Spørgsmål og svar (Q&A)

Webtilgængelighed handler om de principper og teknikker, man skal følge, når man udvikler websteder, mobilapplikationer og andre tekniske løsninger, så de kan bruges af alle, herunder brugere med handicap.

Der er fire overordnede principper i lov om webtilgængelighed, som indholdet på websteder skal leve op til. Indholdet skal være opfatteligt, anvendeligt, forståeligt og robust.

Principperne kommer fra WCAG 2.1-standarden, og de dækker for eksempel over:

• at billeder gøres opfattelige for skærmlæserprogrammer ved at tekstliggøre billederne
• at webstedet er anvendeligt for brugere, der bruger tastatur og ikke mus
• at en digital selvbetjeningsløsning er forståelig ved at tilbyde validering af felter og instruktioner ved fejlindtastning
• at webstedet er robust ved at benytte kodning korrekt, så brugerens værktøjer kan fortolke dem ensartet.

Det beror på en konkret vurdering, hvornår der er tale om et websted omfattet af lov om webtilgængelighed.

Det primært udslagsgivende for, hvornår der er tale om et websted omfattet af lov om webtilgængelighed, er den oplevede intention med samlingen af oplysninger og tjenesteydelser.

Indhold, der bliver præsenteret som et sammenhørende og selvstændigt hele, vil typisk være at betragte som et websted.

Følgende indikerer, at en samling af oplysninger og tjenesteydelser på internettet er at betragte som et websted i henhold til lov om webtilgængelighed:

• Indholdet er bundet sammen af en selvstændig navigationsstruktur – typisk i form af fælles top- og sidemenuer
• Indholdet har en visuel identitet, hvor faste elementer går igen. Det kan være et logo, en designskabelon, et farvetema eller andre elementer, som angiver, hvem der er afsender, og at indholdet er sammenhørende
• ”Brødkrumme-navigation” (direkte links) på siderne fører tilbage til forsiden af samlingen af indhold (oplysninger og tjenesteydelser) frem for til et eventuelt hovedsite/modersite i vurderingen af hvorvidt en samling af indhold bør defineres som et offentligt organs websted, har det ingen betydning, hvor indholdet ”bor” (er hostet).

Det afgørende er heller ikke, hvem der ejer domænet (URL’en), men hvem der finansierer, kontrollerer eller udvikler indholdet og dermed benytter internettet til at frembringe, indsamle og formidle oplysninger og tjenesteydelser for offentligheden.

Hvis du vil vide mere:

• EU-direktivet om webtilgængelighed (på eur-lex.europa.eu)
• Lov om webtilgængelighed (på retsinformation.dk)
• EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse vedrørende standardtilgængelighedserklæringen (EU) 2018/1523 af 11. oktober 2018
• EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse vedrørende monitorering og rapportering ((EU) 2018/1524 af 11. oktober 2018)
• Lovforslag om webtilgængelighed inklusiv bemærkninger (2017/1 LSF 126)
• Bekendtgørelse vedrørende gældende standard (BEK nr 197 af 01/03/2019)
• Bekendtgørelse vedrørende tilgængelighedserklæringen (BEK nr 904 af 22/08/2019)

Loven trådte i kraft 23. september 2018 og bliver implementeret i flere faser.

•  Nye websteder offentliggjort efter 23. september 2018 skal overholde lovens krav fra 23. september 2019
•  Ældre websteder offentliggjort før 23. september 2018 skal overholde lovens krav fra 23. september 2020
•  Mobilapplikationer (apps) skal overholde lovens krav fra 23. juni 2021.
•  Intra- og ekstranet publiceret før 23. september 2019 er omfattet fra det øjeblik, de gennemgår en markant ændring eller nyudvikling
•  Intra- og ekstranet publiceret efter 23. september 2019 er omfattet fra denne dato.

Nye websteder defineres som helt nyoprettede websteder. Det vil sige websteder, der er nydesignede, og som ikke eksisterede tidligere.

Allerede eksisterende websteder, der bliver nyudviklet eller undergår markante ændringer for hele webstedets design, interaktion, funktionalitet eller formål, bliver også anset for at være nye websteder.

Et eksisterende websted, der får en enkeltstående ny funktionalitet, for eksempel en ny søgefunktion eller en ny mulighed for at tilvælge kontrast, bliver derimod ikke anset for et nyt websted.

