25 års fælles digitaliseringsstrategier

Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022 til 2025 har Danmark fået sin sjette fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Danmark har en international førerposition, når det gælder offentlig digitalisering.

Danmark som digital frontløber

Siden 2001 har digitalisering af den offentlige sektor været drevet af et tæt og forpligtende samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Det gælder særligt på områder, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at skabe tværgående løsninger fx til digital kommunikation, som i dag sker med digital post.

Figuren viser de seks fællesoffentlige digitaliseringsstrategier fra 2001 til 2025. I de første strategier tages de første digitale skridt med sikre e-mails og digital fak-turering. Med strategierne 2007 og 2011 opbygges den digitale infrastruktur og digital kommunikation med det offentlige bliver obligatorisk. Senere er der fokus på bedre brug og deling af data, kunstig intelligens, mangel på arbejdskraft og grøn omstilling.

Det har gjort Danmark til et af de lande i verden med den mest digitale offentlige sektor. Danmark har blandt andet fået topplaceringer, når EU-Kommissionen har rangeret hvilke lande, der har det stærkeste digitale udgangspunkt, samt placeret os i toppen af FN's rangering af lande med den mest digitale offentlige administration.

I de kommende år kommer nye tværgående digitale løsninger til. Det gælder fx en digital løsning til at give fuldmagt og en samtykkeløsning, som borgeren kan anvende til at give adgang til deling af data om dem selv. Samarbejdet om digitalisering i den offentlige sektor er fortsat forankret i flerårige digitaliseringsstrategier, der omfatter både stat, kommuner og regioner.

Fællesoffentlige strategier har lagt det digitale fundament

En række løsninger, der udspringer af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, er nu en naturlig del af vores hverdag. Det drejer sig blandt andet om NemID og MitID, som borgere og virksomheder anvender til sikkert at identificere sig online samt om fælles tværgående portaler som sundhed.dk, borger.dk og Virk.

I strategiperioden 2011 til 2015 skete der også en markant digital udvikling på sundhedsområdet. Fx stiller Fælles Medicinkort information om borgerens aktuelle medicin til rådighed for alle aktører i sundhedsvæsenet – i dag gør Fælles Medicinkort det også muligt at anmode om fx receptfornyelser på appen Medicinkortet.

Digital Post og obligatorisk digital selvbetjening har forandret myndighedernes kommunikation til og med borgere og virksomheder. I 2016 afsendte de offentlige myndigheder i alt 112 mio. Digital Post-meddelelser til borgere og virksomheder. I 2021 sendte offentlige myndigheder mere end 227 mio. Digital Post-meddelelser.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016 til 2020 havde fokus på blandt andet bedre datadeling mellem myndighederne, sammenhængende brugerrejser på tværs af løsninger, højere informationssikkerhed samt udvikling af nye og fremtidssikrede versioner af Digital Post, NemID (MitID) og NemLog-in.

Læs mere om tidligere strategier

Digitalisering og de store samfundsudfordringer

Regeringen nedsatte i marts 2021 et digitaliseringspartnerskab for Danmarks digitale fremtid. Digitaliseringspartnerskabet har bidraget med viden om, hvordan Danmark bedst udnytter den digitale omstilling.

Anbefalinger fra digitaliseringspartnerskabet har været en inspiration for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022 til 2025. Det er staten, kommunerne og regionernes fælles vision, at digitalisering skal være en central del af svaret på de store samfundsudfordringer, Danmark står overfor.

Se Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger

Ny teknologi og ny infrastruktur på vej

Ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi kan fx være vigtige skridt i at afhjælpe manglen på arbejdskraft, bidrage til den grønne omstilling af det danske samfund og understøtte udviklingen af velfærdssamfundet. Den digitale udvikling skal være inkluderende og sikre, at flest mulig har mulighed for at anvende de digitale løsninger.

Det kræver også, at den digitale infrastruktur udbygges. Der gives fx bedre mulighed for at bruge en digital fuldmagt, der gør det lettere at få hjælp af familie og støttepersoner til digital kontakt med det offentlige.

Samtidig udvikles en digital infrastruktur for samtykker på tværs af den offentlige sektor. Dermed kan borgerne ét samlet sted få mulighed for at give eller fjerne tilladelser til, at myndighederne må bruge deres personlige data.

Hent og læs den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022 til 2025