Hvad der er nemt for nogle borgere, er svært for andre – og det, man kunne i går, kan man måske ikke i dag. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på hvor mange af os, der ikke kan begå sig digitalt på lige fod med flertallet. På siden her finder du Digitaliseringsstyrelsens estimater og en række brugbare indikatorer.
Digitale udfordringer hos borgerne er sammensatte, komplekse og ofte afhængige af kontekst.
| Man kan fx se borgere med motorisk handicap, der kan mere digitalt, end før der fandtes digitale hjælpemidler. Omvendt er der et højt antal ældre, der hidtil har kunnet klare sig selv digitalt, men må give op på grund af fx begyndende demens. Derfor er det ikke altid meningsfuldt at opdele borgerne alene i dem, der ’kan’ eller ’ikke kan’. |
Digitaliseringsstyrelsen og KL vurderer i rapporten Digital inklusion i det digitaliserede samfund (april 2021), at andelen af borgere, der oplever udfordringer ved det digitale samfund, udgøres af:
I den ene ende af skalaen findes borgere, der i høj grad er afhængige af hjælp for at være digitale. I den anden ende er der borgere, der måske er helt digitale i deres hverdag, men som i mødet med den offentlige sektor kan opleve vanskeligheder eller have særlige behov.
Dette estimat inkluderer ikke pludseligt opståede, midlertidige livssituationer hos dem, der normalt klarer sig selv.
Estimater og vurderinger herover refererer til Digitaliseringsstyrelsen og KL’s rapport Digital inklusion i det digitaliserede samfund (april 2021).
Læs rapporten fra 2021 Digital inklusion i det digitaliserede samfund her
Pr. 16. november 2023 er ca. 5,9 pct. af borgerne fritaget for Digital Post – det svarer til ca. 297.000 borgere.
Du finder altid de seneste tal og statistik om Digital Post på siden om Digital Post på digst.dk her
I figuren herunder er udviklingen i borgernes fritagelse for Digital Post illustreret fra 2018 til 2023.
Andel af borgere over 15 år, der er fritaget for Digital Post, pct. (2018-2022: 31. marts; 2023: 3. maj)
Borgernes forudsætninger for at navigere i det digitale samfund og for at anvende offentlige digitale løsninger handler ikke alene om it-færdigheder. En anden væsentlig faktor er den enkeltes kendskab til og forståelse for det domæne, man har med at gøre – i relation til den offentlige sektor fx borgerens viden om, hvad offentlige myndigheder kan hjælpe én med som borger.
Resultater fra It-anvendelse i befolkningen 2022 viser, at den gruppe af borgere, der vurderer at have få digitale kompetencer og/eller lavt kendskab til den offentlige sektor, udgør samlet 17,2 pct. af den voksne befolkning. Andelen heraf, der både vurderer at have få digitale kompetencer og et lavt kendskab til den offentlige sektor, udgør 3,5 pct. af befolkningen.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet rapporten Tilliden til den digitale offentlige sektor 2022, der blandt andet belyser borgernes forudsætninger for at anvende digitale offentlige løsninger og behov for hjælp. Rapporten er baseret på resultater fra It-anvendelse i befolkningen 2022 og giver en række væsentlige indsigter i danskernes tillid til og interaktion med den digitale offentlige sektor.
Du kan læse rapporten Tilliden til den digitale offentlige sektor her
Har du inden for de seneste 12 måneder har brug for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller Digital Post?
Har du behov for andres hjælp, fordi kontakten til det offentlige er digital, eller ville du også have behov for hjælp, hvis kontakten ikke var digital?
Population: har haft brug for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller Digital Post inden for det seneste år.
fået hjælp fra en person i familien eller vennekredsen.
fået hjælp fra myndigheders support på telefon eller chat.
fået hjælp i borgerservice eller på et bibliotek.
Borgere, der har brug for hjælp til det digitale fra fx en pårørende, kan tildele læseadgang til Digital Post eller afgive en digital fuldmagt til en række offentlige selvbetjeningsløsninger
Du kan læse mere om Digital Fuldmagt på borger.dk her
Du kan læse mere om læseadgang til Digital Post på borger.dk her
Den årlige undersøgelse It-anvendelse i befolkningen giver et grundigt indblik i danskernes digitale adfærd, herunder hvem der gør mest brug af digitaliseringens mange muligheder, samt hvilke borgere, der er udfordrede af udviklingen. Statistikkerne opgøres på alder, køn, uddannelsesniveau, geografi, indkomst mv., hvilket giver et indblik i, hvor intensivt forskellige grupper af befolkningen bruger de nye teknologier.
Undersøgelsen udspringer af en EU-forordning og en række spørgsmål stilles derfor ens i alle EU-landene. I den danske undersøgelse stilles en række ekstra spørgsmål, ligesom målpopulationen er udvidet i forhold til EU-standarden, der er personer mellem 16-74 år, til personer mellem 15-89 år.
