Borgernes møde med fuldmagter

Pludselig krise - sygdom eller dødsfald

Behovet for fuldmagter er tit opstået i forbindelse med en pludselig krise. Den ældre kan være blevet akut syg og indlagt, og den pårørende har måtte træde til for at hjælpe.

Ofte er det først efter krisesituationen er opstået, at borgerne bliver opmærksomme på muligheden for at få fuldmagt. Det kan fx ske, når den pårørende ringer til en myndighed for at få sundhedsoplysninger om den ældre.

En anden form for krisesituation kan være, hvis en ældre person mister sin ægtefælle, som måske var den, der før tog sig af ærinder med det offentlige og betaling af regninger. Krisesituationen kan gøre det udfordrende at overtage ansvaret for en anden.

Digitalisering af det offentlige

Den øgede digitalisering af samfundet kan også være en medvirkende årsag til behovet for fuldmagt, når den ældre ikke har tilegnet sig digitale kompetencer eller mister evnen til at begå sig digitalt i en periode. Det kan gøre det vanskeligt for den ældre selv at betale regninger, læse post, ændre oplysninger om boligstøtte eller ansøge om ydelser i hjemmeplejen digitalt.

En fremtidssikring

Flere af de interviewede borgere har oprettet fuldmagter for at kunne hjælpe, hvis den ældres situation forværres. Fuldmagt bliver her en form for fremtidssikring uden en aktuel anledning til at anvende den.

Sundhedsfaglige pårørende 

Flere af de interviewede fuldmagtshavere har en sundhedsfaglig baggrund, der gør dem i stand til at følge med i fuldmagtsgivernes sundhedsjournal, "oversætte" sundhedssystemets sprog og stille de rette spørgsmål til sundhedspersonalet.

Brug af fuldmagtsgivers NemID/MitID

For at kunne komme igennem et forløb har størstedelen af de interviewede på et tidspunkt brugt den ældres NemID/MitID, hvilket er i strid med reglerne. Nogle af dem har efterfølgende brugt fuldmagter for at formalisere hjælpeforholdet.

For de fuldmagtsgivere, vi interviewede, gjorde det ingen forskel, om de får hjælp gennem fuldmagt eller med deres eget MitID, da de har tillid til, at det sker i deres interesse.

En lettelse og frihed at afgive ansvar

Fuldmagtsgiverne beskriver det som en stor lettelse og frihed at afgive fuldmagt og ansvar til en pårørende. At afgive fuldmagt kan forenkle hverdagen og give et frirum til at fokusere på at komme sig oven på et sygdomsforløb eller et dødsfald i familien.

Et tillidsforhold

Fuldmagtsforhold er baseret på en høj grad af tillid til fuldmagtshaverne, og fuldmagtsgiverne er generelt ikke betænkelige ved at oprette fuldmagter. De giver udtryk for taknemmelighed over at få hjælp og støtte, og flere oplever et styrket sammenhold og tillid i relationen.

Manglende erindring af forløbet

Fuldmagtshaverne har ofte haft svært ved at huske detaljer om oprettelsen af fuldmagterne. Det kan hænge sammen med, at det er svært at huske, hvad der skete i en krisesituation.

Risiko for umyndiggørelse

Flere fuldmagtsgivere oplever, at deres pårørende kan blive bekymrede for, at de umyndiggør fuldmagtsgiveren.

En enkelt fuldmagtsgiver udtrykte betænkelighed ved at have givet sin pårørende fuldmagt. Efter at hun havde fået det bedre igen, var det frustrerende og umyndiggørende for hende, at hendes pårørende blandede sig hendes økonomi. 

En måde at komme over en mur på

Flere beskriver fuldmagterne som et redskab, der muliggør at løse opgaver for den ældre og gør dagligdagen lettere. For en del borgere opstår behovet for fuldmagter først, når de bliver afvist hos en myndighed eller privat aktør. Det kan opleves som at støde hovedet mod en mur og blive bremset i at hjælpe den ældre. 

Synlige og usynlige fuldmagter

Borgerne oplever barrierer forskellige steder i forløbet med finde information, oprette og anvende fuldmagter. Fælles for dem er, at når fuldmagter fungerer, bliver de "usynlige", og så kan borgerne løse deres ærinder uden at tænke over fuldmagterne.

En tidskrævende og nødvendig byrde

Flere pårørende har et travlt liv og oplever det som stressende at være fuldmagtshaver. Der kan desuden være store bekymringer og sorg forbundet med at skulle påtage sig ansvar for en, man tidligere var ligestillet med.

Et fællesskab

Samtidig med at ansvaret som pårørende kan opleves tungt, kan det være meningsgivende at hjælpe sin kære og opleve, at det styrker fællesskabet.

Magt og etisk ansvar

En følelse af en etisk forpligtelse til at leve op til fuldmagtsgiverens tillid fylder meget hos de pårørende fuldmagtshavere. De er bevidste om, at der er indbygget magt i fuldmagtsforholdet, som de ikke skal udnytte og dermed skabe afmagt hos den ældre fuldmagtsgiver. 

