Mange kommuner vælger at vedtage en overordnet politik med retningslinjer for bl.a. placering af master til digital kommunikation – i mange tilfælde sammen med andre kommuner i en region. Sådanne politikker gør sagsbehandlingen ensartet fra sag til sag og fra kommune til kommune, hvilket giver netværksoperatørerne forudsigelighed. Klare og konsekvente retningslinjer for, i hvilke områder eller under hvilke forudsætninger en kommune fx er indstillet på at give tilladelse til etablering af en mast i landzone, kan lette netværksoperatørernes planlægning betydeligt og derved fremme mobildækningen. Det anbefales også at opdatere mastepolitikken løbende.
I dette dokument gengives de væsentligste emner, som en mastepolitik kan tage stilling til. Det centrale element i en mastepolitik vil være nogle klare, politisk vedtagne retningslinjer for, hvor master og antenner kan placeres, herunder fx principper for afvejningen mellem forskellige hensyn. Derudover kan mastepolitikker skabe klarhed og forudsigelighed ved at fastsætte sagsgange og dokumentationskrav samt praksis for vilkår for tilladelser.
Beskrivelserne af de forskellige emner, som en mastepolitik kan behandle, eksemplificeres nedenfor med citater fra de opdaterede retningslinjer for Region Sjællands digitale infrastruktur, som kommunerne i Region Sjælland er blevet enige om med Dansk Energi og Teleindustrien i februar 2020. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (DIGST) har foretaget få redaktionelle justeringer i teksten, der ikke har betydning for betydningen.
Styrelsens egne anbefalinger til kommunale tiltag på området – der også kan inspirere kommuner ift. indholdet i en mastepolitik – fremgår af siden Otte råd til kommuner om mastesager. Styrelsen henviser også til lovoverblikket og dokumentet om Planklagenævnets praksis.
Det centrale element i en mastepolitik vil være en kommunes retningslinjer for placering af master og antenner. Kommunen kan heri tage stilling til, under hvilke forudsætninger kommunen principielt vil give tilladelse til etablering af master i bestemte typer områder. Mange kommuner opstiller fx betingelser for dispensationer fra fredninger, som kommunen er dispensationsmyndighed på.
Hvis retningslinjer fra en mastepolitik indarbejdes i kommuneplanen, kan og skal de inddrages i sager om landzonetilladelse, hvilket giver klarhed både ved kommunens sagsbehandling og i eventuelle klagesager.
Der henvises også til muligheden for at få en radioteknisk udtalelse fra DIGST, hvis der er tvivl om, hvorvidt en placering er radioteknisk egnet. Muligheden er beskrevet nærmere i dokumentet om radiotekniske udtalelser.
Et eksempel på retningslinjer ses herunder.
Retningslinjer for placering af antenner og master
Retningslinjerne er et udtryk for, hvordan kommunerne vil arbejde med tilladelser til opsætning af master og antenner for både at lette kommunernes arbejde og gøre det mere attraktivt for selskaber at etablere mobil- og bredbåndsdækning.
Mastepolitikker kan også indeholde et afsnit om sagsbehandlingens deltrin og tidshorisont. Formålet kan være at ensarte dette og/eller at kommunikere processen klart ud til ansøgere.
Nedenfor ses et eksempel, hvor de pågældende kommuner fx også har fastsat servicemål for sagsbehandlingstider i mastesager.
Sagsbehandling – byggetilladelser
Det er altafgørende, at der i processen hurtigst muligt indledes forhåndsdialog mellem kommunerne og teleselskaberne.
Ansøgninger vedrørende master og antenner indsendes elektronisk til den relevante kommune og behandles i henhold til nærværende retningslinjer og gældende lovgivning. Kommunerne tilstræber, at sagsbehandlingen igangsættes ved modtagelse af ansøgning og gennemføres hurtigst muligt.
Sagsgangen er forskellig afhængig af zoneforhold:
Ny vejledning om landzoneadministration
I forbindelse med det reviderede teleforlig fra 2018, er der udarbejdet en ny vejledning om landzoneadministration, hvor hensynet om god mobildækning i hele landet fremgår.
