Evalueringen omhandler for det første, om bredbåndspuljen har haft en dårlig effekt på konkurrencen på bredbåndsmarkedet, herunder om den har givet anledning til en opbremsning i bredbåndsselskabernes investeringer. For det andet kommer evalueringen med bud på, hvordan puljen kan målrettes mere mod tyndt befolkede områder.
Regeringens oplæg til nye rammer for bredbåndspuljen indgår i det teleudspil, som er offentliggjort den 5. marts 2018. Oplægget kan findes her.
I udspillet lægger regeringen bl.a. op til at tilføre 60 mio. kr. ekstra til bredbåndspuljen i 2018, så der bliver 100 mio. kr. i årets pulje. Regeringen lægger også op til, at der på finansloven for 2019 skal findes yderligere midler til bredbåndspuljen, så den både kan forøges og forlænges til efter 2019.
Bredbåndspuljens konkurrencepåvirkning
Energistyrelsen konkluderer, at der ikke umiddelbart er nogen indikation på, at teleudbyderne generelt udsætter eller neddrosler deres kommercielle aktiviteter på grund af bredbåndspuljen. Der kan dog overvejes enkelte tiltag for at skærpe konkurrencen. Der peges konkret på følgende forhold:
- Øget dialog med små udbydere af fast trådløst bredbånd, om hvordan deres nuværende og kommende dækning lettest og bedst kan afspejles i kortlægningen til bredbåndspuljen.
- Dialog med telebranchen om, hvorvidt dækningen med mobilt bredbånd kan indgå i kortlægningen til puljen.
- Niveauet for mindste egenbetaling pr. adresse ændres fra 2.000 kr. til fx 4.000 kr. for at sikre mulighederne for kommerciel udrulning af kosteffektive tekniske løsninger som fast trådløst bredbånd.
- Drøftelse med Europa-Kommissionen for at undersøge mulighederne for at få godkendt justeringer af bredbåndspuljen, herunder særligt kravene til åben engrosadgang, hvis der søges almindelig godkendelse.
Fokusering af bredbåndspuljen mod tyndt befolkede områder
Det er Energistyrelsens samlede vurdering, at man kan gennemføre forskellige justeringer af rammerne for bredbåndspuljen med henblik på at fokusere puljen mere mod tyndt befolkede områder. Styrelsen peger på følgende forhold til overvejelse i de politiske drøftelser om bredbåndspuljens fremtid:
- Byzoneadresser i bykommuner kan udelukkes fra at kunne modtage tilskud. Det vil reducere antallet af tilskudsberettigede adresser med godt 30.000 adresser.
- Grænsen for maksimale point for kriteriet om projektets størrelse kan nedsættes fra 100 adresser til 50 adresser, og vægtning kan nedsættes fra 20 pct. til 10 pct.
- Kriteriet om andel af egenbetaling kan ændres til at vedrøre faste beløb i stedet for, at det opgøres som en andel af omkostningerne. Maksimum-point kan sættes ved en gennemsnitlig ekstra egenbetaling på 10.000 kr. pr. deltagende adresse.
- Der kan tilføjes et nyt kriterie, som giver ekstra point for andelen af adresser i land- og yderkommunernes landzoner, der deltager i et projekt. Dermed gives ekstra vægt til godt 80.000 adresser i tyndtbefolkede områder.
- Grænsen for maksimalt, gennemsnitligt tilskud på 70.000 kr. kan fjernes. I stedet kan der indføres en grænse for støtteintensitet på 2/3 af projektets omkostninger fra bredbåndspuljens side. Det vil sige, at mindst 1/3 af projektets omkostninger skal stamme fra de lokale borgere og virksomheder, bredbåndsselskabet og/eller kommunen.
