Spørgsmål og svar (Q&A)

Vi har samlet en række spørgsmål og svar om loven om webtilgængelighed.

Spørgsmål og svar på denne side uddyber konkrete elementer i lovgivningen. Hvis du søger svar på de mere overordnede rammer, henviser vi til siden Lov om webtilgængelighed og de tilhørende undersider.

Vi har inddelt de enkelte spørgsmål-svar i følgende kategorier:

  • Centrale juridiske begreber
  • Omfattet af loven
  • Vurdering, kontrol og klager
  • Tilgængelighedserklæringen
  • Mobilapplikationer
  • Tilgængelighed for mobilapplikationer

Centrale juridiske begreber

Det beror på en konkret vurdering, hvornår der er tale om et websted, som er omfattet af lov om webtilgængelighed.

Det primært udslagsgivende for, hvornår der er tale om et websted omfattet af lov om webtilgængelighed, er den oplevede intention med samlingen af oplysninger og tjenesteydelser.

Det er ikke afgørende hvem, der hoster selve domænet, men hvem der finansierer, kontrollerer eller udvikler indholdet og dermed benytter internettet til at frembringe, indsamle og formidle oplysninger og tjenesteydelser for offentligheden.

Indhold, der bliver præsenteret som et sammenhørende og selvstændigt hele, vil typisk være at betragte som et websted.

Følgende indikerer, at en samling af oplysninger og tjenesteydelser på internettet er at betragte som et websted i henhold til lov om webtilgængelighed:

  • Indholdet er bundet sammen af en selvstændig navigationsstruktur – typisk i form af fælles top- og sidemenuer
  • Indholdet har en visuel identitet, hvor faste elementer går igen. Det kan være et logo, en designskabelon, et farvetema eller andre elementer, som angiver, hvem der er afsender, og at indholdet er sammenhørende
  • ”Brødkrumme-navigation” på siderne fører tilbage til forsiden af samlingen af indhold (oplysninger og tjenesteydelser) frem for til et eventuelt hovedsite/modersite

Et offentligretligt organ er et organ, der er oprettet specielt for at imødekomme almenhedens behov, og som ikke har industriel eller kommerciel karakter. Organet skal være en juridisk person, og driften af organet skal kontrolleres på én af tre måder:

  • Hovedparten af driften er finansieret af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer
  • Driften er underlagt kontrol fra staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
  • Mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er udpeget af staten, lokale myndigheder eller offentligretlige organer

Det er op til den enkelte organisation at vurdere, hvorvidt blot én af de tre punkter er opfyldt, og derfor er omfattet som værende et offentligretligt organ eller ej. Først i det tilfælde hvor det offentligretlige organ bliver udtrukket til monitorering i tilsynsindsatsen, vil Digitaliseringsstyrelsen tage konkret stilling til dette.

Lovens § 3 stk. 2 giver en myndighed mulighed for at undlade at overholde specifikke tilgængelighedskrav, hvis den vurderer, at kravene vil være en uforholdsmæssig stor byrde.

I det offentlige organs afvejning skal omkostninger vejes op mod de potentielle ulemper, som en person med handicap måtte opleve, såfremt indholdet ikke bliver tilgængeliggjort.

Hvis en myndighed anvender undtagelsen om uforholdsmæssig stor byrde i forhold til indhold på et websted, så skal myndigheden jf. lovens § 3 stk. 3 i tilgængelighedserklæringen huske at tage stilling til, om det har været muligt anvise et tilgængeligt alternativ.

Læs mere om uforholdsmæssig stor byrde i lovens § 3 stk. 2 på retsinformation.dk

Det er både indholdets type – for eksempel dagsordner og referater – såvel som indholdets alder, som bestemmer om det kan kvalificeres som arkiv.

Indhold på websteder og i mobilapplikationer, der kan kvalificeres som arkiver, må hverken være opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019.

Udelukkende indhold på websteder og i mobilapplikationer der kvalificeres som arkiver, som hverken er opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019, kan blive undtaget. Det vil sige, at selv hvis indhold efter nævnte dato kvalificeres som arkiv, så skal dette indhold nævnte dato være tilgængeligt.