Sagsbehandlingens varighed og forløb
Som udgangspunkt vil et veldokumenteret ansøgningsmateriale give kortere sagsbehandlingstid. Alligevel kan sagsbehandlingstiden variere alt efter, hvor kompleks en given sag er. Behovet for høringer, andre tilladelser eller lokalplantillæg kan fx forlænge sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiderne vil også variere, alt efter om en mast eller antenne skal opsættes i en byzone eller en landzone.
I et sagsforløb vil kommunen foretage:
Skal der meddeles landzonetilladelse, sker der herefter følgende:
Den gode proces
Den gode proces fremmes:
Mange mastepolitikker indeholder også klare retningslinjer for ansøgningsprocessen, herunder omfanget af den nødvendige dokumentation.
Mange kommuner vælger også at inkludere anbefalinger til processen fx en tidlig uformel dialog om mulige placeringer.
Det er som udgangspunkt inden for lovens rammer op til kommunerne, hvilken dokumentation de vil kræve. Af Planklagenævnets praksis følger dog visse krav til kommunernes sagsoplysning i landzonesager (mere herom i dokumentet om Planklagenævnets praksis).
Nedenfor er et eksempel på en beskrivelse af ansøgningsprocessen og kravene til dokumentationen.
Kommunerne opfordrer til, at selskaberne tager kontakt til den relevante kommune så tidligt som muligt i forløbet for at afklare, om det påtænkte kræver en bygge-, grave eller landzonetilladelse, eller om det kræver en anmeldelse. Ansøgning sendes digitalt til den pågældende kommune.
Ved at henvende sig tidligt i forløbet kan der indledes en dialog om, hvor en mast kan placeres bedst muligt ud fra en helhedsvurdering.
Indholdet i en ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse er som minimum:
1. Ansøger
2. Beskrivelse af mast og antenner samt tilhørende teknik
3. Formål med byggeriet
Beskrivelse af baggrunden for ansøgningen (fx anmodning fra kommune, erhvervsliv eller borgere), herunder hvilke behov der forventes løst med den valgte model (fx manglende dækning, øget kapacitet).
4. Valg af placering og udstyr
5. Fremtidige planer og andre selskaber
6. Dispensationer
7. Alternative placeringer
8. Dokumentation
I mastepolitikkerne beskriver kommuner også ofte, i hvilke tilfælde kommunen stiller forskellige typer vilkår for en tilladelse til en mast. Heri indgår ofte overvejelser om mastetyper, hvortil DIGST har udarbejdet en selvstændig guide med illustrationer. Et (forkortet) teksteksempel fremgår herunder.
Vilkår efter masteloven
Jf. masteloven kan en kommune efter en konkret vurdering og proportionalitetsafvejning kræve, at en mast skal bygges højere end ansøgeren umiddelbart selv har brug for. Dette vil typisk ske for at fremtidssikre mastens brug til fælles udnyttelse. Teleselskaberne vil sikre mulighederne for fælles udnyttelse.
Kommunerne kan også fastsætte vilkår om etablering af afskærmende beplantning omkring en mast med tilhørende teknikbygning/teknikskabe. Opstilles flere teknikbygninger/teknikskabe kan der efter en konkret vurdering stilles krav om, at disse opstilles sammenhængende og tilpasses omgivelserne.
I landzonen er det praksis, at landzonetilladelse til master gives på vilkår om, at
[…]
Mastetyper
Den rigtige type mast placeret med omtanke tiltrækker sig ikke væsentlig opmærksomhed. Ud fra et teknisk perspektiv afhænger valg af mastetype af forskellige faktorer som forsyningssikkerhed, omgivelser og økonomi.
Masten skal kunne bære de fornødne antenner alt efter, hvor mange teleselskaber der ønsker at indplacere sig på masten. Masten skal på den baggrund indpasses i omgivelserne og være økonomisk attraktiv for teleselskaberne.
Forskellige typer af master har forskellige fordele og ulemper i forhold til dækning, placering, omkostning ved opførelse osv.
