Spørgsmål og svar (Q&A)

Webtilgængelighed handler om de principper og teknikker, man skal følge, når man udvikler websteder, apps og andre tekniske løsninger, så de kan bruges af alle, herunder brugere med handicap.

Der er fire overordnede principper i loven om webtilgængelighed. Principperne er: Opfattelig, anvendelig, forståelig og robust. De kommer fra standarden WCAG 2.1, og de dækker for eksempel over:

• at billeder gøres opfattelige for skærmlæserprogrammer ved at tekstliggøre billederne
• at webstedet er anvendeligt for brugere, der bruger tastatur og ikke mus
• at en digital selvbetjeningsløsning er forståelig ved at tilbyde fejlforslag og instruktioner ved indtastning af fejl
• at webstedet er robust ved at benytte kodning korrekt, så brugerens værktøjer kan fortolke dem ensartet.

Loven gælder alle offentlige myndigheder, herunder offentligretlige organer.

Den enkelte offentlige myndighed har ansvaret for, at egne websteder og apps overholder kravene i loven. Hvis der ligger indhold fra tredjepart på din myndigheds websted, som ikke er finansieret, udviklet eller under kontrol af ”dig selv”, har myndigheden ikke ansvar for tilgængeligheden.

Public service-medietjenesteudbydere og NGO’er samt visse private skoler og privatinstitutioner er undtaget fra loven.

Læs mere om hvilke institutioner og organer, der er undtaget, i lovens § 1 stk. 2-4

Et offentligretligt organ er et organ, der er oprettet specielt for at imødekomme almenhedens behov, der ikke har industriel eller kommerciel karakter.

Organet skal være en juridisk person, og driften af organet skal kontrolleres på én af tre måder:

• Hovedparten af driften finansieres af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Driften er underlagt kontrol fra staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet udpeges af staten, lokale myndigheder eller offentligretlige organer.

Baggrunden for loven er det såkaldte webdirektiv, EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 – om tilgængelighed af offent-lige organers websteder og mobilapplikationer.

Loven trådte i kraft den 23. september 2018 og bliver implementeret i faser. Det betyder, at nye og ældre websteder skal overholde lovens krav på forskellige tidspunkter. Mobilapplikationer har sin helt egen deadline.

• Nye websteder (websteder, der bliver offentliggjort efter 23. september 2018) skal overholde lovens krav fra 23. september 2019
• Ældre websteder (websteder, der er offentliggjort før 23. september 2018) skal over-holde lovens krav fra 23. september 2020
• Mobilapplikationer (apps) skal overholde lovens krav fra 23. juni 2021.

Det korte svar er ja.

Der findes indholdstyper, der er undtaget kravene om webtilgængelighed (§1, stk. 5 i loven). Undtagelserne skyldes typisk, at indholdet er vanskeligt at gøre tilgængeligt med den nuværende teknologi eller er uden for myndighedens kontrol.

Undtagelserne er:

• Dokumenter (typisk i PDF- eller Word format) som er offentliggjort før 23. september 2018 og som ikke er nødvendige for aktive administrative processer (læs mere under punktet PDF-filer og andre dokumenter)
• Video og audio, som er offentliggjort før 23. september 2020
• Live video og audio. Hvis medierne bliver bevaret på webstedet efter live-fremstillingen, skal de efterfølgende gøres tilgængelige
• Kort og korttjenester. Er kortet til navigationsbrug, skal væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig måde, for eksempel myndighedens adresse
• Tredjepartsindhold, der ikke er finansieret, udviklet eller på anden måde er under kontrol af myndigheden
• Reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske samlinger
• Indhold på intra- og ekstranet, som er offentliggjort før 23. september 2019, indtil disse revideres væsentligt
• Indhold på websteder og i mobilapplikationer, der fungerer som arkiver, som hverken er opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019.

Læs mere om hvilke institutioner og organer, der er undtaget, i lovens § 1 stk. 5

Det er kapitlerne 9, 10 og 11 i den harmoniserede standard EN 301 549, som definerer de krav til webtilgængelighed, som skal overholdes med loven om webtilgængelighed.

