Hvad der er nemt for nogle borgere, kan være svært for andre – og det, man kunne i går, kan man måske ikke i morgen. Derfor er det vanskeligt at sætte præcise tal på hvor mange og hvem, der oplever udfordringer med digitaliseringen. På denne side finder du nogle af de indikatorer, som Digitaliseringsstyrelsen anvender i arbejdet med digital inklusion.
Borgere i alle aldre kan opleve vanskelige livssituationer som sygdom og skade, der kan føre til midlertidige eller varige digitale udfordringer. Omvendt kan nye digitale hjælpemidler i nogle tilfælde gøre borgere mere selvhjulpne, for eksempel blandt personer med motoriske handicap.
Grænserne er ofte flydende, og derfor er det ikke altid hensigtsmæssigt at opdele borgerne udelukkende i kategorierne ’dem, der kan’ og ’dem, der ikke kan’. Derfor angiver Digitaliseringsstyrelsen heller ikke et endeligt tal på præcis hvor mange mennesker, der er udfordrede af det digitale. På denne side kan du læse om de forskellige parametre, som anvendes til at opnå indsigt i udfordringsbilledet.
Antallet af borgere, der er fritaget fra Digital Post, kan bruges som en indikator for, at disse borgere af forskellige årsager har svært ved at læse deres post digitalt og derfor foretrækker at modtage den i papirform.
I juli 2024 var 5,4 pct. af danske borgere med bopæl i Danmark fritaget fra Digital Post, svarende til ca. 274.000 borgere.
Gruppen af borgere, der er fritaget fra Digital Post, er fordelt over alle aldersgrupper, men er særligt udgjort af de ældste borgere.
Figur 01 viser de 94,6 pct. borgere med bopæl i Danmark, der i september 2024 var tilmeldt Digital Post, og de 5,4 pct. borgere, der var fritaget fra Digital Post, fordelt på aldersgrupper.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, Kontor for Digital Post
Figur 02 herunder viser udviklingen i borgernes fritagelse for Digital Post fra 2018 til 2024.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, Kontor for Digital Post
Hvis man ikke ønsker at blive fritaget fra Digital Post, er der forskellige muligheder for at få hjælp til Digital Post i stedet. Hjælpefunktionen læseadgang giver pårørende eller andre nære hjælpepersoner mulighed for at læse Digital Post på vegne af en borger.
Antallet, som har tildelt læseadgang til en hjælper, indikerer ligeledes udfordringer med at benytte offentlige digitale løsninger.
I oktober 2024 var der i alt ca. 250.000 borgere, der havde tildelt en anden læseadgang til deres Digital Post, svarende til ca. 4 pct. af de borgere, der er tilmeldt Digital Post.
I november 2024 blev en ny hjælpefunktion tilføjet til Digital Post: læse- og skriveadgang. Denne funktion gør det muligt for borgere at give en betroet hjælper tilladelse til ikke blot at læse deres Digital Post, men også til at skrive og besvare meddelelser på deres vegne.
3,5 pct. af den danske befolkning over 15 år havde ikke et aktivt MitID i november 2024.
I figur 03 nedenfor ses andelen af det fulde befolkningstal som havde MitID i november 2024 fordelt på alder.
Kilde: Data fra MitID pr. 31. oktober 2024 og Danmarks Statistik.pr. 1. november 2024
Grafen viser, at de borgere, som ikke har et MitID, hovedsageligt er at finde blandt de ældre grupper fra 69 år og opefter.
Find de seneste tal og statistik om MitID her
Ovenstående indsigter om MitID og Digital Post er dog ikke udtømmende for, hvor mange borgere der oplever digitale udfordringer, da nogle måske er aktive brugere af begge løsninger, men alligevel finder det vanskeligt at anvende dem eller andre offentlige digitale systemer uden hjælp.
