Aarhus Kommunes prøvehandlinger for digital inklusion

Aarhus Kommune bruger prøvehandlinger, når de vil undersøge gevinster ved en indsats, før indsatsen udrulles i stor skala. Med prøvehandlinger sikrer kommunen sig mulighed for løbende læring og for tilpasning af indsatser.

Erfaringer fra de indledende prøvehandlinger danner så grundlaget for indsatser med større volumen og rækkevidde.

Prøvehandlingerne er en del af en samlet plan for, hvordan Aarhus Kommune vil hjælpe borgere, der oplever udfordringer i den digitale kontakt med det offentlige.

Borgerservice er tovholder på det tværgående samarbejde med Lene Hartig Danielsen, chef for borgerservice, i spidsen. Det er her, den overordnede koordinering, opfølgning og fremdrift af prøvehandlinger er placeret, ligesom borgerservice står for fast afrapportering til sekretariatschef- og direktørgruppen. Løbende afrapportering skal sikre det fælles og nødvendige ledelsesmæssige fokus på digital inklusion.

Prøvehandlinger fungerer, fordi det er muligt at sadle om med det samme, hvis en indsats ikke virker efter hensigten. Lige så vigtigt er det en arbejdsmetode, der sikrer et systematisk blik for konsekvenserne af de indsatser, vi iværksætter, og hvor skalering af en indsats baserer sig på en velfunderet og relativ hurtig beslutning.”

– Lene Hartig Danielsen, chef for borgerservice

Fem gode råd

Lene Hartig Danielsen, der står i spidsen for det koordinerende arbejde med prøvehandlingerne i Aarhus Kommune, har følgende råd til andre myndigheder:

 

  1. Sæt digital inklusion på dagsordenen blandt den øverste ledelse

  2. Vurdér løbende gevinster af aktiviteter og indsatser

  3. Drop det, der ikke skaber værdi for borgerne

  4. Skab hverdagsstrategier og tværfagligt samarbejde

  5. Fortæl den gode historie til alle interesserede, så indsatsen for digital inklusion prioriteres

En prøvehandling med stor succes

En konkret prøvehandling, som borgerservice i Aarhus Kommune har arbejdet med, er, hvordan de kan hjælpe kommunens udsatte borgere til at få MitID.

En af barriererne for kommunens udsatte borgere er kravet om obligatorisk tidsbestilling. Tidsbestillingen i borgerservice er god og effektiv service for mange borgere, men her er der tale om en målgruppe, som ofte har en kort planlægningshorisont. Derfor har borgerservice lavet en aftale med de mestringsvejledere, som har tæt kontakt med de udsatte borgere, om at de sammen med den borger, der er motiveret for at få MitID, kan møde op i borgerservice uden forudgående aftale.

En anden udfordring er, at mange udsatte borgere ikke har et gyldigt pas eller kørekort. Borgerservice kan hjælpe borgere uden legitimation ved hjælp af en bopælsattest, der koster et gebyr på 84 kr. Da der selvsagt gælder et lighedsprincip for alle borgere, der ønsker en bopælsattest, kan dette gebyr ikke uden videre fjernes, selvom det kan være grunden til, at en udsat borger forlader borgerservice uden MitID. Borgerservice måtte tænke kreativt for at finde en farbar og lovlig løsning.

Vi laver en såkaldt administrativ, intern bopælsattest, som ikke udleveres til borgeren, og som vi derfor ikke behøver at tage gebyr for. Grundtanken har fra begyndelsen været, at MitID er indgangen til det offentlige digitale Danmark og på den måde fungerer som en trædesten til det videre liv.

– Lene Hartig Danielisen, Chef for borgerservice

I prøvehandlingsperioden fra april til december 2023, har over 200 udsatte borgere fået MitID.

Initiativpligt på tværs af organisationen

En vigtig læring fra Aarhus Kommune er, at hvis prøvehandlingerne skal lykkes, er organisatorisk styring og forankring afgørende. Lene Hartig Danielsen fremhæver, at det er vigtigt at forpligte organisationen i forhold til at iværksætte og følge op på prøvehandlinger.

I Aarhus Kommune har de indrettet sig, så koordineringen af prøvehandlingerne sker i regi af borgerservice, mens initiativpligten til konkrete prøvehandlinger tager afsæt i de organisatoriske enheder, som varetager forskellige målgruppers interesser.

Det betyder fx, at initiativansvaret for prøvehandlinger for udsatte borgere, er placeret i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Det er et fast punkt på dagsordenen på netværksmøder, at repræsentanter fra en anden enhed skal gøre status på deres indsats for digital inklusion. Det har vist sig at være en effektiv måde til at fastholde ansvaret og fremdriften.

Digital inklusion er i høj grad tværfagligt og derfor handler det om at skabe en følelse af fælles ansvar på tværs af organisationen. Erfaringen er, at det virker forpligtende, at skulle redegøre for, hvilke indsatser, der er gjort for målgruppen.

– Lene Hartig Danielsen, Chef for borgerservice 

Fremtiden for Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune er de langt med arbejdet med digital inklusion. Det betyder dog ikke, at de stiller sig tilfreds. Øverst på listen er et ønske om, at kortlægge de økonomiske gevinster ved at arbejde med digital inklusion.

"Det kan ikke betale sig at lade være, men den helt store businesscase mangler vi stadig," fortæller Lene Hartig Danielsen. Selvom økonomi er et legitimt hensyn i prioritering af en indsats, mener Lene dog også, at der er mere end økonomi på spil. "Oplever borgere sig fremmedgjorte eller utrygge i mødet med det digitale Danmark, kan det give skår i tilliden til den offentlige sektor – en tillid, som er afgørende for et velfungerende samfund," afslutter Lene Hartig Danielsen.