Det er Innovationsministeren, der fastsætter, hvilke standarder der rent juridisk gælder for loven om webtilgængelighed.

Det har ministeren gjort med virkning fra 1. marts 2019 via bekendtgørelse om fastsættelse af standard for tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Kapitlerne 9, 10 0g 11 i EN 301 549 henviser direkte til standarden WCAG 2.1, som skal overholdes på niveauerne A og AA.

WCAG 2.1 er udarbejdet af den internationale organisation W3C. Den findes endnu ikke i en officiel dansk oversættelse.

Gå til WCAG 2.1 i den engelske udgave på W3Cs websted.

Ifølge loven om webtilgængelighed skal du som offentligt eller offentligretligt organ udfylde og offentliggøre en tilgængelighedserklæring på dit websted. Det skal du gøre fra det tidspunkt, hvor dit websted er omfattet af loven.

Erklæringen skal indeholde en række obligatoriske oplysninger, og den skal offentliggøres i et tilgængeligt format. Det er myndighedens eget ansvar, at den offentliggjorte tilgængelighedserklæring løbende holdes opdateret.

Når erklæringen er udfyldt og offentliggjort, skal Digitaliseringsstyrelsen føre tilsyn med, at erklæringen er detaljeret, udtømmende, klar og ajourført. Offentlige organer og Digitaliseringsstyrelsen har altså en fælles interesse i den pålagte forpligtelse omkring tilgængelighedserklæringen.

Vi laver et fælles værktøj

Digitaliseringsstyrelsen tager ansvar for at udvikle et fælles værktøj, og vi forventer, at det er et værktøj, du som offentlig myndighed bliver forpligtet til at bruge. Bag NemID login afgives de påkrævede oplysninger. Værktøjet genererer herefter en erklæring i et tilgængeligt format, som du så skal offentliggøre på dit websted.

Vi forventer desuden, at det bliver et krav, at hvert websted skal have sin egen tilgængelighedserklæring. Du må derfor ikke linke fra dit websted til ét centralt sted, som indeholder tilgængelighedserklæringer og feedbackmekanismer fra flere forskellige websites.

Vi sætter gang i udviklingen af værktøjet hurtigst muligt, og 

Vi informerer løbende om udviklingen via nyhedsbrevet Nyt om webtilgængelighed.

Må jeg linke til en fælles tilgængelighedserklæring?

Hvert websted skal have sin egen tilgængelighedserklæring. Du må altså ikke indsætte et link på dit websted, der henviser til en fælles tilgængelighedserklæring og feedbackmekanisme, der er placeret på ét centralt sted.

Digitaliseringsstyrelsen planlægger at udvikle et fælles værktøj, hvor du bag log-in afgiver de oplysninger, som skal fremgå af webstedets tilgængelighedserklæring.

Værktøjet genererer tilgængelighedserklæringen i et tilgængeligt format, som du efterfølgende skal offentliggøre på dit websted.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (til webtilgængelighedsloven), at indhold, der er nødvendigt for aktive administrative processer, ikke kan kvalificeres som arkivindhold.

Dagsordner og referater fra politiske møder vil typisk være nødvendige for diverse administrative processer og vil derfor som udgangspunkt ikke kunne kvalificeres som arkivindhold.

Det er i øvrigt ikke indholdets type – fx dagsordner og referater – som bestemmer, hvor vidt det kan kvalificeres som arkiv. Det er indholdets alder.

Alt nyt indhold, herunder dagsordner og referater med tilhørende bilag, der er publiceret på et offentligt organs websted efter den 23. september 2018 kan ikke kvalificeres som arkiver.

Dagsordner og referater samt bilag til disse, som er offentliggjort efter 23. september 2018, vil derfor skulle leve op til lovens krav om tilgængelighed fra det tidspunkt, hvor webstedet er omfattet af loven. Dette tidspunkt vil for nye websteder (publiceret eller væsentligt revideret efter 23. september 2018) være fra 23. september 2019 og for ældre websteder være fra 23. september 2020.

Som udgangspunkt er interne sags- eller fagsystemer ikke omfattet af loven.