Indhold der ikke kan kvalificere som arkiver, såsom dagsordner og referater med tilhørende bilag, der er publiceret på et offentligt organs websted efter den 23. september 2018, kan ikke blive undtaget.

Baggrunden for denne vurdering er, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (til lov om webtilgængelighed), at indhold, der er nødvendigt for aktive administrative processer, ikke kan kvalificere som arkivindhold.

Dagsordner og referater fra politiske møder vil typisk være nødvendige for administrative processer og vil derfor som udgangspunkt ikke kunne kvalificere som arkivindhold.

Omfattet af loven

Indhold på Offentlige myndigheder og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer, som bliver udviklet og leveret af en tredje part, er omfattet af kravene til webtilgængelighed, hvis det offentlige organ enten (med)finansierer, (med)udvikler eller kontrollerer indholdet.

Løsninger til digital selvbetjening bliver som udgangspunkt anset for at være sammenhørende med og en del af indholdet på et offentligt websted, og dermed er de omfattet af loven om webtilgængelighed.

Selve web-adressen (URL’en), hvor man tilgår selvbetjeningsløsningen, har ingen betydning for, om der er tale om indhold på et offentligt organs websted eller mobilapplikation. Det afgørende er, hvem der tilbyder (gør det obligatorisk), at borgerne betjener sig selv digitalt.

Der findes typer af indhold fra tredje part, som det offentlige organ hverken finansierer, udvikler eller kontrollerer. Det kunne være blogindlæg eller andet indhold, hvor borgerne har mulighed for at kommentere og dele indhold.

I sådanne tilfælde vil det offentlige organ typisk være ansvarlig for tilgængeligheden af selve den funktion, borgerne skal anvende for at kunne bidrage, men ikke for tilgængeligheden af det indhold, som brugeren offentliggør.

 

Breve i digital post er omfattet af loven, men med frist den 1. juli 2023. Lovens ikrafttrædelse er sat, så myndighederne på de teknisk vanskelige områder har længere tid til at imødekomme kravene til webtilgængelighed.
Myndighederne anbefales at arbejde på en løbende implementering af tilgængeliggørelsen af breve, så borgere vil opleve en forbedring frem mod fristen, hvor alle breve i digital post er omfattet af loven. Kun hvor det er teknisk vanskeligt og kræver tilpasninger i systemer, bør myndighederne vente helt til 2023.

Hvis du som borger efter fristen i 2023 oplever ikke at kunne læse din digitale post, kan du rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen, der kan tage sagen op med den ansvarlige myndighed.

Læs mere om L 100 Forslag til lov om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at lokalråd må anses som offentligretlige organer, som er oprettet specifikt med henblik på at imødekomme almenhedens behov.

Det medfører, at deres websteder og mobilapplikationer er omfattet af lov om webtilgængelighed, uanset hvilket CMS-system, der benyttes til publicering af webstederne.

Læs mere under spørgsmålet ”Hvad er et offentligretligt organ?”

Både intra- og ekstranet skal betragtes som websteder og er omfattet af lov om webtilgængelighed.

Hvis dit intra- eller ekstranet er offentliggjort før 23. september 2019, er det undtaget lovens krav, indtil det bliver udskiftet eller undergår markante ændringer i design, interaktion, funktionalitet eller formål.

Der er ikke tale om væsentlige ændringer hvis:

  • enkeltstående elementer får nyt design
  • websitet får nyt logo
  • der bliver udført mindre farvekorrektioner
  • et eksisterende websted skifter teknisk platform, men stadig bibeholder eksisterende design, interaktion, funktionalitet og formål.

Nyt indhold, som bliver publiceret på et ældre intra- eller ekstranet, bliver først omfattet af lovens krav, når webstedet bliver omfattet.

Som udgangspunkt er interne sags- eller fagsystemer ikke omfattet af loven.