Mange får hjælp til det digitale af deres omgangskreds eller frivillige. I september 2024 angav lidt over halvdelen af dem, der havde behov for hjælp det seneste år, at behovet opstod fordi kontakten til myndigheden var digital. Samlet havde 10 pct. af dem, som anvender offentlige digitale løsninger, således haft brug for hjælp til at anvende løsningerne, specifikt fordi kontakten med det offentlige var digital. Se figur 05 og 06.
Note: Procentmæssig fordeling af svar
Note: Procentmæssig fordeling af svar
Kilde: IT-anvendelse i befolkningen 2024.
fået hjælp fra en person i familien eller vennekredsen.
fået hjælp fra myndigheders support på telefon eller chat.
fået hjælp i borgerservice eller på et bibliotek.
fået online hjælp fra fx Google eller chatforums.
Hvis man har brug for hjælp til det digitale fra fx en pårørende, findes der flere muligheder for at få den nødvendige støtte.
Siden 2011 har Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført den årlige undersøgelse It-anvendelse i befolkningen, som er repræsentativ og dækker borgere i aldersgruppen 15-89 år. Undersøgelsen spørger ind til befolkningens oplevelser af den digitale kontakt med det offentlige.
Undersøgelsen giver et grundigt indblik i danskernes digitale adfærd, herunder borgernes anvendelse af og oplevelser med internettet, og tegner et billede af det digitaliserede dagligliv.
Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelser, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen.
Læs rapporten 'It-anvendelse i befolkningen 2024' her
Digitaliseringsstyrelsen har desuden udarbejdet rapporten Tilliden til den digitale offentlige sektor 2024, der blandt andet belyser borgernes forudsætninger for at anvende digitale offentlige løsninger og deres behov for hjælp. Rapporten er baseret på resultater fra It-anvendelse i befolkningen 2024 samt Epinions brugertilfredshedsundersøgelse af Digitaliseringsstyrelsens løsninger i 2023 og giver en række væsentlige indsigter i danskernes tillid til og interaktion med den digitale offentlige sektor.
Du kan læse rapporten Tilliden til den digitale offentlige sektor 2024 her
Figurerne demonstrerer samlet en tendens til, at borgere, der er ældre end 75 år, har grundskoleuddannelse eller ingen uddannelse og bor i Region Nordjylland eller Region Sjælland, oftest oplever at have behov for hjælp til at anvende offentlige digitale løsninger.
Omvendt ses det, at borgere, som er under 44 år, har en længere videregående uddannelse og bor i Region Hovedstaden eller Region Midtjylland i mindre grad oplever at have behov for hjælp til at anvende offentlige digitale løsninger.
Det er dog ikke ensbetydende med, at de tre forhold er forårsagende for behovet for hjælp. Det er nemlig sandsynligt, at der er overlap imellem variablene, således at der er flere ældre bosat i de områder, hvor der er høj forekomst af udfordringer med det digitale, og omvendt at uddannelsesniveauet generelt er højere blandt de yngre aldersgrupper end blandt de ældste aldersgrupper.
Digitaliseringsstyrelsen indhenter løbende viden gennem tæt engagement med civilsamfundsaktører. Styrelsens Netværk for digital inklusion består af en række civilsamfundsorganisationer, der mødes to gange årligt for at diskutere det offentlige digitale udfordringsbillede i Danmark.
Netværkets medlemmer afspejler bredden af de borgere, som oplever udfordringer med at benytte offentlige digitale systemer. Det omfatter blandt andet ældre, yngre, socialt udsatte, borgere med dansk som andetsprog, samt borgere med kognitive, motoriske og sensoriske handicap, herunder borgere med syns- eller hørenedsættelser.
Læs mere om Netværk for digital inklusion her
Der vil altid være borgere, der vil have udfordringer med at navigere i den digitale verden og har behov for ekstra støtte. Derfor er digital inklusion en central opgave, som Digitaliseringsstyrelsen og den offentlige sektor prioriterer at arbejde for, så alle kan tage del i det digitale samfund.
Læs mere om Digitaliseringsstyrelsens arbejde med digital inklusion her
