Skabelon til en kommunal mastepolitik

Mange kommuner vælger at vedtage en overordnet politik med retningslinjer for bl.a. placering af master til digital kommunikation – i mange tilfælde sammen med andre kommuner i en region. Sådanne politikker gør sagsbehandlingen ensartet fra sag til sag og fra kommune til kommune, hvilket giver netværksoperatørerne forudsigelighed. Klare og konsekvente retningslinjer for, i hvilke områder eller under hvilke forudsætninger en kommune fx er indstillet på at give tilladelse til etablering af en mast i landzone, kan lette netværksoperatørernes planlægning betydeligt og derved fremme mobildækningen. Det anbefales også at opdatere mastepolitikken løbende.

I dette dokument gengives de væsentligste emner, som en mastepolitik kan tage stilling til. Det centrale element i en mastepolitik vil være nogle klare, politisk vedtagne retningslinjer for, hvor master og antenner kan placeres, herunder fx principper for afvejningen mellem forskellige hensyn. Derudover kan mastepolitikker skabe klarhed og forudsigelighed ved at fastsætte sagsgange og dokumentationskrav samt praksis for vilkår for tilladelser.

Beskrivelserne af de forskellige emner, som en mastepolitik kan behandle, eksemplificeres nedenfor med citater fra de opdaterede retningslinjer for Region Sjællands digitale infrastruktur, som kommunerne i Region Sjælland er blevet enige om med Dansk Energi og Teleindustrien i februar 2020. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (DIGST) har foretaget få redaktionelle justeringer i teksten, der ikke har betydning for betydningen. 

Styrelsens egne anbefalinger til kommunale tiltag på området – der også kan inspirere kommuner ift. indholdet i en mastepolitik – fremgår af siden Otte råd til kommuner om mastesager. Styrelsen henviser også til lovoverblikket og dokumentet om Planklagenævnets praksis.