DSA pålægger digitale formidlingstjenester en række forpligtelser, der bl.a. skal beskytte deres brugeres rettigheder. Forordningen har direkte virkning i Danmark.
Forordning om digitale tjenester (DSA) finder anvendelse for digitale formidlingstjenester, der opbevarer eller videreformidler indhold fra dens brugere. DSA regulerer tjenestens ansvar for det indhold, de opbevarer eller formidler. DSA pålægger også tjenesterne en række forpligtelser, der skal modvirke udbredelsen af ulovligt indhold og misinformation. Forpligtelserne afhænger af tjenestens funktion og størrelse.
Forordningen har direkte virkning i EU-medlemslandene, herunder i Danmark.
Læs forordning om digitale tjenester (på dansk)
Læs Digital Services Act (Forordning om digitale tjenester på engelsk)
Europa-Kommissionen kan med hjemmel i DSA fastsætte visse regler. Dette kaldes for sekundære retsakter og omfatter delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Læs sekundære retsakter med hjemmel i DSA
Læs generel information om EU’s retsakter
Det følger af DSA, at der i hvert EU-medlemsland skal udpeges myndigheder til at håndhæve DSA. Håndhævelsen i det enkelte EU-medlemsland skal ske overfor de tjenester, der har deres hovedforretningssted i det pågældende land.
Ved lov nr. 1765 af 28. december 2023 om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester er Digitaliseringsstyrelsen udpeget som den håndhævende myndighed i Danmark (”DSA-tilsynet”). Styrelsen er uafhængig, når den behandler sager efter DSA.
Læs meddelelse fra Kommissionen:
Europa-Kommissionen har samlet de hyppigste spørgsmål og svar om DSA på sin hjemmeside.
Læs spørgsmål og svar: Forordning om digitale tjenester
Det danske DSA-tilsyn fører tilsyn med, at digitale formidlingstjenester, der har hovedforretningssted i Danmark, overholder DSA. Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som DSA-tilsyn i Danmark.
Du kan kontakte os, hvis du fx har spørgsmål om DSA eller om tilsynets arbejde.
Forordninger er bindende og indfører rettigheder og pligter på lige fod med dansk lovgivning. DSA har derfor direkte virkning i EU’s medlemslande.
Læs forordning om digitale tjenester (DSA)
En dansk lov supplerer DSA ved at udpege Digitaliseringsstyrelsen til at føre tilsyn med og håndhæve forordningen i Danmark.