Hvis dele af et internt sags- eller fagsystem imidlertid integrerer med et websted eller en mobilapplikation, som er omfattet af lovgivningen, vil de dele være at betragte som indhold på et websted, hvis de er finansieret, udviklet eller under kontrol af det pågældende offentlige organ. Det pågældende sags- eller fagsystem vil typisk blive anset for at være sammenhørende med og en del af indholdet på et offentligt websted, hvorved det er omfattet af lov om webtilgængelighed.

Et eksempel er, at en myndighed har truffet beslutning om, at medarbejderne skal rapportere kørsel, sygdom, timeregistrering eller lignende på intranettet. Her skal de dele af sags- eller fagsystemet, som udstilles på intranet, og som brugeren skal benytte for at kunne udføre den digitale selvbetjening, leve op til lovens krav om webtilgængelighed.

Hvis fagsystemet udelukkende bliver anvendt af få udvalgte medarbejdere med administratoradgang, kan fagsystemet blive undtaget.

Dokumentformater som er mulige at tilgå på websteder, der er omfattet af lov om webtilgængelighed, skal være tilgængelige. Eksempler på dokumentformater er PDF-filer og filer fra Word, Excel og PowerPoint.

Hvis dokumenterne er publiceret før 23. september 2018, er de undtaget loven, medmindre de er nødvendige for aktive administrative processer.

Video, podcast og andre forudindspillede tidsafhængige medier skal som udgangspunkt overholde lovens krav til webtilgængelighed.

Indhold af denne karakter er dog undtaget loven, hvis:

  • Mediet er publiceret før 23. september 2020
  • Mediet bliver sendt direkte i realtid (livetransmission)

Hvis lyd eller video bliver sendt som livetransmission, og efterfølgende bliver publiceret på et websted eller en mobilapplikation, skal indholdet tilgængeliggøres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter begivenheden. Væsentlige oplysninger vedrørende sundhed, velfærd og offentlig sikkerhed skal prioriteres særlig højt.

I Danmark er der krav om, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer overholder WCAG-standarden på niveau A og AA (se krav 1.2.1 undertekster(A) og 1.2.5 Synstolkning(AA). Derfor skal forudindspillet lydindhold i synkroniserede medier have  undertekster, og der skal være leveret synstolkning til forudindspillet videoindhold. Synstolkning er imidlertid ikke nødvendigt, hvis det ikke bidrager til forståelse af videoens indhold for en person med nedsat syn. Det betyder, at der altid skal være leveret synstolkning til en video, såfremt lydsporet ikke indeholder al den nødvendige information.

Indholdet kan blive undtaget krav om undertekster, hvis det udelukkende fungerer som et alternativ til tekst og klart er markeret som sådan.

Displayannoncer, digitale bannere, bumper ads og lignende, der bliver finansieret, udviklet eller kontrolleret af en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ og bliver lagt på en digital medieplatform, er omfattet af lov om webtilgængelighed. Det gælder også, selvom platformen er produceret af en tredjepart.

Indhold, du offentliggør som displayannoncer, digitale bannere, bumper ads og lignende, skal derfor blive gjort så tilgængelige som muligt.

Hvis det ikke er er muligt at gøre indholdet helt tilgængeligt, skal du sikre, at indhold med ”væsentlige oplysninger om aktive administrative processer” bliver gjort tilgængeligt på dit eget websted.

Hvis indholdet udelukkende fungerer som et alternativ til tekst og klart er markeret som sådan, er det ikke omfattet af kravene til webtilgængelighed.

Onlinekort og kortlægningstjenester er som udgangspunkt ikke omfattet af lov om webtilgængelighed, og kort, som udelukkende fungerer som en geografisk beskrivelse, er altid undtaget krav om tilgængelighed.

Hvis du derimod publicerer kort til navigationsbrug, så skal du give væsentlige oplysninger på en anden tilgængelig digital måde (jf. § 1, stk. 5, punkt 4). Væsentlige oplysninger kan være postadresser, nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på steder eller regioner.

Et eksempel på et kort til geografisk beskrivelse kan være et kort over kommunen, der viser, hvor der er byer, veje, skove, søer og lignende.