Det er kapitlerne 9, 10 og 11 i den harmoniserede standard EN 301 549, som definerer lovens krav til webtilgængelighed. Kapitlerne henviser direkte til standarden WCAG 2.1, som skal overholdes på niveauerne A og AA.

WCAG 2.1 er udarbejdet af den internationale organisation W3C.

Gå til WCAG 2.1 i den engelske udgave på W3Cs websted.

Gå til den danske oversættelse af WCAG 2.1 på W3Cs websted. 

Standarden EN 301 549 er ikke oversat til dansk, men indholdet svarer som nævnt til kravene i WCAG 2.1-standarden på niveau A og AA.

Den harmoniserede standard for lov om webtilgængelighed er fastsat med en bekendtgørelse om standard (på retsinformation.dk). Den har virkning fra 1. marts 2019.

Der er desuden fastsat regler for den lovpligtige tilgængelighedserklæring. Regler-ne er fastsat med en bekendtgørelse om tilgængelighedserklæringen.

Læs mere om den lovpligtige tilgængelighedserklæring

Gå til bekendtgørelse om tilgængelighedserklæringen på retsinformation.dk

Lovens § 3 stk. 2 giver en myndighed mulighed for at undlade at overholde specifikke tilgængelighedskrav, hvis den vurderer, at kravene vil være en uforholdsmæssig stor byrde.

I det offentlige organs afvejning skal for eksempel omkostninger vejes op mod de potentielle ulemper, som en person med handicap måtte opleve, såfremt indholdet ikke tilgængeliggøres.

Læs mere om uforholdsmæssig stor byrde i lovens § 3 stk. 2 på retsinformation.dk

Det gavner alle brugere, at websteder og apps er tilgængelige. Naturligvis gavner det i særlig grad mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, som for eksempel synsnedsættelse, farveblindhed eller fysiske handicap. 

En tilgængelighedserklæring kan sammenlignes med en form for varedeklaration. Tilgængelighedserklæringen skal blandt andet deklarere i hvilket omfang, webstedet eller mobilapplikationen overholder lovens krav om webtilgængelighed.

Tilgængelighedserklæringen skal være offentliggjort på dit websted fra det tidspunkt, hvor webstedet er omfattet af loven.

Hvis dit websted er offentliggjort eller ændret væsentligt efter 23. september 2018, skal du offentliggøre erklæringen senest 23. september 2019.

Hvis dit websted er ældre end det, skal erklæringen offentliggøres senest 23. september 2020.

Tilgængelighedserklæringen skal opdateres mindst én gang årligt.

Hvornår er mit websted omfattet af loven?

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med en pilotgruppe, som består af både offentlige organer, interesseorganisationer og leverandører, udviklet en løsning til produktion af tilgængelighedserklæringer ved navn WAS-Tool. Du skal bruge denne løsning, når du udfylder tilgængelighedserklæringen for dit websted.

Du kan blive klogere på, hvordan du anvender løsningen ved at følge linket til vores side om WAS-Tool 

Når du har udfyldt tilgængelighedserklæringen for dit websted og trykket ”Publicér”, får du ved korrekt udfyldelse beskeden:

”Succes, du har indtastet de påkrævede oplysninger til tilgængelighedserklæringen. Den kan findes på URL’en: was.digst.dk/navnetpåditwebstedsdomæne.dk”.

Alle tilgængelighedserklæringer opbevares centralt hos Digitaliseringsstyrelsen, og du kan som myndighed altid finde den ved at klikke på linket. Du er dog først helt i mål med at publicere tilgængelighedserklæringen, når du har sikret, at borgere kan tilgå erklæringen fra dit websted.

Det gør du ved at navngive det udstedte link på to måder:

• Via link fra sidefoden (footeren) med linkteksten ”Tilgængelighedserklæring”. Kun hvis det ikke er muligt at placere et link i footeren, kan man undlade at linke til erklæringen fra footeren.
• Via en nemURL med følgende format: ”www.ditdomænenavn.dk/was”. Det skal du altid gøre.

En nemURL tjener det formål, at brugeren altid kan finde webtilgængelighedserklæringen via URL/was, hvis den ikke er tilgængelig i footeren.

Hvert websted skal have sin egen tilgængelighedserklæring. Du må ikke indsætte et link på dit websted, der henviser til en fælles tilgængelighedserklæring og feedbackmekanisme, der er placeret på ét centralt sted.

Digitaliseringsstyrelsen udvikler et fælles værktøj, hvor du bag log-in afgiver de oplysninger, som skal fremgå af webstedets tilgængelighedserklæring.

Værktøjet genererer tilgængelighedserklæringen i et tilgængeligt format, som du efterfølgende skal offentliggøre med link i footeren og en standardiseret URL (se ovenstående Q&A: Hvordan skal jeg linke til erklæringen?)

De oplysninger, du afgiver i tilgængelighedserklæringen, skal være baseret på en konkret vurdering af webstedets eller mobilapplikationens overholdelse af kravene til tilgængelighed. Det vil sige de krav, der bliver stillet med den harmoniserede europæiske standard, EN 301 549, kapitel 9, 10 og 11. Disse kapitler svarer til WCAG 2.1-standarden på niveauerne A og AA.

En vurdering af et websteds tilgængelighed vil ofte basere sig på en kombination af automatisk, semi-automatisk og manuel test.

Et offentligt organ kan frit vælge, om det vil foretage en selvevaluering eller få en tredjepart til at foretage vurdering af webstedets eller mobilapplikationens tilgængelighed. Det afgørende er, at vurderingen giver fyldestgørende svar på i hvilket omfang, webstedet overholder lovens krav til tilgængelighed.

Generelt vil en selvevaluering af et websted eller en mobilapplikation forudsætte, at det offentlige organ har både viden om WCAG 2.1-standarden og erfaring med at gennemføre systematisk test.

Det fremgår af artikel 7 i EU-Direktivet om webtilgængelighed, at offentlige organer skal afgive og regelmæssigt ajourføre en detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring. Kravet er slået fast med § 4 i den danske lov om webtilgængelighed.

Når dit websted lever op til kravene i lov om webtilgængelighed, er du med til at sikre, at brugere, der har udfordringer med syn, hørelse, motorik, hukommelse, farve- og ordblindhed og lignende kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Webtilgængelighed er også en fordel for brugere uden funktionsnedsættelser. Webtilgængelighed er nødvendigt for nogen, men godt for alle.

EU-Kommissionen har vedtaget en standardtilgængelighedserklæring med et obligatorisk minimumsindhold. Det har kommissionen gjort med  gennemførelsesafgørelsen (EU) 2018/1523 af 11. oktober 2018, hvor det af bilagets afsnit 1 fremgår, hvad der er obligatorisk indhold i erklæringen.

Overordnet skal erklæringen indeholde:

• Generel information om webstedet (webstedets titel, organisationens navn og URL for webstedet)
• Webstedets forvaltningsniveau (statslig, regional, kommunal, offentligretlig, andet)
• Webstedets serviceområde (social, sundhed, transport, uddannelse, beskæftigelse, skat, miljø, kultur og fritid, offentlige faciliteter, offentlig orden og sikkerhed, det kommunale område, andet)
• Feedbackmulighed for borgere og offentlighed samt kontaktoplysninger til de(n) ansvarlige for webstedet hos myndigheden
• Håndhævelsesprocedure (denne del håndteres af Digitaliseringsstyrelsen, så her skal du ikke gøre noget).

Ifølge EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse skal webstedets overholdelsesstatus fremgå af tilgængelighedserklæringen. Det skal angives om webstedet overholder lovens krav ’fuldt ud’, ’delvist’ eller ’slet ikke’.

Loven gælder offentlige organer, herunder offentligretlige organer. 

Det enkelte offentlige organ har ansvaret for, at egne websteder og mobilapplikationer overholder kravene i loven. 

Public service-medietjenesteudbydere og NGO’er samt visse private skoler og privatinstitutioner er undtaget fra loven.

Læs mere om hvilke institutioner og organer, der er undtaget, i lovens § 1 stk. 2-4 på retsinformation.dk

Offentligt retlige organer, er organer der: 

• er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
• er juridiske personer, og
• for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige organer eller
• er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer eller har en bestyrelse eller direktion eller et tilsynsråd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer.

Formålet med webtilgængelighedsloven er at gøre offentlige organers websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige for brugere og navnligt personer med handicap.

Webtilgængelighedslovens §1, stk. 5, nr. 5 undtager ”tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af det pågældende offentlige organ”. Eksempler kan være indhold på websteder, hvor brugerne kan tilføje kommentarer eller indhold (en blog, chat, mv.).

Læs mere om undtaget undtaget indhold nederst på denne side

Der er opstået tvivl om tredjepartsindhold i form af indhold leveret fra ét offentligt organ til et andet offentligt organs websted, herunder om det juridisk set kan anses for at være tredjepartsindhold og derved være undtaget.

Det har ikke været intentionen med webtilgængelighedsloven at undtage den type indhold, da der er tale om indhold, som finansieres, udvikles eller kontrolleres af offentlige organer.

Lov om webtilgængelighed omfatter offentlige og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer.

En a-kasse vil typisk være at regne for et offentligretligt organ og er omfattet af loven.

For offentligretlige organer gælder, at de er oprettet specielt for at imødekomme almenhedens behov, og at de ikke har industriel eller kommerciel karakter. Organet skal være en juridisk person, og driften af organet skal kontrolleres på én af tre måder:

• Hovedparten af driften finansieres af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Driften er underlagt kontrol fra staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet udpeges af staten, lokale myndigheder eller offentligretlige organer.

Lokalråds websteder og mobilapplikationer er som udgangspunkt omfattet af lov om webtilgængelighed, idet de falder under kategorien offentligretlige organer.

Lov om webtilgængelighed definerer et offentligt organ som: ”Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller en eller flere af sådanne offentligretlige organer, hvis disse sammenslutninger er oprettet specifikt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter”.

Offentligretlige organer skal være en juridisk person, og driften af organet skal kontrolleres på én af tre måder:

•  Hovedparten af driften finansieres af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Driften er underlagt kontrol fra staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
• Mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet udpeges af staten, lokale myndigheder eller offentligretlige organer.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at lokalråd må anses som offentligretlige organer, som er oprettet specifikt med henblik på at imødekomme almenhedens behov. Deres websteder og mobilapplikationer er derved omfattet af lov om webtilgængelighed, uanset hvilket CMS-system, der benyttes til publicering af webstederne.

Både intra- og ekstranet skal betragtes som websteder og er omfattet af lov om webtilgængelighed med nogle særlige frister.

Intra- og ekstranet publiceret efter 23. september 2019 er omfattet.

Intra- og ekstranet offentliggjort inden 23. september 2019 er først omfattet af lovens krav fra det tidspunkt, hvor disse bliver revideret væsentligt.

En væsentlig revidering kan for eksempel være et nyt design eller overgangen til et nyt CMS-system.

Som udgangspunkt er interne sags- eller fagsystemer ikke omfattet af loven.

Hvis dele af et internt sags- eller fagsystem imidlertid integrerer med et websted eller en mobilapplikation, som er omfattet af lovgivningen, vil disse dele være at betragte som indhold på et websted, hvis de er finansieret, udviklet eller under kontrol af det pågældende offentlige organ. Det pågældende sags- eller fagsystem vil typisk blive anset for at være sammenhørende med og en del af indholdet på et offentligt websted, hvorved det er omfattet af lov om webtilgængelighed.

Et eksempel er, at en myndighed har truffet beslutning om, at medarbejderne skal rapportere kørsel, sygdom, timeregistrering eller lignende via intranettet. Her skal de dele af sags- eller fagsystemet, som udstilles via intranet, og som brugeren skal benytte for at kunne udføre den digitale selvbetjening, leve op til lovens krav om webtilgængelighed.

Hvis fagsystemet udelukkende anvendes af få udvalgte medarbejdere med administratoradgang, kan fagsystemet undtages. 

Der findes mange forskellige slags digitale løsninger til selvbetjening. Fra den simple formular, hvor du kan melde dig til en byvandring med stadsarkitekten, til store og komplekse selvbetjeningsløsninger.

Fælles for selvbetjeningsløsninger er, at de fordrer en handling. Det kan være en tilmelding, registrering eller ansøgning, som brugeren skal udføre. Der er en digital interaktion mellem brugeren og den part, der giver brugeren mulighed for at handle.

Når offentlige organer stiller selvbetjeningsløsninger til rådighed for brugerne, er de som udgangspunkt omfattet af lov om webtilgængelighed, idet de typisk vil anses for at være sammenhørende med og en del af indholdet på et offentligt websted.

Læs mere om definitionen af websteder i QA:  ”Hvordan definerer lov om webtilgængelighed et websted?”, som du også finder på denne side.

Hvem betaler, udvikler eller kontrollerer?

I det tilfælde, hvor selvbetjeningsløsningen er udviklet af en ikke-offentlig leverandør eller er udviklet i samarbejde med en ikke-offentlig part, skal følgende tre kriterier overvejes af det offentlige organ:

•        Finansierer (eller medfinansierer) de løsningen?
•        Udvikler de den selv (eller er de medudvikler)?
•        Kontrollerer de løsningen?

Hvis bare ét af ovenstående forhold gør sig gældende, er løsningen omfattet af lov om webtilgængelighed.

Selve webadressen (URL’en), hvor man tilgår selvbetjeningsløsningen, har ingen betydning for, om der er tale om indhold på et offentligt organs websted eller mobilapplikation. Det afgørende er, hvem der tilbyder (gør det obligatorisk), at brugerne betjener sig selv digitalt gennem en selvbetjeningsløsning.

En digital selvbetjeningsløsning, som er omfattet af lov om webtilgængelighed (jf. ovenstående), skal være tilgængelig i henhold til den gældende standard (EN 549 301). For en selvbetjeningsløsning, der anses som indhold på et websted eller i en mobilapplikation, gælder, at eventuelle tilgængelighedsfejl og mangler skal angives i tilgængelighedserklæringen for det websted, som udstiller løsningen. Det betyder, at selvbetjeningsløsninger derfor ikke skal have en selvstændig tilgængelighedserklæring, men indgå i tilgængelighedserklæringen for webstedet. 

Læs mere om den obligatoriske tilgængelighedserklæring

Selvbetjeningsløsninger skal leve op til kravene om tilgængelighed.

Når Digitaliseringsstyrelsen skal føre tilsyn med selvbetjeningsløsninger, kan det kræve log-in med NemID. Digitaliseringsstyrelsen vil føre tilsynet på en måde, der er så fleksibel som muligt for alle parter. Adgang til testmiljøer, præproduktionsmiljøer og lignende alternativer vil ofte være tilstrækkeligt.

PDF-filer og andre dokumenter, som er publiceret på din myndigheds websted efter 23. september 2018, skal være tilgængelige, når dit websted bliver omfattet af loven.

PDF-filer og andre dokumenter, som er publiceret før 23. september 2018, skal kun overholde lovens krav om webtilgængelighed, hvis de er ”nødvendige for aktive administrative processer”. Det kan for eksempel være dokumenter, der vejleder i brugen af en selvbetjeningsløsning eller dokumenter, som indgår i selvbetjeningsløsningen.

Liveudsendelse af videoer skal ikke gøres tilgængelige.

Hvis videoerne efterfølgende bliver udgivet eller genudsendt på myndigheders websteder og applikationer, skal de gøres tilgængelige. Det skal ske inden 14 arbejdsdage fra datoen for den oprindelige udsendelse.

Vær opmærksom på, at der for videoer, der fungerer som alternativ til tekst, ikke er krav om tilgængeliggørelse.

Onlinekort og kortlægningstjenester er som udgangspunkt ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven. Kort, der publiceres til navigationsbrug, er dog omfattet.

Undtagelse fra lovkravet om tilgængeliggørelse af kort til navigationsbrug forudsætter, at de væsentlige oplysninger gives på en anden tilgængelig digital måde (jf. § 1, stk. 5, punkt 4).

Formuleringen i loven kan give anledning til tre spørgsmål:

•        Hvornår er et kort bestemt til navigationsbrug?
•        Hvad er væsentlige oplysninger?
•        Hvordan giver man oplysninger på en tilgængelig digital måde?

Hvornår er et kort bestemt til navigationsbrug? 

Det er formålet der bestemmer, om et digitalt kort er til navigationsbrug, eller om der er tale om en geografisk beskrivelse.

Hvis formålet er at hjælpe borgeren med at finde frem til et bestemt sted eller et område, hvor der udbydes en tjenesteydelse, så er der tale om et kort til navigationsbrug.

Et eksempel på et kort til navigationsbrug kan være et digitalt kort på et kommunalt websted, der viser hvilke daginstitutioner, der er placeret i et område.

Et eksempel på et kort til geografisk beskrivelse kan være et kort over kommunen, der viser, hvor der er byer, veje, skove, søer og lignende.

Hvad er væsentlige oplysninger? 

Når du publicerer digitale kort til navigationsbrug, skal du sørge for at gøre væsentlige oplysninger tilgængelige for de, der ikke kan bruge visuelle oplysninger eller komplekse navigationsfunktioner efter hensigten.

Væsentlige oplysninger vil for eksempel være postadresser, nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på steder eller regioner.

Hvordan giver man oplysninger på en digitalt tilgængelig måde? 

Når du skal publicere væsentlige oplysninger vedrørende digitale kort på en digitalt tilgængelig måde, vil du typisk gøre det som tekst. Det kan for eksempel være i listeform.

Uanset hvordan du vælger at publicere oplysningerne, skal du gøre det på en måde, der opfylder de gældende krav til webtilgængelighed.

Indhold, der finansieres, udvikles og kontrolleres af et offentligt organ og lægges på en social platform produceret af tredjepart, er omfattet af webtilgængelighedsloven. Ved tredjepartsindhold, der er undtaget fra loven, forstås alene indhold, der ikke finansieres, udvikles eller kontrolleres af det offentlige organ.

Indholdet skal gøres så tilgængeligt som muligt på den pågældende platform.

Hvis det ikke er er muligt at gøre indhold på platformen helt tilgængeligt, skal det offentlige organ sikre, at indhold med ”væsentlige oplysninger om aktive administrative processer” gøres tilgængeligt på det offentlige organs eget websted

Bemærk at video og audio, herunder live-video og –audio, som er offentliggjort før 23. september 2020, er undtaget lov om webtilgængelighed.
Læs mere om tredjepartsindhold på Q&A under ”Hvem og hvad er omfattet af loven” og ”Undtagelserne”.

Dokumenter (typisk i PDF- eller Word-format), som er offentliggjort før 23. september 2018 og ikke er nødvendige for aktive administrative processer, er undtaget kravene i lov om webtilgængelighed.

Video og audio, som er offentliggjort før den 23. september 2020, er undtaget.

Live-video og -audio er undtaget, men hvis de efter live-fremstillingen og efter 23. september 2020 bliver bevaret på webstedet, skal de gøres tilgængelige 14 arbejdsdage fra datoen for den oprindelige udsendelse.

Onlinekort og kortlægningstjenester er indhold, der som udgangspunkt ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven. Kort, der publiceres til navigationsbrug, er dog omfattet.

Undtagelse fra lovkravet om tilgængeliggørelse af kort til navigationsbrug forudsætter, at de væsentlige oplysninger gives på en anden tilgængelig digital måde (jf. § 1, stk. 5, punkt 4).

Formuleringen i loven kan give anledning til tre spørgsmål:

•        Hvornår er et kort bestemt til navigationsbrug?
•        Hvad er væsentlige oplysninger?
•        Hvordan giver man oplysninger på en tilgængelig digital måde?

Hvornår er et kort bestemt til navigationsbrug? 

Det er formålet, der bestemmer, om et digitalt kort er til navigationsbrug, eller om der er tale om en geografisk beskrivelse.

Hvis formålet er at hjælpe borgeren med at finde frem til et bestemt sted eller et område, hvor der udbydes en tjenesteydelse, er der tale om et kort til navigationsbrug.

Et eksempel på et kort til navigationsbrug kan være et digitalt kort på et kommunalt websted, der viser, hvilke daginstitutioner der er placeret inden for et område.

Et eksempel på et kort til geografisk beskrivelse kan være et kort over kommunen, der viser, hvor der er byer, veje, skove, søer og lignende.

Hvad er væsentlige oplysninger? 

Når du publicerer digitale kort til navigationsbrug, skal du sørge for at gøre væsentlige oplysninger tilgængelige for de, der ikke kan bruge visuelle oplysninger eller komplekse navigationsfunktioner efter hensigten.

Væsentlige oplysninger vil for eksempel være postadresser, nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på steder eller regioner.

Hvordan giver man oplysninger på en digitalt tilgængelig måde?

Når du skal publicere væsentlige oplysninger om digitale kort på en digitalt tilgængelig måde, vil du typisk gøre det som tekst. Det kan for eksempel være i listeform.

Uanset hvordan du vælger at publicere oplysningerne, skal du gøre det på en måde, der opfylder de gældende krav til webtilgængelighed.

Tredjepartsindhold, som hverken finansieres, udvikles eller er under kontrol af det offentlige organ, er ikke omfattet af loven.

Undertiden oprettes websteder og mobilapplikationer, hvor yderligere indhold senere kan tilføjes, eksempelvis et e-mailprogram, en blog, en artikel, som giver brugere mulighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, der understøtter indhold, som brugere bidrager med.

Et andet eksempel er en portal eller et nyhedswebsted bestående af indhold, der er samlet fra adskillige bidragydere. Eller websteder, der løbende automatisk indsætter indhold fra andre kilder, som når reklamer indsættes dynamisk.

Sådant tredjepartsindhold er ikke omfattet af denne lovs anvendelsesområde forudsat, at det hverken finansieres eller udvikles af det pågældende offentlige organ eller er under organets kontrol.

Hvis formålet med offentlige organers websteder eller i offentlige organers mobilapplikationer eller sektioner af disse er at afholde høringer eller tilrettelægge forumdrøftelser, er der ikke tale om tredjepartsindhold, og indholdet skal gøres tilgængeligt.

Indholdet, som brugere bidrager med, der ikke er under det pågældende offentlige organs kontrol, er ikke omfattet.

Undtagelsen er begrundet i det forhold, at organet ikke kan have ansvar for at gøre indhold tilgængeligt, det ikke kontrollerer.

Loven omfatter ikke reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske samlinger, som ikke kan gøres fuldt tilgængelige på grund af uforenelighed af tilgængelighedskravene med enten konservering af den pågældende genstand eller reproduktionens autenticitet (eksempelvis kontrast).

Reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske samlinger er også undtaget loven, hvis indholdet ikke kan gøres tilgængeligt på grund af manglende automatiserede og omkostningseffektive løsninger, der ukompliceret kan udtage teksten fra manuskripter eller andre genstande fra kulturhistoriske samlinger og omforme den til indhold, der er forenelig med tilgængelighedskravene. Det kan for eksempel gælde håndskrevne dokumenter eller dokumenter sat med ældre og svært automatisk genkendelige skrifttyper.

Det vil være omfattende for den enkelte kulturhistoriske samling med den nuværende teknologi at stille krav om tilgængeliggørelse af samtlige digitale reproduktioner.

Både intra- og ekstranet skal betragtes som websteder og er derfor omfattet af loven og dens krav.

Intra- og ekstranet har dog andre tidsfrister end eksterne websteder (§ 1, stk. 5, punkt 7).

Intra- og ekstranet, som er offentliggjort inden den 23. september 2019, er først omfattet af lovens krav fra det tidspunkt, hvor disse bliver revideret væsentligt (efter den 23. september 2019). En væsentlig revidering kan for eksempel være et nyt design eller overgangen til et nyt CMS-system.

Intra- og ekstranet publiceret efter 23. september 2019 er omfattet fra denne dato. 

Indhold på websteder og i mobilapplikationer, der kvalificeres som arkiver, og som hverken er opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019, er ikke omfattet af lovens bestemmelser.

Dette medfører, at arkivindhold, der hverken er nødvendigt for aktive administrative processer eller er opdateret eller redigeret efter den 23. september 2019, ikke er omfattet af loven. Teknisk vedligeholdelse kan ikke anses for at udgøre opdatering eller redigering af et websted eller en mobilapplikation. Teknisk vedligehold fører dermed ikke til, at arkiver bliver omfattet af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (til webtilgængelighedsloven), at indhold, der er nødvendigt for aktive administrative processer, ikke kan kvalificeres som arkivindhold.

Dagsordner og referater fra politiske møder vil typisk være nødvendige for diverse administrative processer og vil derfor som udgangspunkt ikke kunne kvalificeres som arkivindhold.

Det er ikke indholdets type – for eksempel dagsordner og referater – som bestemmer, om det kan kvalificeres som arkiv. Det er indholdets alder.

Alt nyt indhold, herunder dagsordner og referater med tilhørende bilag, der er publiceret på et offentligt organs websted efter den 23. september 2018 kan ikke kvalificeres som arkiver.

Dagsordner og referater samt bilag til disse, som er offentliggjort efter den 23. september 2018, skal derfor leve op til lovens krav om tilgængelighed fra det tidspunkt, hvor webstedet er omfattet af loven. Det tidspunkt vil for nye websteder (publiceret eller væsentligt revideret efter 23. september 2018) være fra 23. september 2019 og for ældre websteder være fra 23. september 2020.