Gode råd til at komme i gang med generativ kunstig intelligens

Digitaliseringsstyrelsen og KL har tre gode råd til at bruge generativ kunstig intelligens baseret på erfaringer fra inspirationskataloget. Få inspiration og indsigt i, hvordan din organisation kan begynde at bruge generativ kunstig intelligens ansvarligt og effektivt.

1. Ledelsesopbakning er afgørende for forankring af generative kunstig intelligens projekter

Hvis din organisation skal have succes med generativ kunstig intelligens, er støtte fra ledelsen vigtig. Medarbejderne nævner, at de ikke var kommet i gang uden ledelsesopbakning.

Ledelsen skal bakke op tidligt i projektet med kunstig intelligens, da medarbejderne så tør at komme med forslag og være nysgerrige. Når projektet er i udvikling og drift, skal ledelsen fastholde sin interesse. Det er ofte her, at vedligeholdelse og datavask tager tid, siger medarbejderne.

Afslutningsvist skal ledelsen værne om, at kunstig intelligens-løsningen når ud til medarbejderne og bliver forankret i organisationen.

2. Sørg for at den generative kunstig intelligens bliver en del af medarbejdernes hverdag

For at sikre at den generative kunstig intelligens-løsning får værdi i din organisation, er det vigtigt, at den bliver en del af medarbejdernes hverdag.

Der er forskellige måder at få generativ kunstig intelligens ind i hverdagen. En tilgang er at arrangere workshops og kurser, hvor medarbejdere kan prompte og afprøve generativ kunstig intelligens. En anden tilgang er at gøre løsningen med kunstig intelligens nem at anvende og lettilgængelig for medarbejderne, så de har den ved hånden.

Nogle af medarbejderne i inspirationskataloget fortæller også, at retningslinjer, skaber tryghed og motiverer til at afprøve kunstig intelligens.

3. Start småt og sikkert

For at få succes med generativ kunstig intelligens er det vigtigt at turde kaste sig ud i at afprøve teknologien. Og den lyst til at afprøve og bliver klogere på kunstig intelligens, går igen i de syv eksempler.

Det er også godt at starte med små projekter, hvor risikoen er lav fx uden persondata.

Samtidig kan det være en fordel at udvælge et afgrænset område, hvor man kan afprøve kunstig intelligens. Fx bruge kunstig intelligens til lave resumeer, besvare spørgsmål og automatisere andre rutineopgaver.

Generelt

Søg altid indsigt i tekniske og juridiske forhold. Undersøg hvilken type data din organisation kan dele og afklar, hvordan data bliver behandlet. Lav evt. en konsekvensanalyse. Supplér med officielle guides og retningslinjer for god brug af generativ kunstig intelligens.