Et eksempel på et kort til navigationsbrug kan være et digitalt kort på et kommunalt websted, der viser hvilke daginstitutioner, der er placeret i et område.

Loven omfatter ikke reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske samlinger, som ikke kan blive gjort fuldt tilgængelige på grund af uforenelighed af tilgængelighedskravene med enten konservering af den pågældende genstand eller reproduktionens autenticitet (for eksempel kontrast).

Reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske samlinger er også undtaget loven, hvis indholdet ikke kan blive gjort tilgængeligt på grund af manglende automatiserede og omkostningseffektive løsninger, der ukompliceret kan udtage teksten fra manuskripter eller andre genstande fra kulturhistoriske samlinger og omforme den til indhold, der er forenelig med tilgængelighedskravene. Det kan for eksempel gælde håndskrevne dokumenter eller dokumenter sat med ældre og svært automatisk genkendelige skrifttyper.

Som udgangspunkt finder webtilgængelighedsloven ikke anvendelse på eksterne platforme eller sociale medier, da loven udelukkende omfatter myndigheder eller offentligretlige organers websteder og apps samt indhold derpå. Dog anbefales det:

  1. at du som myndighed eller offentligretligt organ altid sørger for, at gøre det indhold du offentliggør på sociale medier eller andet eksternt websted, så tilgængeligt som muligt.
  2. at du sikrer, at indhold med ”væsentlige oplysninger om aktive administrative processer” bliver gjort tilgængeligt på dit eget websted, såfremt indholdet ikke kan gøres fuldt tilgængeligt på eksterne platforme.

Myndigheden eller det offentligretlige organ bør med andre ord sikre, at indhold på kommercielle platforme/sociale medier på samme måde som indhold på eget websted eller app kan tilgås af alle borgere uanset handicap. Og hvis det ikke er muligt, bør du altid sørge for, at information, som kalder på en handling fra borgerens side (oplysninger om aktive administrative processer), i stedet stilles til rådighed i et tilgængeligt format på eget websted eller app.

Som myndighed eller offentligretligt organ, der er omfattet af lov om webtilgængeligheden, skal du derfor gøre det indhold, du offentliggør på sociale medier eller andet eksternt websted, så tilgængeligt som muligt

Vurdering og kontrol

De oplysninger, du afgiver i tilgængelighedserklæringen, skal være baseret på en konkret vurdering af, om webstedet eller mobilapplikationen overholder kravene til webtilgængelighed, som de er defineret med standarden EN 301 549 (WCAG 2.1).

Vurderingen vil typisk basere sig på en kombination af automatisk, semi-automatisk og manuel test af løsningen.

Når du skal vurdere tilgængeligheden af en hjemmeside eller mobilapplikation forudsætter det generelt, at du har viden om WCAG 2.1-standarden og erfaring med at gennemføre systematisk test.

Som offentlig myndighed eller offentligretligt organ kan du frit vælge, om du selv vil foretage evalueringen og vurdere løsningens tilgængelighed, eller om du vil lade en tredjepart løse opgaven. Det afgørende er, at evalueringen afdækker de forhold vedrørende webtilgængeligheden, som gør dig i stand til at offentliggøre en detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring.

Hvis du kun foretager en automatisk test, så vær opmærksom på, at den giver nogle overordnede indikationer af tilgængeligheden, men ikke det fulde billede af dit websteds tilgængelighed, som kun kan blive opnået ved en supplerende dybere manuel test (fx af selvbetjeningsløsninger, formularer, videoer, pdf’er og andet indhold, mv.) Du kan med andre ord potentielt godt score næsten 100 procent i et givent tilgængelighedsværktøj, men for en bruger med en bestemt funktionsnedsættelse have et næsten utilgængeligt websted, hvor indhold ikke kan tilgås eller benyttes.

Tilgængelighedserklæringen

Tilgængelighedserklæringen er et dokument, der angiver i hvilket omfang, der er ikke-tilgængeligt indhold på en hjemmeside eller i en mobilapplikation, og hvad det utilgængelige indhold er.

