Helt konkret handler det om, at alle i projektet har haft et fælles ansvar for at sikre webtilgængelighed. Designeren sørger for, at tilgængelighed er tænkt ind fra start og at designet lever op til krav. Udviklerne skal sikre, at de skriver koden rigtigt og implementerer korrekt og mest hensigtsmæssigt. Ligeledes sørger redaktørerne for en tekst, der kan læses og forstås af alle – heriblandt alternativ tekster til illustrationer mv. Testerne har sørget for, at kravene overholdes og er implementeret rigtigt. De tester med forskellige browsere, teknologier, små og store devices m.m. Og så har brugerne, som er dem, løsningerne er designet til, bidraget til at forstå behovene, samt hjulpet med feedback og brugertestet undervejs.
At tænke tilgængelighed ind helt fra begyndelsen og som en del af alles arbejdsopgaver, betyder i første omgang, at der ikke længere er skatteydere, som ikke kan søge vejledning om fx indberetning af skat, alene fordi de møder digitale barrierer. Men det har også haft den positive effekt, at der ikke har været en ubehagelig overraskelse eller forsinkelse til sidst i udviklingsprocessen, når websitet er tilgængelighedstestet. Det betyder, at der ikke har været tilgængelighedsfejl, som skulle rettes i sidste øjeblik. Tilgangen har givet enorm værdi ikke kun for den borgervendte brugergrænseflade – men også internt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Vi er på mange måder kommet uden om den semitilgængelige løsning. Det, vi har lært, virker, og det, vi tager med, er at huske at prioritere og integrere tilgængelighed tidligt i processen.
- Line Kjær Sigaard, Chefkonsulent i Digitale Kanaler og Design