Hvis dele af et internt sags- eller fagsystem imidlertid integrerer med et websted eller en mobilapplikation, som er omfattet af lovgivningen, så vil disse dele være at betragte som tredjepartsindhold. Og hvis tredjepartsindhold er finansieret, udviklet eller under kontrol af det pågældende offentlige organ, så er det omfattet af kravene i lov om webtilgængelighed.

Et eksempel på dette kunne være, at der i en myndighed er truffet beslutning om, at medarbejderne skal rapportere kørsel, sygdom, timeregistrering eller lignende via intranettet. Her vil de funktioner, dvs. de dele af sags- eller fagsystemet, som udstilles via intranet og som brugeren skal benytte for at kunne udføre den digitale selvbetjening, skulle leve op til lovens krav om webtilgængeligheden.

Både intra- og ekstranet skal betragtes som websteder og er derfor omfattet af loven og dens krav.

Intra- og ekstranet er dog ikke omfattet fra det samme tidspunkt, som eksterne websteder (§ 1, stk. 5). Intra- og ekstranet, som er offentliggjort inden den 23. september 2019, er først omfattet af lovens krav fra det tidspunkt, hvor disse bliver revideret væsentligt (efter 23. september 2019). En væsentlig revidering kan for eksempel være et nyt design eller overgangen til et nyt CMS-system.

Selvbetjeningsløsninger skal også leve op til kravene om tilgængelighed.

Når Digitaliseringsstyrelsen skal føre tilsyn med selvbetjeningsløsninger, kan det kræve log-in med NemID. Digitaliseringsstyrelsen vil i den forbindelse føre tilsyn på en måde, der er så fleksibel som muligt for alle parter. Adgang til testmiljøer, præproduktion og lignende alternativer vil ofte være tilstrækkeligt.

PDF-filer og andre dokumenter, som er publiceret på din myndigheds websted efter 23. september 2018, skal være tilgængelige, når dit websted bliver omfattet af loven (læs mere om hvornår det sker under punktet ”Hvilken deadline gælder for din myndigheds websted?).

PDF-filer og andre dokumenter, som er publiceret før 23. september 2018, skal kun overholde lovens krav om webtilgængelighed, hvis de er ”nødvendige for aktive administrative processer”. Det kan for eksempel være dokumenter, der vejleder i brugen af en selvbetjeningsløsning eller dokumenter, som indgår i selvbetjeningsløsningen.

Onlinekort og kortlægningstjenester er indhold, der som udgangspunkt ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven. MEN! Undtagelsen fra lovkravene forudsætter, at væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde, når man publicerer digitale kort, der er bestemt til navigationsbrug (§ 1, stk. 5, punkt 4).

Formuleringen i loven kan give anledning til tre spørgsmål:

1. Hvornår er et kort bestemt til navigationsbrug?
2. Hvad er væsentlige oplysninger?
3. Hvordan giver man oplysninger på en tilgængelig digital måde?

Hvornår er et kort bestemt til navigationsbrug? 

Det er formålet der bestemmer, om et digitalt kort er til navigationsbrug, eller om der er tale om en geografisk beskrivelse.

Hvis formålet er at hjælpe borgeren med at finde frem til et bestemt sted eller et område, hvor der udbydes en tjenesteydelse, så er der tale om et kort til navigationsbrug.

Et eksempel på et kort til navigationsbrug kan være et digitalt kort på et kommunalt websted, der viser, hvilke daginstitutioner der er placeret inden for et område.

Et eksempel på et kort til geografisk beskrivelse kan være et kort over kommunen, der viser, hvor der er byer, veje, skove, søer og lignende.

Hvad er væsentlige oplysninger? 

Når du publicerer digitale kort til navigationsbrug, skal du sørge for at gøre væsentlige oplysninger tilgængelige for de, der ikke kan bruge visuelle oplysninger eller komplekse navigationsfunktioner efter hensigten.

Væsentlige oplysninger vil for eksempel være postadresser, nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på steder eller regioner.

Hvordan giver man oplysninger på en digitalt tilgængelig måde? 

Når du skal publicere væsentlige oplysninger vedrørende digitale kort på en digitalt tilgængelig måde, vil du typisk gøre det som tekst. Det kan fx være i listeform.