Du kan sammenligne tilgængelighedserklæringen med en varedeklaration. Erklæringen skal også oplyse, hvordan borgeren kan komme i kontakt med den pågældende myndighed i sager, der vedrører webtilgængelighed.

Alle hjemmesider fra myndigheder og offentligretlige organer, som er omfattet af loven om webtilgængelighed, skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring.

Hvert websted skal have sin egen erklæring, som skal laves i den fælles offentlige løsning, og borgeren skal kunne tilgå erklæringen direkte gennem en særlig nemURL og gennem et link i sidefoden.

Læs mere om tilgængelighedserklæring

Du skal anvende Digitaliseringsstyrelsens løsning ”WAS-Tool”, når du laver tilgængelighedserklæringen. Kravet er beskrevet i § 1 og § 2 i bekendtgørelsen vedrørende tilgængelighedserklæringen (BEK nr. 904 af 22/08/2019).

Du skal opdatere din tilgængelighedserklæring mindst én gang om året. Hvis der sker ændringer i tilgængeligheden på hjemmesiden, før der er gået et år, skal du ajourføre oplysningerne i tilgængelighedserklæringen løbende.

Læs mere om, hvordan du anvender WAS-Tool

Det er vigtigt, at alle borgere let kan finde frem til den tilgængelighedserklæring, der gælder for din hjemmeside. Derfor skal man altid kunne tilgå den på to forskellige måder – gennem et link i sidefoden og gennem den standardiserede nemURL www.navnetpåditwebstedsdomæne.dk/was.

Kravet er beskrevet i § 3 i bekendtgørelsen vedrørende tilgængelighedserklæringen (BEK nr. 904 af 22/08/2019).

Linket i sidefoden og din nemURL skal begge føre borgeren direkte til tilgængelighedserklæringen.

I sjældne tilfælde er det ikke praktisk muligt at linke til tilgængelighedserklæringen fra sidefoden. Her bør du i stedet indsætte et link til tilgængelighedserklæringen et andet synligt sted.

Kontakt din it-afdeling eller CMS-leverandør, hvis du er i tvivl om, hvordan du laver koblingen mellem din hjemmeside og din tilgængelighedserklæring i WAS-Tool.

Alle offentlige myndigheder og offentligretlige organers hjemmesider, som er omfattet af Lov om webtilgængelighed, skal have deres egen individuelle tilgængelighedserklæring. Det gælder også for mindre og/eller midlertidige subsites såfremt de er defineret som et selvstændigt websted.

Du må derfor ikke indsætte et link på din hjemmeside, der henviser til en fælles tilgængelighedserklæring og feedbackmekanisme, der er placeret på ét centralt sted.

Løsninger til digital selvbetjening bliver som udgangspunkt anset for at være sammenhørende med og en del af indholdet på et offentligt websted, og dermed er de omfattet af lov om webtilgængelighed.

Det betyder, at selvbetjeningsløsninger ikke skal have en selvstændig tilgængelighedserklæring, men indgå i tilgængelighedserklæringen for det pågældende websted.

Læs mere om den obligatoriske tilgængelighedserklæring

Mobilapplikationer

Webtilgængelighedslovens krav er defineret i den harmoniserede standard EN 301 549.

Alt efter hvilken type mobilapplikation (app), der er tale om, gælder forskellige krav i EN 301 549.

Gå til den harmoniserede standard EN 301 549 på www.etsi.org

Som udgangspunkt bliver en app regnet for at være en ”native app”, hvis app’en kan hentes fra en app-butik som fx Apple App Store eller Google Play Store.

Hvis man tilgår en løsning ved at indtaste en adresse (URL) i internetbrowseren på sin smartphone eller tablet, bliver det regnet for en webbaseret løsning.

De gældende krav for ”native” apps hører under ”Software” i kapitel 11i EN 301 549, mens de gældende krav for webbaserede løsninger hører under "Web" i kapitel 9.

Der vil forekomme situationer hvor en ”native” app bruger enkelte såkaldte web-visninger (web views). Det betyder at app’en henter indhold fra en adresse (URL), som bliver vist inde i app’en via internetbrowser-lignende funktionalitet. I disse tilfælde vil det bero på en konkret og individuel vurdering, hvilke krav der gælder.