Inddragelse af andre pårørende

Flere pårørende fuldmagtshavere føler sig forpligtede til at holde andre i familien (fx søskende) orienteret om, hvad fuldmagterne bruges til. De bekymrer sig om risikoen for at blive beskyldt for at handle for egen vindings skyld.

Svære fuldmagtsbegreber

Det er tit den pårørende fuldmagthavers opgave at sætte sig ind i fuldmagtsområdets komplekse regler og fagbegreber. Det kræver tid og overblik, og de svære fagbegreber kan gøre det uigennemskueligt for borgere, hvad de enkelte fuldmagter indebærer og hvilke valgmuligheder, der er. 

Sammenblanding af begreber og uensartet sprog

Fuldmagtsområdet er kompliceret for borgerne at adskille fra andre typer af juridiske tilladelser - selv efter, at de har været igennem et forløb med fuldmagter.

Mange borgere blander begreber som samtykke, fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt og fuldmagt sammen. De har svært ved at gennemskue forskellen på handle-, ringe- og læsefuldmagt.

Sproget på fuldmagtsområdet bliver ikke brugt ensartet på tværs af myndigheder, interesseorganisationer og private aktører. 

For store tekstmængder

Borgerne oplever, at myndighederne ofte skriver for lange tekster om fuldmagt på hjemmesider og i breve. Det gør det svært at gennemskue, hvad der vigtigst i teksten.

Det bliver ofte den pårørende fuldmagtshavers opgave at "oversætte" kommunikationen fra det offentlige til den ældre fuldmagtsgiver.

Mange trin og aktører i forløbet

Der er ofte mange trin i de interviewedes forløb med fuldmagter, og ofte forstår borgerne først på bagkant, hvad de skulle have gjort.

Svært at navigere i det offentlige

En stor del af de interviewede borgere har svært ved at navigere mellem de forskellige myndigheder, og de ved ikke, hvor de skal begynde. Borgernes viden om det offentliges opbygning kan derfor have indflydelse på, om de finder frem til den rette information og support fra start.

Forløb, der kører i ring

Flere borgere oplever, at deres forløb kører i ring ved, at de bliver sendt rundt mellem forskellige myndigheder og private aktører og ender med at kontakte den supportenhed, de startede hos. De oplever det offentlige som fragmenteret, når medarbejdere ikke kan rådgive på tværs. 

Behov for support

Nogle borgere finder information online, mens flere af de interviewede var nødt til at få hjælp fra en supportfunktion.

Både digitale og analoge trin i forløbet

Når de ældre fuldmagtsgivere ikke er digitale, er der ofte både analoge og digitale trin i forløbet. Den tidskrævende analoge proces kan gøre det svært at nå tidsfrister for fx ansøgning om tilskud eller betaling af regninger. 

Oprettelse af talrige fuldmagter samtidig

Erfaringerne med komplekse fuldmagtsforløb får flere til at gå ind på Digital Fuldmagt-selvbetjeningen og anmode om alle de fuldmagter, de kan finde. For at undgå at skulle igennem en omstændelig og tidskrævende proces igen, får de fuldmagt til mere, end de reelt skal bruge. Flere fuldmagtshavere ønsker egentlig ikke fuldmagter til og ansvar for mere end højst nødvendigt.

Svær anvendelse af fuldmagter

For nogle er den største udfordring at bruge fuldmagter, de har fået. Det kan se vidt forskelligt ud på myndigheders eller private aktørers digitale platforme. 

Intet overblik over oprettede fuldmagter

Ingen af de interviewede ved, hvor de kan finde og få overblik over deres fuldmagter, og nogle forsøger at skabe overblik ved at samle breve om fuldmagter i fysiske mapper.

Intet overblik over tidsfrister

Flere af borgerne finder først ud af, at fuldmagter er tidsbegrænsede, når de er udløbet og ikke længere kan bruges.

De færreste borgere kunne huske tidsfristerne for de oprettede fuldmagter, og de huskede slet ikke at være blevet bedt om at tage stilling til tidsafgrænsning, da de oprettede den.

1. Anbefalinger til godt og genkendeligt sprogbrug om fuldmagt på borger.dk.

2. Kommunikation til borgere målrettet fuldmagtshavere.

3. Guide om fuldmagt på borger.dk til fuldmagtshaver.
   Er udarbejdet og kan ses på www.borger.dk/fuldmagtsguide. Guiden er skrevet til den pårørende, der skal hjælpe en anden.
4. Videreudvikling af to eksisterende guider med information om fuldmagt
   Guiderne "Når du skal flytte" og "Når livet slutter" er udvidet med information om, hvordan man kan hjælpe i livssituation ved at bruge fuldmagter.

5. Information om fuldmagt indarbejdes i materiale til borgere, der søger om læseadgang til Digital Post eller om at blive fritaget. 

6. Vejledningsmateriale til frontpersonale, fx borgerservice og supportfunktioner.

7. Der indarbejdes en øveversion af Digital Fuldmagt-selvbetjeningen på læringsmiljøet demo.borger.dk.

8. Anbefalinger til hvordan fuldmagt bruges i selvbetjeningsløsninger. Det planlægges at indarbejde anbefalinger i Digital Fuldmagts vejledning til myndigheder.