Uanset hvordan du vælger at publicere oplysningerne, skal du gøre det på en måde, der opfylder de gældende krav til webtilgængelighed.

Ifølge lovens § 3 stk. 2, så kan en myndighed undlade at overholde specifikke tilgængelighedskrav, hvis den vurderer, at kravene vil være en uforholdsmæssig stor byrde. Manglende ressourcer, tid eller viden bliver ikke betragtet som en uforholdsmæssig stor byrde.

Læs mere om uforholdsmæssig stor byrde i lovens § 3 stk. 2

I 2008 indgik staten, regionerne og kommunerne en aftale om, at offentlige myndigheders websteder skulle overholde de såkaldte WCAG-standarder for webtilgængelighed. I forhold til den hidtidige aftale er det nye i loven, at:

• offentligretlige organer er omfattet
• mobilapplikationer skal være tilgængelige
• WCAG 2.0 er opdateret til WCAG 2.1
• der skal være en tilgængelighedserklæring på den offentlige myndigheds websted, hvor borgere kan rapportere om utilgængeligt indhold
• reglerne træder i kraft på forskellige tidspunkter for nye og gamle websteder samt for mobilapplikationer og intranet
• Digitaliseringsstyrelsen monitorerer og fører tilsyn med tilgængeligheden af offent-lige websteder og apps.

Det gavner alle brugere, at websteder og apps er tilgængelige. Men selvfølgelig gavner det i særlig grad mennesker med forskellige grader af handicap. Det gælder for eksempel blinde, farveblinde eller motorisk handicappede. 

Loven skal sikre, at flest mulige borgere kan bruge offentlige myndigheders websteder og apps. Det gælder ikke mindst borgere med handicap.

Liveudsendelse af videoer behøver ikke at have undertekster med mere. Men hvis videoerne efterfølgende bliver udgivet eller genudsendt på myndigheders websteder og applikationer, skal de gøres tilgængelige. Det skal ske inden 14 arbejdsdage fra datoen for den oprindelige udsendelse.

Vær opmærksom på, at videoer, der fungerer som alternativ til tekst, ikke behøver blive gjort tilgængelige.

Loven gælder både websteder OG mobilapplikationer (apps). Det vil sige apps, som er udformet og udviklet af eller på vegne af offentlige myndigheder til brug for den brede offentlighed på mobile enheder såsom smartphones og tablets.

Apps skal være webtilgængelige og følge principperne om tilgængelighed: Opfattelig, anvendelig, forståelig og robust. 

I dag findes forskellige værktøjer, der kan lette arbejdet med webtilgængelighed.

Det gælder for eksempel:

• YouTubes værktøj til semi-automatisk tekstning af videoer
• Microsoft Offices mulighed for at teste tilgængelighed af dokumenter fra Office 2010 og frem
• Acrobat Pro og AxesPDF, som kan gøre PDF-dokumenter webtilgængelige.

Vi forventer, at udviklingen af værktøjer til at lette arbejdet med tilgængelighed vil være tiltagende i de kommende år. Det sker i takt med den globale tilslutning til krav om webtilgængelighed i national lovgivning, for eksempel i Canada, USA og EU-medlemsstaterne.

Ja. Lokalråds websteder og mobilapplikationer er som udgangspunkt omfattet af loven om webtilgængelighed, idet vi vurderer, at de falder ind under kategorien offentligretlige organer.

Loven om webtilgængelighed definerer offentligt organ som: ”Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller en eller flere af sådanne offentligretlige organer, hvis disse sammenslutninger er oprettet specifikt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter”.

Offentligretlige organer skal være en juridisk person, og driften af organet skal kontrolleres på én af tre måder:

• Hovedparten af driften finansieres af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Driften er underlagt kontrol fra staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet udpeges af staten, lokale myndigheder eller offentligretlige organer.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at lokalråd må anses for at være offentligretlige organer, som er oprettet specifikt med henblik på at imødekomme almenhedens behov. Deres websteder og mobilapplikationer vil derfor være omfattet af loven om webtilgængelighed uanset hvilket CMS-system, der benyttes ved publicering af webstederne.