Læs mere om WCAG 2.1 standarden

For ”native” mobilapplikationer (apps), apps som bliver hentet fra en app-butik som Apple App Store eller Google Play Store, gælder kapitel 11 om ”Software” i den harmoniserede standard EN 301 549.

Gå til den harmoniserede standard EN 301 549 på www.etsi.org

Kravene i kapitel 11 i EN 301 549 henviser til kravene i WCAG 2.1 på niveau A og AA.  Der er dog nogle af kravene i WCAG, som ikke gælder for apps ifølge EN 301 549 (disse er markeret som ”Void” i EN 301 549).

De følgende syv succeskriterier fra WCAG 2.1 gælder derfor IKKE for ”native” apps:

  • 2.4.1 Spring over blokke
  • 2.4.2 Sider har titler
  • 2.4.5 Flere måder
  • 3.1.2 Sprog, der anvendes til dele af indhold
  • 3.2.3 Konsekvent navigation
  • 3.2.4 Konsekvent identifikation
  • 4.1.3 Statusbeskeder

Der kan være andre succeskriterier, der kan blive undtaget, fordi de ikke bliver understøttet af brugeragenten, altså styresystemet og/eller hjælpemiddelteknologi på smartphonen. Det betyder, at der også kan være forskel på, hvilke krav der gælder for en Android- og en iPhone-version af den samme app.

Læs mere om WCAG 2.1 standarden

For ”webbaserede” mobilapplikationer (apps), altså når løsningen bliver tilgået via en indtastet adresse (URL) i internetbrowseren på smartphone eller tablet, gælder kapitel 9 om ”Web” i den harmoniserede standard EN 301 549.

Gå til den harmoniserede standard EN 301 549 på www.etsi.org

Kravene i kapitel 11 i EN 301 549 henviser til kravene i WCAG 2.1 på niveau A og AA, og for webbaserede apps gælder alle disse krav. Det vil sige at kravene til en webbaseret app er nøjagtig de samme krav, der gælder for et websted.

Læs mere om WCAG 2.1 standarden

Fra den 23. juni 2021, hvor mobilapplikationer er omfattet af lov om webtilgængelighed, vil Digitaliseringsstyrelsen udføre tilsyn for mobilapplikationer. I 2021 bliver fire monitoreringer udført for mobilapplikationer, og de efterfølgende år monitorerer Digitaliseringsstyrelsen 12 mobilapplikationer årligt.

Monitoreringen af mobilapplikationer kommer til at foregå som en manuel test af samtlige krav, der gælder for mobilapplikationer.

Tilgængelighedserklæring for mobilapplikationer

Alle mobilapplikationer, som er omfattet af loven om webtilgængelighed, skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring. Mobilapplikationer, som er udformet og udviklet af eller på vegne af offentlige myndigheder eller offentligretlige organer til brug for den brede offentlighed, er omfattet af lov om webtilgængelighed. 

Hver mobilapplikation skal have sin egen erklæring, hvor borgeren skal kunne tilgå erklæringen gennem en standardiseret URL, genereret i WAS-Tool. Du skal anvende Digitaliseringsstyrelsens løsning ”WAS-Tool”, når du opretter tilgængelighedserklæringen. Kravet er beskrevet i § 1 og § 2 i bekendtgørelsen vedrørende tilgængelighedserklæringen (BEK nr. 904 af 22/08/2019).

"Webbaserede" apps skal have en erklæring på lige fod med websteder. Det vil sige, at der skal være et link til erklæringen i sidefoden og oprettes en nemURL. 

Læs mere om, hvordan du anvender WAS-Tool

Myndigheden skal leve op til krav om, at tilgængelighedserklæringen kan tilgås i enten applikationsbutikken eller på myndighedens websted. Du kan som myndighed derfor vælge, hvor du vil lægge link til tilgængelighedserklæring.

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler desuden, at tilgængelighedserklæringen kan findes i mobilapplikationen, da denne placering er den mest tilgængelige for borgeren.