Opsamling fra møde i Netværk for digital inklusion

Den 26. oktober 2023 var der møde i Netværk for digital inklusion.

Mødet blev afholdt hos Roskilde Bibliotekerne. Stor tak til Roskilde Bibliotekerne for at lægge hus til mødet.

Dansk IT’s anbefalinger til en ligeværdig digital fremtid

Jette Bondo fra Dansk IT præsenterede ”Dansk IT’s anbefalinger til en ligeværdig digital fremtid”. Jette fremlagde i oplægget en række anbefalinger og forslag til initiativer, myndighederne kan iværksætte for at styrke den digitale inklusion.

Oplægsholder foran lærred

Læs mere om Dansk IT’s anbefalinger og download publikationen her.

Ny politisk aftale om digital inklusion

Nadja Dentov fra Digitaliseringsstyrelsen fortalte om den politiske aftale om digital inklusion, der blev indgået i juni 2023. Aftalen består af fem indsatser, der til sammen fokuserer på at styrke vilkårene for de borgere, der er udfordret af digitaliseringen. Indsatserne fokuserer henholdsvist på at give borgerne bedre mulighed for at få hjælp til MitID, og at gøre det nemmere at hjælpe andre med Digital Post, at skabe bedre vilkår for støttepersoner, at gøre det attraktivt at være it-frivillig samt at skabe mere viden om borgernes møde med den digitale offentlige sektor.

Læs mere om aftalen og download aftaleteksten her

Tilskudspulje for frivilligindsatser med it-hjælp

Som led i den politiske aftale er der afsat 3 mio. kr. til en tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp. Cyrillia Sabroe fra Digitaliseringsstyrelsen fortalte om puljen, hvis formål er at støtte civilsamfundsorganisationer med konkrete projekter, der øger frivilliges kompetencer inden for offentlig digitalisering og/eller digital sikkerhed. Der er ansøgningsfrist til første ansøgningsrunde den 15. november 2023 kl. 12.00. Anden ansøgningsrunde er fastsat til medio 2024.

Læs mere om puljen og kriterierne for at søge her

eKurser.nu

I den politiske aftale er der også afsat midler til vedligehold af eKurser.nu, der er en portal, som samler små kurser om hverdags-it. Portalen driftes i et samarbejde mellem bibliotekerne i Randers, Aalborg og Herning samt Det Kgl. Bibliotek. 

Oplægsholder foran lærred i samtale med interviewer

Christian Langelund Hansen fra Aalborg Bibliotekerne gav på mødet et kort indlæg om eKurser.nu, hvor han opfordrede netværket til at byde ind, hvis der er nogen forslag til, hvordan man kan udvikle sitet.

Læs mere om eKurser.nu her

Workshop om støttepersoner

For at understøtte Digitaliseringsstyrelsens videre arbejde med støttepersoner blev deltagerne inviteret til en tredelt workshop, hvor der blev arbejdet med henholdsvis pårørende, frivillige og personale.

Foto af workshopdokument der er udfyldt med håndskrift

Deltagerne gik samme i mindre grupper og valgte en eller flere udfordringer, som er udbredt blandt den pågældende type støtteperson, og kom i fællesskab med ideer til løsninger på udfordringerne.

Siden sidst

Efter frokost orienterede Michala Høg Daimar fra Digitaliseringsstyrelsen om, hvad der er sket på inklusionsområdet siden sidste møde.
Michala fortalte blandt andet om:

Fortsat stort fokus på digital inklusion

Siden sidste møde har:

  • DIU vedtaget en beretning om borgerfokus i digitaliseringen i maj. Beretningen kan læses her
  • Ministeren indgået en politisk aftale om digitale inklusion (se ovenfor) i juni.
  • Dansk IT har udgivet ”Dansk IT’s anbefalinger til en ligeværdig digital fremtid” i juni.
  • Dansk IT holdt en politisk konference om digital inklusion på Christiansborg i juni. Læs mere om, hvordan konferencen forløb, her

NemID lukker

Efter den 31. oktober er det ikke længere muligt at anvende NemID. Læs mere om nedlukningen af NemID her

Principper for digital inklusion

Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner arbejder fortsat på de fællesoffentlige principper for digital inklusion, der forventes lanceret primo 2024. Michala efterspurgte i sit indlæg borgercases fra organisationerne, der beskriver nogle af de udfordringer, som deres medlemmer oplever ved digitaliseringen. Digitaliseringsstyrelsen sender en separat indkaldelse.

Kommende arrangementer om digital inklusion

Workshop om personaer

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med relevante organisationer udviklet otte inklusionspersonaer. En persona er en beskrivelse af en fiktiv person, der er repræsentant for en gruppe af borgere. Personaen er ikke en beskrivelse af en individuel person, men er et sammenkog af viden, der tilsammen giver en beskrivelse af en type borger, som kan anvendes til at understøtte arbejdet med it-udvikling i det offentlige. Nicoline Gisselbæk fra Digitaliseringsstyrelsen faciliterede på mødet en workshop om otte inklusionspersonaer, hvor deltagerne fik mulighed for at give deres input til udformningen af personaerne. Netværket havde gode bidrag til personaerne.

Stenbroens jurister

Direktør i Stenbroens Jurister, Maja Løvbjerg Hansen, præsenterede 10 punkter for, hvordan der kan opnås mere værdighed for landets mest udsatte borgere. Forslaget er et fælles udspil fra Stenbroens Jurister, Reden og Mændenes hjem. Punkt 9 foreslår at gøre det muligt for udsatte borgere at afgive digitale, tidsbegrænsede akut-fuldmagter til særligt bemyndigede medarbejdere i det offentlige og civilsamfundsorganisationer. Akut-fuldmagterne skal gøre det lettere for medarbejderne i organisationerne at bistå de mest udsatte i hastende problemstillinger, som kræver digital adgang. På mødet efterlyste Maja input fra netværksmedlemmerne til, hvordan akut-fuldmagten kan etableres. Organisationer, der er interesserede i at bidrage til arbejdet, kan kontakte Maja på .

oplægsholder foran lærred i færd med at holde oplæg

Cybersikkerhedsmåneden

Oktober er den årlige cybersikkerhedsmåned. Julie Brogaard Schytz fra Digitaliseringsstyrelsen fortalte om det fælles fokus på digital sikkerhed i oktober. Julie fortalte blandt andet om cyberhotline for digital sikkerhed og kom med anbefalinger til, hvordan man laver et godt kodeord og spotter en svindler. På hjemmesiden sikkerdigital.dk har Digitaliseringsstyrelsen samlet en række værktøjer til at styrke den digitale sikkerhed. Der findes både information til borgere, organisationer og virksomheder. Læs mere på sikkerdigital.dk her