Brug metoden til at samle, strukturere og skabe et fælles overblik over brugerindsigt og viden, baseret på data, du eller andre har indsamlet.
Med mønstergenkendelse kan du få en skærpet forståelse af en målgruppes behov, udfordringer og præferencer gennem en analytisk proces, hvor indsamlet viden bliver gennemgået via en klar struktur - og gerne i fællesskab. Metoden egner sig blandt andet til projektgrupper med forskellige fagligheder, eller hvor flere skal arbejde sammen og sikre et fælles afsæt for udvikling af løsninger.
Brug mønstergenkendelse som metode, når du selv har indsamlet data, fx gennem kvalitative interviews og deltagerobservation, og i processer, hvor du har behov for at danne et overblik over eksisterende viden - det kan fx være viden opnået gennem desk research.
Sørg for at indsamle den data, som er relevant at have med i processen; datakilder kan fx være interviewnoter, billedmateriale, dokumenter, noter fra deltagerobservation eller desk research.
Afstem hvilke datapunkter, der skal indgå, hvis I er flere, der gennemfører mønstergenkendelsen sammen. Metoden kan både gennemføres på en fysisk tavle med post-its eller i et digitalt board, som særligt er en fordel, hvis flere skal kunne tilgå data efter fx en workshop.
Husk, at tiden er godt givet ud som grundlag for det videre arbejde! Hvis du eksempelvis skal gennemgå 10 interviews, så sæt 20-30 minutter af til at gennemgå hvert interview. Lav en tidsplan og vær opmærksom på, at de første runder altid tager længere tid.
Metoden fungerer bedst, hvis strukturen følges. Se tips til metoden nedenfor. Hvis I er flere, der udfører metoden sammen, kan I udnytte, at forskellige fagligheder lytter efter forskellige detaljer og rejser spørgsmål til, hvad de hver især hører.
Formulér hver pointe som en hel sætning, så den giver mening på afstand. Gruppér og navngiv de klynger af post-its, der viser sig ud fra de temaer, der opstår, og vær klar til at rykke dem rundt, indtil der er opnået en klar forståelse af ny indsigt.
Gennemfør processen med beslutningstagere for projektet. Vælg fx de tre mest øjenåbnende interviews, og invitér beslutningstagere med til at gennemgå dem og lave øvelsen. På blot 1,5-2 timer, frem for hele dage, kan du give en forståelse af målgruppens behov og udfordringer.
Skriv indsigterne fra mønstergenkendelsen op i et format, som er overskueligt for dig selv og tilgængeligt for hele projektgruppen, hvis I er flere, der har deltaget i mønstergenkendelsen, eller hvis du gerne vil kunne dele indsigterne med andre. Skriv fx indsigterne op et særskilt sted på et board, i et PowerPoint-dokument eller i Word. Husk, at materialet er et værdifuldt vidensgrundlag at vende tilbage til i det videre arbejde og eventuelt bygge videre på i takt med, at der indsamles mere data.
Konkludér, hvad der er vigtigst lige nu, og vær klar til at ændre konklusionen i takt med, at du bliver klogere og får et mere nuanceret billede af den virkelighed eller brugeroplevelse, som projektet har fokus på. Både de detaljerede indsigter og de overordnede pointer er brugbare for den videre idéudvikling.
Vi arbejder på at lave en skabelon til denne metode.
Send endelig gode idéer til brugeroplevelser@digst.dk
Vælg at farvekode data, så nogle målgrupper er grønne og andre er blå. Hvis I er flere med i sessionen, kan I skiftes til at præsentere materialet for hinanden, lytte og notere pointer - én pr. post-it.
Gruppér pointerne efter temaer, der viser sig, og giv dem overskrifter for at forme retningen for analysen.
Når al data er delt og alle post-its placeret, bruges tiden på at spidsformulere temaer, så de står som klare indsigter, der kan huskes, når sessionen er på afstand.
Tag dig tid til at præsentere rammerne for det data, du præsenterer. Hjælp tilhørerne til at komme tæt på konteksten.
Tag én observation, ét interview eller ét spørgeskemaresultat ad gangen. Arbejd dig igennem materialet fra start til slut.
Hvis du genfortæller for overordnet, risikerer du at overse ledetråde til ny indsigt. Husk derfor at gå i detaljer.
Pas på ikke at sortere for meget i, hvad du fortæller. Måske det overrasker, hvad der viser sig interessant. Måske tilhørerne lytter med andre faglige ører end dig.
Læg mærke til, hvad der overrasker, hvad der undrer eller irriterer ved det, der bliver fortalt. Vær også opmærksom på modsætninger i, hvad der bliver sagt.
Brug i stedet tiden på at skrive ned.
Kun én pointe/citat eller nøgleord pr. post-it. Og pas på ikke blot at gentage, hvad der er blevet sagt. Formulér, hvad du finder interessant ved, hvad der bliver sagt.
Du kan ikke på forhånd vide, hvilke pointer, der viser sig interessante i sammenhæng til sidst, så notér hellere for meget end for lidt.
Her kan du downloade alle 14 metoder i metodebanken som printbar PDF:
Har du forslag til en ny metode, ideer og feedback til indholdet?
Område: Skriv til os på:
E-mail: brugeroplevelser@digst.dk