Overordnede resultater

Her finder du de typiske fejl og generelle udfordringer, som er fundet i Digitaliseringsstyrelsens monitoreringer og tilsyn.

Digitaliseringsstyrelsen ønsker at bidrage til videndeling om tilstanden af webtilgængelighed for offentlige websteder og mobilapplikationer. Det skal styrke uddannelse og læring i den offentlige sektor og blandt private leverandører.

Overordnede resultater for 2024

Digitaliseringsstyrelsen indledte tilsyn med myndighedernes overholdelse af webtilgængelighedsloven i efteråret 2020. De overordnede resultater for tidligere år fremgår af afrapporteringen til EU-Kommissionen.

Læs mere om afrapportering til EU-Kommissionen

Bemærk, at Digitaliseringsstyrelsen pr. 1. september 2024 har skærpet tilsynet med overholdelse af webtilgængelighedsloven. Det betyder, at evalueringen af websteder og mobilapplikationer pr. 1. september 2024 sker med udgangspunkt i de samlede krav til offentlige websteder og mobilapplikationer i den harmoniserede standard EN 301 549 v.3.2.1, og at lovens sanktionsmuligheder fra 2025 i højere grad bliver anvendt i tilsynene, herunder adgangen til at meddele påbud ved tilgængelighedsfejl med en frist for, hvornår forholdet skal være bragt i orden.

Forstå den tekniske standard