En SIM-lås er en særlig facilitet i en mobiltelefon, der betyder, at telefonen kun kan benyttes i et bestemt mobilselskabs net.
Din mobiltelefon kan være SIM-låst i maksimalt 6 måneder. Dit teleselskab skal nemlig sikre, at du ved aftaler om køb lån eller leje af udstyr til mobilkommunikationstjenester senest 6 måneder efter kontraktens ikrafttræden ikke er bundet til at anvende et bestemt mobilnet.
En ophævelse af bindingen skal ske uden omkostninger for dig og snarest muligt efter, du har anmodet mobilselskabet om at få låst telefonen op.
Der har også være eksempler på, at wi-fi i biler kun kan benyttes, hvis man køber internetadgang hos en bestemt internetudbyder. Internetadgangstjenester i bilen kan leveres på forskellige måder. Et eksempel er at give adgang til internettet via et wi-fi-hotspot, der giver passagerer adgang til at surfe på internettet, downloade apps, streame video osv. på smartphones og tablets.
Et andet eksempel er såkaldte "infotainmenttjenester", der giver adgang til forskellige tredjepartstjenester via en berøringsskærm indbygget i bilen. De tjenester, der er tilgængelige via berøringsskærmen, kan bestå af forskellige internetindhold og applikationer, lige fra trafikinformation og musikstreaming til alle slags apps og webbrowsere. Det er ikke antallet af tredjepartstjenester, der stilles til rådighed, der definerer en tjeneste som en internetadgangstjeneste, men typen af tjenester og indhold, der stilles til rådighed, og i hvilket omfang sådanne tjenester typisk gøres tilgængelige via internettet.
Det skal være muligt at skifte udbyder af internetadgangstjenester i alle ovennævnte tilfælde.
Kravet om at kunne skifte tjenesteudbyder omfatter ikke kommunikationstjenester, der bruges til eCall og maskine-til-maskine (M2M) tjenester.
Kravet for at kunne skifte internetudbyder kunne opfyldes ved:
- at give slutbrugere adgang til et sætte et fysisk SIM-kort i wi-fi-udstyret i bilen,
- give alternative udbydere adgang til et af terminaludstyrets eSIM eller
- at give slutbrugerne udstyr, der er nødvendigt til at gøre dem i stand til at vælge udbyder til internetadgangstjenesten i bilen.
Hvis bilen bruger et delt SIM-kort til al forbindelse til bilen, er det muligvis ikke muligt at skifte udbyder på det eksisterende terminaludstyr. I så fald vil bilen kunne forsynes med gratis udstyr, der nemt gør det muligt for brugeren at benytte en alternativ udbyder af internetadgangstjenester, f.eks. en dongle.
Kravet om, at det skal være muligt at skifte udbyder, opfyldes ikke ved at pålægge brugeren at købe og installere det nødvendige udstyr eller bruge sit personlige udstyr til at muliggøre skift. Styrelsen går ind for, at tethering er mulig for de tjenester, der leveres i bilen, men tethering opfylder ikke kravet om, at det skal være muligt at skifte udbyder på terminaludstyret i bilen.
Ved vurdering af løsninger, der giver brugerne mulighed for at skifte internetudbyder i bilen, vil styrelsen overveje den konkrete løsning ud fra, at det skal være nemt for brugeren at skifte udbyder, og at brugeren vil have adgang til bilens internetfunktioner på tilsvarende vilkår, som brugeren havde ved brug af den oprindelige internetudbyder.
Digitaliseringsstyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har truffet en afgørelse om Wi-Fi i biler, hvor det fastslås, at forbrugeren efter maksimalt 6 måneders binding frit skal kunne skifte udbyder af internetadgang.