De forskellige valgmuligheder vil typisk være:
Generelt foretrækker branchen at sætte gittermaster op, da de har den bedste funktionalitet. Samtidig giver gittermaster bedst mulighed for, at flere leverandører kan indplacere sig og dermed sikre, at mastelovens hensigt om at begrænse antallet af master kan overholdes.
Gør særlige begrænsninger, krav eller forventninger sig gældende i forbindelse med opsætningen af master, bør kommunen hurtigst muligt indlede dialog med det ansøgende teleselskab.
De fleste mastepolitikker indeholder de pågældende kommuners overordnede politiske overvejelser og holdninger til mastesager fx i et indledende afsnit. Afsnittet redegør typisk i mere prosaagtig form for baggrunden for fx indholdet i ovennævnte retningslinjer.
Afsnittet vil i høj grad være præget af afsenderkommunens prioriteter og overvejelser og vil ofte forholde sig til forskellige afvejninger inden for lovgivningen. Et (forkortet) eksempel er gengivet herunder. Eksemplet skal ikke ses som en udtømmende beskrivelse af de regler, som det forholder sig til – her henvises til styrelsens lovoverblik og de relevante ressortmyndigheder.
Det er en nødvendig forudsætning for at opnå en god, stabil og tilstrækkelig mobildækning, at der opsættes master og antennepositioner. Der er derfor behov for løbende at udbygge mobilnettene for at opfylde behovet for mobildækning og sikre tilstrækkelig kapacitet i nettene.
Derudover stiller myndighederne dækningskrav i forbindelse med auktion over mobilfrekvenser, som pålægger teleselskaberne at opsætte maste- og antennepositioner i mindre lokale områder. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier, herunder de kulturhistoriske værdier.
Af formålet i planloven fremgår det, at ”Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.”
Det er denne afvejning, der vil ligge til grund for kommunernes behandling af ansøgninger.
Imellem kommuner og teleselskaberne er der enighed om, at der tidligst muligt skal indledes dialog om, hvor master og antennepositioner kan placeres.
Opsætning af master og antenner
Nye antenner placeres ofte i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygninger af hensyn til at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg og i tråd med planlovens overordnede formål.
Kommunernes primære målsætning er at sikre en politik og administration på masteområdet, der skaber de nødvendige rammer for at sikre god mobildækning for borgere og erhvervsliv. Samtidig har kommunerne en målsætning om at afveje hensynet til vækst og udvikling med hensynet til natur og miljø.
Skal master – for at sikre nødvendig dækning – placeres i det åbne land, skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes.
Master og teknikhuse i det åbne land
I det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangspunkt forhindrer eller stiller skærpede krav ved opsætning af antenner og master. Derudover er der en lang række areal- og beskyttelsesinteresser, som skal afvejes i forbindelse med vurderingen af placeringsmulighederne for antennemaster. Der foretages konkrete vurderinger i hvert enkelt tilfælde.
[…]
Antenner på eksisterende bygninger i det åbne land
Hvor det er muligt i det åbne land, skal antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster. Placeres antennesystemer på sådanne bygningsanlæg, kan de tilpasses bygningsanlæggets farve, så de virker mindre fremtrædende.
Kommunen kan i særlige tilfælde stille krav om, at der skal foretages en visualisering af det ansøgte, så indvirkningen på omgivelserne belyses bedst muligt.
En mastepolitik er i sidste ende en politisk besluttet rettesnor for, hvordan kommunen ønsker at agere i mastesager. Derfor vil den enkelte kommune inden for lovens rammer kunne vedtage mastepolitikker, der adskiller sig væsentligt fra ovennævnte, udelader enkelte af de omhandlede emner, eller tilføjer helt nye emner. Kommuner uden kyststrækning kan fx udelade referencer til kystbeskyttelseslinjer, og kommuner med få landzoneområder vil evt. ikke skulle behandle landzonepraksis så indgående som i ovenstående teksteksempler.
En mastepolitik kan også tage stilling til spørgsmålet om masteleje. Styrelsen henviser til styrelsens vejledning herom. En ny vejledning er under udarbejdning.
