigt er flere i organisationen, der kender til arbejdet med digital inklusion. Det vil gøre det lettere for os at skubbe på for, at dagsordenen bliver prioriteret – både strategisk, men også på et operationelt niveau.
Ved at inddrage vores kollegaer og have en god samtale om digital inklusion har vi skabt et rum for bedre at kunne arbejde med principperne og gøre os skarpere overvejelser, om hvad der er de bedste løsninger for alle borgere.
Vi talte blandt andet om, hvilke tiltag vi let kan implementere i vores projekter, og hvilke vi har behov for at løfte højere op.
Vi har efter workshoppen startet en større samtale om digital inklusion i vores kontor. Det er blevet klart for alle vores kollegaer, at digital inklusion er mere end blot webtilgængelighed, men at det også løser mange andre udfordringer.
At flere at vores kollegaer genkendte overvejelserne bag principper for digital inklusion, uden før at have tænkt over, at det handler om digital inklusion. Principperne har givet os et fælles sprog for det og en mere klar måde at arbejde med det på, da principperne gør det tydeligt, hvordan det skal gribes an.
Derudover blev det klart, at vi skal kigge på vores interne modeller for it-projekter for at gøre det nemmere at gå fra tanke til udførelse.
Vores største anbefaling – gør det!
Det er en god idé at koble workshoppen til en intern kontekst og bruge eksempler, deltagerne kender. Det kræver lidt af facilitatoren i forberedelsen, men det fungerer godt at kunne trække paralleller til fx fælles værktøjer og modeller.
En medfacilitator kan være en god ide, så der er én, der påtager sig ansvaret for at facilitere, og én der lytter med på samtalerne og er med til at følge op med lederen efter workshoppen.
Overvej på forhånd, hvordan der skal følges op, og afstem forløbet efter workshoppen med lederen. Så er du klar til at svare på spørgsmål om det på workshoppen.
Har du forslag til en ny case, ideer og feedback til indholdet eller kender du et værktøj, andre kan få glæde af?
Skriv til os på: