Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed har til opgave at sikre god økonomistyring, styring på tværs af DIGST’s store it-løsninger samt arbejdet med sikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.
I Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed understøtter medarbejderne den løbende økonomistyring af Digitaliseringsstyrelsen. Det indebærer dels udarbejdelse af budgetter og den løbende opfølgning herpå, dels finansieringssiden hvor kontoret spiller en aktiv rolle i økonomiaftaler og processer omkring forslag til finansloven samt finansloven.
Økonomistyringen af Digitaliseringsstyrelsens store it-løsninger er en central opgave, hvor kontoret bl.a. bistår med at udarbejde businesscases for de store it-løsninger, som kvalificerer estimater for udgifter og samfundsmæssige gevinster. De danner også grundlaget for aktstykker til Folketinget. Kontoret foretager også den løbende økonomiopfølgning på de fællesoffentlige it-løsninger, som er finansieret af kommuner, regioner og staten.
Kontoret arbejder også med styringsopgaver i relation til styrelsens store it-løsninger. Det gælder fx driftsovervågning og udstillingen af driftsstatus på digitaliser.dk. Kontoret understøtter også produktkontorernes arbejde med agile metoder samt har ansvaret for DIGST’s it-handlingsplan.
I Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed arbejder vi for at sikre et højt niveau af cyber- og informationssikkerhed på tværs af de løsninger som styrelsen er ansvarlig for. Det indebærer fx risikovurderinger, implementering af ISO27001, tekniske minimumskrav og NIS2.
Sikker drift er centralt for Digitaliseringsstyrelsen, hvilket vi også understøtter med hændelseshåndtering, samt krisestyring og beredskab.
Dertil understøtter medarbejderne i kontoret en høj sikkerhedskultur og adfærd for alle ansatte i Digitaliseringsstyrelsen, fx med undervisning, phishing øvelser og kampagner.
Område: Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed
E-mail: jorabi@digst.dk
Telefon: 20 56 80 93
Område: Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed
E-mail: jeadr@digst.dk
Telefon: 41 78 20 13